servicetekniker til sjælland

opslået
kontakt
karina holmberg, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
københavn/frb., hovedstaden
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
9309

kontaktinformationer

kontakt
Karina Holmberg
telefonnummer
92921308
e-mail
karina.holmberg@randstad.dk

jobbeskrivelse


Til at varetage nyinstallationer samt serviceopgaver og kalibreringer af 3D målemaskiner hos vore kunder, primært på Sjælland, men også i resten af Danmark samt vores nabolande søges nu en dygtig servicetekniker.


Alsidige opgaver

Med reference til servicechefen vil du indgå i et nordisk team af kompetente kolleger, der er ansvarlige for salg, rådgivning og service af den omfattende ZEISS-produktportefølje inden for industriel måleteknik til fortrinsvis maskin- plast- værktøjsindustrie. Løsningerne anvendes af vore kunder, der er blandt de største og mest kendte danske virksomheder. Du får en alsidig hverdag, der består af en kombination af installation af nyt udstyr, forebyggende vedligehold, kalibrering, konfiguration samt akutte servicekald.

Baggrund

Du har en uddannelse som f.eks. elektrotekniker, automatiktekniker, maskinmester eller lignende elektroteknisk baggrund samt besidder finmekanisk ”snilde”. Nogle års erfaring med kundeservice vil være en fordel.

Vi lægger desuden vægt på, at du arbejder med stor omhu, da virksomheden leverer udstyr af høj præcision, og kunderne forventer en service i verdensklasse. Du er indstillet på at gennemgå en omfattende læringsproces, der omfatter undervisning på ZEISS’ fabrikker og ”on the job training”, hvor du arbejder sammen med meget erfarne kolleger. Du har gode IT-kvalifikationer og kan begå dig på engelsk og skandinavisk, tysk vil være en fordel.

Af personlige egenskaber vil der blive lagt vægt på, at du er selvstændig, kundeorienteret, kan begå dig i en akademisk verden, er fleksibel, hvad angår arbejdstider, kvalitetsbevidst, tillidsvækkende og arbejder struktureret.

Du skal desuden have gyldigt kørekort B samt en ren straffeattest.

Du får

En meget grundig uddannelse og introduktion til produktporteføljen. Uddannelsen foregår både her i Danmark/Sverige, men en del vil også foregå i Sydtyskland. Du tilbydes en god lønpakke, firmabil på gule plader samt alle relevante remedier, du behøver for at lykkes i jobbet.
Herefter venter der dig et udviklende job med ekstremt interessante produkter fra et verdenskendt brand, som er førende inden for udvikling, og du vil løbende udvikle dig både teknisk og personligt.

Du skal forvente en del rejsedage (ca. 80-100 overnatninger pr. år), da du oftest er flere dage i træk hos kunden i forbindelse med service- og kalibreringsopgaver. Vi er meget opmærksomme på at støtte og hjælpe hinanden. Du vil således på dine første mange opgaver have en dygtig kollega med ved din side. På sigt er det dog meningen, at du kan varetage de fleste opgaver selvstændigt.

Placering

Du vil primært arbejde for kunder på Sjælland, men du vil også skulle ud til kunder i resten af Danmark. Størstedelen af de danske kunder er beliggende omkring København. Holdet består pt. af 15 specialister fra flere forskellige lande som f.eks. Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland.


Den internationale ZEISS-koncern er en global markedsleder inden for optik, finmekanik og instrumenter. Koncernen har egne selskaber i mere end 50 lande og har 100 lokationer i hele verden. ZEISS har fabrikker i Europa, Nordamerika og Asien. Hovedkontoret ligger i Oberkochen i Sydtyskland. På verdensplan har koncernen en omsætning på 6,4 mia. euro og mere end 37.000 ansatte. ZEISS har eksisteret i 175 år.
I Danmark, Sverige, Norge og Finland har ZEISS ca. 180 ansatte, heraf 37 i Danmark, der varetager salg, rådgivning og markedsføring af ZEISS-produkter og løsninger inden for mikroskopi, elektronmikroskopi, medicinteknik, industriel måleteknik samt kikkerter/sigtekikkerter.

Ansøgning og kontakt

Hvis stillingen har fanget din interesse, så send en ansøgning via denne side. Vi afholder samtaler løbende, så du anbefales at søge snarest muligt.
Randstad forestår rekrutteringen på vegne af Carl Zeiss A/S.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Karina Holmberg på tlf. 92921308
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.