salgschef

opslået
kontakt
peter wagner, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
hillerød, hovedstaden
jobkategorier
salg & marketing
jobtype
fastansættelse
referencenummer
10096

kontaktinformationer

kontakt
Peter Wagner
telefonnummer
+45 92 92 86 62
e-mail
peter.wagner@randstad.dk

jobbeskrivelse


Trives du i en ekstrovert funktion, og er du dygtig til at åbne døre og få aftalen i hus? Kan du se dig selv i en stilling, hvor udviklingen af salgsforretningen er omdrejningspunktet? Og har du måske også erfaring med salg af tekniske produkter og systemer? Så er du med sikkerhed et godt match til dette job.

Som salgschef hos Iwaki Nordic i Hillerød er du garanteret en varieret hverdag med alsidige arbejdsopgaver. Du får ansvaret for at udvikle salgsforretningen, og samtidig har du ansvaret for flere af virksomhedens kunder.
Derudover er dine ansvarsområder:

- Drive egne salgsprocesser
- Supportere og rådgive eksisterende og nye kunder
- Strukturere og facilitere retningen for salgsforretningen – herunder udarbejde markedsanalyser
- Yde support til og coache resten af salgsteamet

På sigt vil den rette kandidat blive involveret i udviklingen af salgsforretningen på nordisk og europæisk plan.

du kan genkende dig selv i følgende


Du har minimum 5 års relevant erfaring inden for området. Du har en stærk kommerciel forståelse og ved, hvad der rører sig i markedet. Derudover har du gerne erfaring med salg af tekniske produkter og systemer og besidder derfor en teknisk forståelse for selv samme.

Som person er du:
- Udadvendt og god til at skabe relationer til kollegaer og kunder
- Stærk inden for salgsteknik og har teknikker omkring præsentation, salg og forhandling på rygraden
- Handlekraftig og proaktiv, når du sætter retningen for salgsforretningen
- Nysgerrig på at lære nye tekniske produkter og systemer at kende

iwaki tilbyder


En stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed, hvor det familiære sammenhold gennemsyrer hele organisationen. Iwaki har en flad struktur, så du kan være med til at sætte retningen. På kontoret og lageret i Hillerød er der 23 ansatte, og du bliver en del af salgsteamet på 4 personer, der består af to sælgere, en salgskoordinator og dig.
Hos Iwaki sætter de en ære i at fejre hinanden og deres succesoplevelser, hvilket de for eksempel gør hver fredag til morgenmaden eller ved fyraften.

om iwaki


Iwaki Nordic er nordisk markedsleder inden for pumper til aggressive væsker (kemikalier). De hjælper industrien til at kunne håndtere aggressive, brandfarlige og giftige væsker på en sikker og ansvarlig måde. Det gør Iwaki ved at udbyde magnetdrevne proces- og doseringspumper samt totalløsninger med tanke, beholdere og pumper.
De gennemgår i øjeblikket en utrolig positiv udvikling baseret på nøglefærdige løsninger til en sikker håndtering af kemikalier. Deres produkter bidrager blandt andet til at sikre rent drikkevand og er førende inden for forskellige kemikaliehåndteringsprocesser i industrien såsom fødevarer og pharma.

ansøg


Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Peter Elkrog Wagner på 92 92 86 62. Vi indkalder løbende til samtaler, og vi anbefaler derfor, at du ansøger allerede nu.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

om randstad


Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.