senior .net udvikler

opslået
kontakt
julius hauge, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
aarhus og omegn, midtjylland
jobkategorier
IT
jobtype
fastansættelse
referencenummer
10002

kontaktinformationer

kontakt
Julius Hauge
telefonnummer
+45 48 80 34 50
e-mail
julius.hauge@randstad.dk

jobbeskrivelse


Vil du være del af et softwareteam, der leverer kritiske løsninger til tusindvis af virksomheder, og som anvendes af et endnu større antal brugere? Er du .NET-nørd og elsker at problemknuse i komplekse systemer med 99,99 % oppetid? Hos inMobile er det en del af jobbet at fordybe sig i opgaver og ny teknologi, og hvis det rimer med dine ambitioner, så er den rette stilling for dig lige her.


Som .NET Developer hos inMobile bliver du del af et sammentømret team og en softwarevirksomhed, der er firdobbelt Gazelle-vinder. Her er højt til loftet men kort vej til teknik og beslutninger, som du får indflydelse på fra dag ét.
inMobile udvikler og leverer SMS-gateways, der anvendes til en lang række formål som 2-faktorløsninger til banker, kampagner på SMS til kunder og drifts- og servicemeddelelser – og løsningerne giver stor værdi for mere end 12.000 brugere.

I dag består inMobile af 12 medarbejdere på forskellige poster og et udviklingsteam på samlet set fem dedikerede developers. Du vil blive del af en ultraflad organisation, der evner at levere løsninger til de helt store virksomheder, og som fejrer succeserne sammen.

“Hos os er der ingen hårde deadlines. Vi vil hellere bruge tre uger på at løse et teknisk problem og gøre det ordentligt end bruge to timer på noget, der ikke bliver godt på den lange bane”

Stephan Møller, CTO ved inMobile

rollen

Som .NET udvikler bliver du del af inMobiles core-team, der arbejder backend på SMS-platformen. Dine opgaver vil centrere sig om udvikling af ny funktionalitet, integrationer, databaser, løbende optimeringer m.m. Core-teamet er i dag på samlet 3 udviklere, inklusive CTO’en, som arbejder tæt sammen med product-teamet.

Oppetiden er på 99,99 %, og der sendes og modtages 400 SMS’er i sekundet via platformen, og dette sætter høje tekniske krav til både platform og udviklingsteamet. Til en start vil du få tid til at sætte dig ind i platformen for at kunne danne dig et overblik og komme med dine inputs til forbedringer både nu og i fremtiden.
På sigt bliver du også del af vagtordningen, der sikrer en konstant oppetidfor kunderne.

Du vil arbejde med:
.NET (MSSQL, C#)
SQL-udvikling
Arkitektur
Load-balancing
Testing/Unittest og internt byggede test
Docker
Algortimer, datastrukturer og -modeller
Kanban boards og planning hver mandag

din profil

Vi søger dig, som ser dig selv som en ambitiøs udvikler, der trives i et lille team af ligesindede. Vi værdsætter et godt teoretisk fundament, men om du er autodidakt eller har en ph.d. er underordnet; det er din lyst og dine evner til at arbejde i et komplekst teknisk miljø, der er afgørende.

Det er nødvendigt, at du har erfaring med
MSSQL-/SQL-udvikling
.NET-frameworket
Datastrukturer

Som person passer du godt ind, hvis du trives i et mindre team i en mindre virksomhed og naturligt tager ansvar for dit arbejdsområde. Dette er helt afgørende for at få succes i jobbet. Du kan lide at grave dig ned i teknik, både selvstændigt og ved at drøfte løsningerne som team. I teamet er der fokus på at implementere nye teknologier for at sikre kvalitet, og vi ser gerne, at du er typen, der elsker at udforske ny teknologi og måske har hobbyprojekter i fritiden, hvor du prøver ny kode af eller lignende.

om inmobile

inMobile blev stiftet i 2008 af nuværende CEO, Søren Guldager, der efter kort tid fik CTO Stephan Møller med ombord som den første inhouse udvikler. Siden da er inMobile vokset støt, både i forhold til ansatte og økonomisk. Virksomheden er selvejet med en god indtjening uden investorer og hårde KPI’er. Ambitionen var – og er – at gøre det nemmere for virksomheder at engagere og informere via SMS, og inMobiles SMS-funktioner og API fortsætter med at styrke og revolutionere virksomhedens evne til at skabe relationer og gennemføre marketing- og serviceindsatser via SMS.

Du tilbydes en stilling med en høj grad af fleksibilitet, en god løn- og vilkårspakke og hjemmelavet frokost hver dag. Der er altid en kold øl, sodavand eller champagne på køl, når noget skal fejres, og der afholdes masser af sociale arrangementer såsom gokart, julefrokost og padel.

Læs mere om inMobile her: https://www.inmobile.com/da

vil du vide mere?

Randstad varetager rekrutteringen på vegne af inMobile, og synes du, at stillingen lyder spændende, så send os dit CV via siden her. Vil du vide mere om jobbet og inMobile, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Eva Haugaard Pedersen på +45 92921848 eller sourcing partner, Julius Hauge på +45 4880 3450. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.

om randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.