salgskoordinator

opslået
kontakt
mia louise valsbo, randstad danmark
jobtype
vikariat
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
københavn/frb., hovedstaden
jobkategorier
salg & marketing
jobtype
vikariat
referencenummer
8223

kontaktinformationer

kontakt
Mia Louise Valsbo
e-mail
mia.louise.valsbo@randstad.dk

jobbeskrivelse


Randstad søger en salgskoordinator på vegne af Techtronic Industries Nordic (TTI) på Stamholmen i Hvidovre.
Som salgskoordinator vil du sidde med både kundeservice samt administrative opgaver. Du vil indgå i et nordisk team bestående af danske, svenske, finske og norske kollegaer, hvor service og kvalitet er højt på agendaen. Teamet består af 10 kollegaer og udover de daglige opgaver, søger de at krydre dagen med humor og gode samarbejder. TTI er en virksomhed med højt til loftet, hvor de omsætter de gode ideer til optimering af arbejdsgange.

Primære arbejdsopgaver

- Indtaste ordrer fra kunder
- Besvare indgående opkald
- Håndtere besvarelser af mails
- Tage hånd om administrative opgaver i forbindelse med kundekontakt
- Levere en professionel service og finde gode løsninger på de udfordringer, som virksomhedens kunder måtte stå over for

Din profil

- Du har en passion for den gode og personlige kundeoplevelse
- Du er er tålmodig og omsorgsfuld
- Du er kvalitetsbevidst og kan arbejde fokuseret med dine opgaver
- Du er en stabil og mødepålidelig medarbejder, som tager ansvar for sit arbejde
- Du har let ved at sætte dig ind i nye systemer

Faglige kvalifikationer

- Du kan tale og skrive både dansk og engelsk
- Du har erfaring med kundeservice
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med SAP

Vi tilbyder

- En dynamisk og spændende arbejdsplads med muligheder for løbende udvikling
- At blive en del af et socialt team, der sætter pris på en uformel og afslappet atmosfære
- Fuldtidsstilling på 37 timer om ugen
- Løn efter kvalifikationer
- Arbejdstiden ligger mandag-torsdag fra 08.00-16.00 og fredag fra 08.00-15.30

Tiltrædelse

Tiltrædelse snarest muligt.
Der er som udgangspunkt tale om et 6-måneders fuldtidsvikariat med mulighed for fastansættelse.

Ansøgning og kontakt

Hvis stillingen har din interesse, bedes du ansøge via denne side. Samtaler vil blive afholdt løbende, og du anbefales derfor at ansøge snarest.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Mia Louise Valsbo på mia.louise.valsbo@randstad.dk – alle henvendelser behandles fortroligt.

Om TTI

TTI er en af verdens førende inden for design, fremstilling og markedsføring af el-værktøjer, havemaskiner og gulvpleje samt tilbehør til disse til både forbrugere, professionelle og industrielle kunder. Produkterne markedsføres til brancher inden for boligindretning, haven, renovering og byggeri. TTI koncernens vedvarende strategiske fokus på stærke varemærker, innovative produkter og enestående mennesker præger i udstrakt grad vores kulturelle DNA. Desuden ser vi altid vores kunder som partnere, og vi gør alt for at understøtte deres forretning. TTI har globalt over 48.000 medarbejdere og i 2020 var omsætningen på 9,8 mia. USD.

Om Randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.