salgschef til erhverv

opslået
kontakt
peter wagner, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
kolding, syddanmark
jobkategorier
salg & marketing
jobtype
fastansættelse
referencenummer
9984

kontaktinformationer

kontakt
Peter Wagner
telefonnummer
+45 92 92 86 62
e-mail
peter.wagner@randstad.dk

jobbeskrivelse



Bliver du motiveret af opsøgende salg og af at skabe en god kemi mellem dig og kunden? Drømmer du om at stå i spidsen for udviklingen af erhvervssalg vest for Storebælt i en spændende og voksende virksomhed?

Så kan det være, at du er den næste erhvervschef for Vordingborg Køkkenet. Du vil få kontor i Kolding og vil være ansvarlig for at opbygge Vordingborgs Køkkenets erhvervssalg vest for Storebælt.


om stillingen


Som erhvervschef får du det overordnede ansvar for opbygning og salg til professionelle i ditområde, og derudover vil din fornemmeste opgave være at skabe loyalitet og kemi med kunden.

Du vil have en ledende rolle og være ansvarlig for at opbygge og udvikle din egen forretning. Du vil være den første til at tage plads på kontoret i Kolding og vil have ansvaret for fremtidige ansættelser i teamet.
Derudover vil du have ansvar for at sikre en succesfuld levering og montering af køkkener til boligforeninger og andre erhvervskunder fra start til slut.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

- Gå foran i det daglige salgsarbejde
- Identificere og udvikle potentielle kundeemner
- Sikre, at disse kundeemner får et konkurrencedygtigt tilbud
- Sikre, at tilbuddene lukkes og eksekveres
- Opbygge og lede erhvervsafdelingen i Jylland


din profil


Det er ikke vigtigt for virksomheden, hvilken slags uddannelse eller uddannelsesniveau du har, men erhvervschefen skal kunne bevare det objektive overblik samt være i øjenhøjde med ledelsen. De strategiske, analytiske og ledelsesmæssige kompetencer er en fordel, og vedkommende skal kunne tilegne sig ny viden hurtigt.
Det vigtigste er, at du har interessen og naturligvis de rette værktøjer i rygsækken.

Måske er du klar til at tage det næste skridt i din karriere, eller måske har du allerede erfaring fra en lignende stilling, hvor du brænder for at tage ansvar og opbygge en succesfuld virksomhed.
Du er udadvendt og har stærke kommunikationsevner, så du kan nemt opbygge tætte og langvarige relationer. Høj kundetilfredshed er en stærk motivation for dig.

Du har følgende kompetencer:


- Erfaring med B2B-salg
- Gerne branchekendskab eller tidligere erfaring med større salgsforløb af langvarige forbrugsgoder
- Hvad det kræver at lukke en handel – og du tør lukke den
- En stærk salgsteknik og teknikker omkring præsentation, salg og forhandling sidder på rygraden


du tilbydes


I stillingen som erhvervschef bliver du en del af et gennemarbejdet koncept/virksomhed, der beror på god kvalitet og service, og som er i øjenhøjde med kunderne og deres ønsker.
Vordingborg Køkkenet er en dynamisk arbejdsplads, der er præget af vækst og udvikling. Du refererer direkte til den administrerende direktør, og der er derfor ikke langt fra tanke til handling.

Det betyder også, at du har muligheden for at opbygge og forme din egen arbejdsdag, og du er derfor en vigtig nøgleperson for forretningens succes.


vil du vide mere?


Randstad forestår rekrutteringen på vegne af Vordingborg Køkkenet, og såfremt stillingen har fanget din interesse, bedes du søge via denne side. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Peter Elkrog Wagner på tlf. 92 92 86 62 eller juniorkonsulent Amalie Wallin Jensen på 48 80 34 51. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.


om vordingborg køkkenet


Vordingborg Køkkenet har været i køkkenbranchen siden 1963 og ejer 26 butikker rundt i landet med 187 medarbejdere ansat. Deres vision er at levere miljøvenlige køkkener i godt design og god kvalitet. De har en bred målgruppe og fokuserer på at levere luksus, alle har råd til.
Vordingborg Køkkenet blev anerkendt som Gazellevirksomhed af dagbladet Børsen i 1999 og blev tildelt prisen "Entrepreneur of the Year" i 1999, 2000 og 2006. Berlingske Top1000 optog dem i 2014, hvor de også blev tildelt Guldmager-prisen af samme avis.


om randstad


Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.