revisor

opslået
kontakt
amalie wallin, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
slagelse, sjælland
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
9614

kontaktinformationer

kontakt
Amalie Wallin
telefonnummer
48803451
e-mail
amalie.wallin@randstad.dk

jobbeskrivelse


Brænder du for revision og rådgivning, hvor du får lov at komme hele vejen rundt om dine egne kunder og være deres betroede sparringspartner? Og leder du efter et revisionshus, som både kan tilbyde faglige udfordringer i kombination med fleksibilitet og plads til livet ved siden af? Så har du nu muligheden for at blive en del af Dansk Revisions kontor i Slagelse.


om stillingen

Som revisor hos Dansk Revision i Slagelse vil du blive en del af et velfungerende team bestående af 35 medarbejdere i et udviklingsorienteret revisionshus. Du vil her varetage revisions- og rådgivningsopgaver for en bred vifte af kunder inden for SMV-segmentet og håndtere kundedialogen på lige fod med partnerne.

Hos Dansk Revision i Slagelse lægger de stor vægt på, at hverdagen er levende og inspirerende både fagligt og socialt, og at de alle er med til at sikre god kvalitet og faglighed over for deres kunder. De er stolte af at være den lokale revisor, som er lokalkendt, nærværende og tilgængelig, og da de bevæger sig i de samme kredse som deres kunder, kan de hurtigt sætte sig ind i de problemstillinger, kunderne typisk står med.


ansvarsområder

Din portefølje og dine arbejdsopgaver vil blive tilpasset i fællesskab i overensstemmelse med dit erfaringsniveau og din faglige interesse. Kundernes størrelse spænder bredt og over mange brancher, så du kan både udleve dit ønske om at fokusere på mindre, selvstændige virksomheder eller mellemstore virksomheder.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

- Revisionsopgaver på eksisterende kunder
- Opstilling af regnskab både for selskaber og private virksomheder
- Kundemøder og afrapportering samt opsøgende arbejde ift. nye kunder
- Rådgivningsydelser til eksisterende kunder blandt andet inden for generationsskifte, budgetter, finansiering, værdiansættelse, køb og salg af virksomheder og rådgivning inden for iværksætteri
- Regnskabsassistance og rådgivning i økonomifunktionen
- Involvering af og uddelegering til yngre medarbejdere og trainees


din profil

Dansk Revision søger en engageret revisor, som har fagligheden i orden, og som ønsker at tage medansvar for kundernes forretning. For at kunne løse dine opgaver bedst muligt er det afgørende, at du er detaljeorienteret og kan bevare overblikket over hele opgaven. Herudover forventes det, at du er selvstændig og løser dine opgaver med høj faglighed, naturligvis med mulighed for støtte og sparring med partnere og andre kollegaer.

Fagligt besidder du følgende kvalifikationer:

- En relevant økonomisk uddannelse som f.eks. HD eller cand.merc.aud.
- Minimum 5-6 års erfaring fra revisionsbranchen
- Gode kommunikations- og formidlingsevner både mundtligt og skriftligt

Eftersom Dansk Revision Slagelse beskæftiger sig med kunder inden for SMV-segmentet, er det en fordel, hvis du har erfaring med dette segment fra tidligere.


du tilbydes

Du tilbydes en stilling i et fagligt og åbent kontormiljø, hvor der samtidig er plads til smil, humor og en uhøjtidelig stemning. Som revisor ved Dansk Revision tilbydes du en stor fleksibilitet og frihed under ansvar. Det betyder, at der er et niveau af overarbejde, som giver plads til både fritid og familieliv, men at der i ligeså høj grad er plads til at udleve karrieremæssige ambitioner.

Hos Dansk Revision i Slagelse sørger de for at sætte gode rammer for den personlige udvikling, og der tilbydes løbende videreuddannelse med henblik på at holde sig opdaterede og få bragt ny viden ind i virksomheden.


om dansk revision

Dansk Revisions store styrke er engagerede og dygtige medarbejdere, og målet er derfor at tiltrække og fastholde medarbejdere og tilbyde dem attraktive karrierer. Dansk Revision lægger stor vægt på, at arbejdet, både fagligt og socialt, er levende og inspirerende.

Dansk Revision-kæden har over 450 medarbejdere fordelt på 29 kontorer, heraf 11 på Sjælland, 15 i Jylland, ét på Fyn og to i Grønland. Partnerne er ejere af de enkelte revisionskontorer, og dermed drager de fordel af både deres lokale forankring og deres kendskab til det lokale erhvervsliv samt af samarbejdet mellem fagligt kompetente ejere og medarbejdere i Dansk Revision.

Du kan læse mere på www.danskrevision.dk


ansøgning og kontakt

Randstad forestår rekrutteringen på vegne af Dansk Revision i Slagelse, og såfremt stillingen har fanget din interesse, bedes du uploade dit CV via denne side. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte juniorkonsulent Amalie Wallin Jensen på tlf. 4880 3451 eller konsulent Louise Stigel på tlf. 9292 0502. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.

Ansøgningsfrist: 14. december 2022.


om randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.