senior ui/ux developer

opslået
kontakt
julius hauge, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
aalborg, nordjylland
jobkategorier
IT
jobtype
fastansættelse
referencenummer
9846

kontaktinformationer

kontakt
Julius Hauge
telefonnummer
+45 48 80 34 50
e-mail
julius.hauge@randstad.dk

jobbeskrivelse


er du klar til at gøre en forskel i bekæmpelsen af cyberkriminalitet, hvor dine idéer og evner inden for UI/UX kan gøre morgendagen lettere for efterforskere og politi? Så får du her en unik mulighed hos XCI for at bringe dine kompetencer i spil.

I rollen som senior UI/UX developer vil du blive en del af et voksende UI-team på p.t. 5 medarbejdere, som til daglig arbejder på et banebrydende softwareprodukt, som bruges af politi og efterretningstjenester til bekæmpelse af cyberkriminalitet. Du vil komme til at arbejde med modulbaseret kode i en iterativ proces, hvor den pragmatiske løsning kan være den rigtige.

om stillingen

Du vil komme til at arbejde med udvikling af overskuelige fremstillinger af komplekse data, så den almene bruger kan forstå og udnytte den viden, der kan trækkes fra big data.
I det daglige vil du arbejde med udvikling af UI/UX til et softwareprodukt, lige fra idé til aflevering. Vi lever af gode idéer, og de findes ofte i tæt samarbejde og dialog med vores kunder, men opstår også ofte gennem teamets nysgerrighed, kreativitet og vilje til hele tiden at rykke grænserne for, hvad der er muligt.

Du vil arbejde med teknologier såsom:

ReactJS
JavaScript (ES6)
JSON-/REST-baserede backend services
Elasticsearch
Node.js

En positiv, modig og nysgerrig tilgang til opgaveløsningen er vigtig for XCI. Hos XCI har de et højt fagligt miljø på tværs af teams. De har det sjovt, når de går på arbejde, og har fokus på god stemning, og de passer på hinanden. Som resultat af den høje kompleksitet i det produkt, der fremstilles, er det essentielt, at man fungerer godt i sit team, da det ikke er muligt at komme i mål alene. Fokus på det gode kollegamiljø er derfor i højsædet.

din profil

Du er ambitiøs og nysgerrig, når det kommer til kodning og teknologi, især inden for big data. Du nyder at indgå i et team, hvor fagligheden er i højsædet, og jagten på ny viden er en del af mindsettet. Du har god forståelse for visuelt design og evner at gøre komplekse data forståelige og overskuelige. Du forstår balancen i at skabe en god kode inden for den tidsramme, som opgaven tillader. Du taler og skriver flydende engelsk, og du er ikke bange for at dele dine gode erfaringer og kompetencer med dine kollegaer.

om XCI

XCI er en dansk softwarevirksomhed, der stolt servicerer efterretningstjenester og politimyndigheder over hele verden i kampen mod kriminalitet og terrorisme. Deres produkter giver en hidtil uset indsigt ind i den voksende mængde af kommunikation foretaget via internettet. De giver deres brugere mulighed for at få brugbar viden ud fra deres data. Kunstig intelligens, dataforståelse og domæneviden er blandt deres nøglekompetencer.

ansøgning

Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af XCI, og alle henvendelser bedes rettet hertil. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Eva Pedersen på tlf. +45 92921848 eller konsulent Julius Hauge på +45 48803450.


om randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.


I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.