senior sitecore .net-udvikler

opslået
kontakt
katherine fugelseth, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
københavn/frb., hovedstaden
jobkategorier
IT
jobtype
fastansættelse
referencenummer
6227

kontaktinformationer

kontakt
Katherine Fugelseth
telefonnummer
+45 61 95 92 52
e-mail
katherine.fugelseth@randstad.dk
ansøg nu

jobbeskrivelse


På vegne af vores kunde Cabana søger Randstad en Senior Sitecore .NET-udvikler, som vil bidrage til at levere markedets bedste Sitecore-løsninger til store offentlige og private kunder. Cabana er et digitalt bureau i rivende udvikling og er på udkig efter en dygtig udvikler, der i samarbejde med resten af deres dygtige team skal bidrage til at levere fremtidens absolut bedste løsninger. Du vil indgå i en professionel virksomhed med et uformelt miljø. Cabana stræber efter at hæve barren for digitale løsninger, og hvis du har de samme ambitioner, er dette stillingen for dig!

Om stillingen

Du vil som Senior Sitecore .NET-udvikler referere direkte til Cabanas COO. Du vil indgå i et professionelt miljø, hvor der er daglige stand up-møder. Det forventes, at du er selvstændig og selvkørende og kan gribe de opgaver, som lander på dit bord. Du vil bidrage til at præge Cabanas videre rejse og være en vigtig del af Cabanas udvikling af produkter og løsninger samt sikre et godt samarbejde og en konstant udvikling med nuværende såvel som fremtidige kunder.

Dine primære arbejdsopgaver hos Cabana vil være følgende:
- Udvikle løsninger af høj kvalitet til Cabanas kunder
- Forstå kundernes udfordringer og omsætte dem til løsninger der skaber værdi for kundernes forretning
- Deltage på kundemøder
- Give kunderne den bedste digitale rådgivning
- Udarbejde løsningsforslag til kunderne
- Implementere kundeløsningerne

For at komme bedst muligt i mål med dette er det vigtigt, at man interesserer sig for hele Cabanas forretning og ikke udelukkende har fokus på det arbejde, man selv udfører.

Kompetencer og erfaringer

Du arbejder måske allerede som Sitecore .NET-udvikler, fx hos et digitalt bureau eller som selvstændig freelancer. Det vigtigste er blot, at du har erfaring med større Sitecore-projekter, er målrettet, dygtig og knivskarp til det, du laver. Du har som minimum 5 års dokumenteret erfaring som Sitecore .NET-udvikler og gerne Sitecore-certificering. Det er en fordel, hvis du har erfaring med større offentlige såvel som private kunder og deres digitale løsninger. Du er positivt indstillet, engageret og villig til at tage din del af ansvaret hos Cabana for at gøre en forskel.

Endelig skriver og taler du både engelsk og dansk, da du skal kommunikere med nationale såvel som internationale interessenter.

Du tilbydes

Som Senior .NET-udvikler hos Cabana bliver du en vigtig brik i den udvikling, som finder sted i virksomheden. Du vil få en central rolle, hvor du vil have meget indflydelse på opgaverne. Du får tildelt et stort ansvar og mulighed for at arbejde på spændende og innovative projekter. Du kommer til at arbejde i et professionelt miljø, hvor der arbejdes selvstændigt, men hvor der samtidig bliver lagt stor vægt på, at man deler sin viden med hinanden. Vi har også fokus på at skabe plads og rum til at have det sjovt, mens man er på arbejde.

Det er muligt for den rette profil at udvikle sig og avancere hos Cabana. Der tilbydes en fleksibel arbejdsuge, attraktiv lønpakke samt personalegoder såsom betalt pension, god frokostordning med gratis drikkevarer inkluderet samt lyse og kreative lokaler med tilknyttet parkering.

Endelig vil det være muligt for den rette kandidat at deltage i relevante kurser og konferencer for at styrke den faglige udvikling.

Om Cabana

Cabana har eksisteret siden 2002 og er et digitalt bureau med mange års erfaring i webudvikling, design og strategisk sparring. De fremtidssikrer kundernes løsninger og giver dem nyt liv ved at optimere brugerrejsen og skabe indhold ved brug af data. Cabana udarbejder deres løsninger i et tæt samarbejde med deres kunder og løser herigennem problemer for virksomheder og giver værdi til deres brugere.
Cabana er et team af talentfulde designere, certificerede udviklere, knivskarpe projektledere og erfarne rådgivere. Udgangspunktet er altid at lære den enkelte virksomhed at kende – at forstå deres udfordringer og behov. Kun på den måde mener Cabana, at de kan levere den bedste rådgivning.

Ansøgning og kontakt

Randstad varetager denne rekrutteringsproces på vegne af Cabana. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Katherine Fugelseth på tlf. 61 95 92 52. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.

Randstad er en del af den internationale Randstad Group, der er en af verdens største udbyder af HR-løsninger. Hver dag formidler Randstad arbejde til mere end 500.000 mennesker i hele verden. Vi har kontorer i 39 lande og er repræsenteret i såvel Europa, Nord- og Sydamerika samt Asien. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med fire afdelinger fordelt over hele landet. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.