senior financial controller

opslået
kontakt
steffen paaske christensen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
københavn/frb., hovedstaden
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
7609

kontaktinformationer

kontakt
Steffen Paaske Christensen
telefonnummer
25 97 44 29
e-mail
steffen.christensen@randstad.dk

jobbeskrivelse


For vores kunde Cembrit søger Randstad en Senior Financial Controller til en spændende og udfordrende stilling. Du bliver en del af et professionelt og dynamisk team, hvor tempoet er højt, men der er fokus på fællesskab, fleksibilitet og god energi, og der er en god balance mellem arbejde og fritid. Afdelingen er beliggende i Søborg i virksomhedens moderne og indbydende lokaler.

Om jobbet

Som Senior Financial Controller i Cembrit får du en nøglerolle i virksomhedens Finance-team og vil være med til sikre information om økonomisk og forretningsmæssig performance samt værdiskabende analyser. Du bliver ansvarlig for en alsidig opgaveportefølje inden for regnskab og controlling samt udviklingsprojekter på tværs af organisationen. Yderligere vil du supportere interessenter med både det forretningsmæssige og økonomiske perspektiv, og du vil, i samarbejde med dine kolleger, være ansvarlig for at udføre den økonomiske rapportering samt udvikle de interne processer. Du vil arbejde med et internationalt snit, hvor der løbende vil være projekter på tværs af landegrænser.

Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder vil være:
- Forberede månedlig rapportering i virksomhedens konsolideringsværktøj, jf. IFRS
- Være ansvarlig for den månedlige konsolideringsproces i Cembrit
- Deltage i forberedelsen og udarbejdelsen af årsrapporter for lokale danske konti og for Cembrit
- Have løbende dialog med revisorer, især i forbindelse med årsafslutning
- Sikre compliance med lokale såvel som koncernkrav
- Følge op på interne kontroller, dokumentation samt løbende forbedringer af processer
- Opretholde koncernens regnskabspraksis
- Udarbejde cash-flow, hedging, balancer samt forecasting
- Forberede transfer pricing-skabeloner for virksomhedens lokale enheder samt input til masterfilen
- Vedligeholde og udvikle konsolideringsværktøjet i samarbejde med IT-afdelingen
- Sikre, at korrekte økonomiske oplysninger er tilgængelige, når det er nødvendigt

Du vil rapportere direkte til Group Finance Manageren og supportere de lokale datterselskaber. Herudover vil du have mulighed for sparring med kolleger, men også selv fungere som faglig sparringspartner.

Din profil

I stillingen som Senior Financial Controller vil du arbejde med stor kompleksitet, så vi forestiller os, at du er analytisk anlagt og har en løsningsorienteret tilgang til de udfordringer, du møder. Du formår at se det store billede og identificere relevante detaljer. Du vil i denne stilling have en stor kontaktflade og det er vigtigt med gode kommunikationsevner, der giver dig mulighed for at skabe interesse omkring mål, planer og processer samt engagere interessenter både i og uden for økonomifunktionen. Ligeledes trives du i samarbejdsrelationer og er en aktiv deltager i det sociale fællesskab

Yderligere har du:
- Minimum 5-7 års erfaring som controller
- En relevant akademisk uddannelse såsom cand.merc. eller HD(R)
- Erfaring med ERP-systemer og andre rapporteringsværktøjer
- Gode Excel-kundskaber og et analytisk mindset
- Gode engelskkundskaber både mundtligt og skriftligt

Om Cembrit

Cembrit er en af de førende producenter af byggematerialer af fibercement i Europa. Cembrit har produktionsfaciliteter i 4 lande, og har kunder i hele Europa, hvor de største markeder er Norden såvel som Storbritannien og Irland.
Cembrit har en bred produktportefølje til både indendørs- og udendørsformål på tværs af kernesegmenterne inden for tag, facader og andre relaterede områder.

Om Randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.