servicetekniker

opslået
kontakt
emma henriksen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
slagelse, sjælland
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
8666

kontaktinformationer

kontakt
Emma Henriksen
telefonnummer
48808743
e-mail
emma.henriksen@randstad.dk

jobbeskrivelse


Brænder du for at arbejde med komplekse automations- og palleteringsløsninger og yde den bedste service, og synes du, det er fedt at være i dialog med kunder? Er du en haj til fejlfinding, analyser og programmering? Så er du måske den nye servicetekniker, vi leder efter til Dan Palletiser.

Din nye hverdag

Som servicetekniker i DAN Palletisers serviceafdeling vil du være ansvarlig for at servicere kundernes anlæg. Du kommer til at være ansvarlig for egne opgaver ved industrikunder, hvor du vil indgå i dialog, koordinering, planlægning og rapportering med dem og være Dan Palletisers ansigt udadtil.

I stillingen vil der være op til 125 rejsedage om året, hvor du er ude og servicere kunder rundt om i hele Europa og hjemme i Danmark.

Dine faglige kvalifikationer

Du kommer muligvis med en baggrund enten som automationsteknolog eller automationstekniker. Det kan også være, at du har en baggrund som maskinmester og har bevæget dig i retning af styringssiden og programmering. Du kan også have en baggrund som elektriker eller installatør, hvor du har valgt at bygge PLC-programmering ovenpå.

Derudover ser vi gerne, at du har konkret erfaring med følgende:
• PLC-programmering
• Elektrisk fejlfinding på anlæg og udskiftning af komponenter
• Kundekontakt
• Siemens S7 og TIA-portal (Struktureret Tekst)
• Indkøring og optimering af anlæg
• Mekanisk reparation ved behov

Ydermere skal du være tryg ved at kommunikere på engelsk, og har du erfaring med at begå dig på tysk og de skandinaviske sprog i arbejdsmæssige sammenhænge, er det et plus.

Hvorfor vælge Dan Palletiser A/S?

Hos Dan Palletiser A/S får du uden tvivl en hverdag, hvor du kommer til at arbejde med det fedeste udstyr og den nyeste teknologi, og som en bonus får du et godt kollegaskab og masser af personaleaktiviteter med dine kommende kollegaer fra BILAs afdelinger i hele Danmark.
I 2017 blev Dan Palletiser A/S nemlig opkøbt af automatiseringsvirksomheden BILA, og derfor bliver du en del af en stor koncern med en masse dygtige kollegaer og et stort netværk.

Vil du med på rejsen?

Søg stillingen ved at trykke på ”ansøg”. Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Dan Palletiser A/S. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews. For yderligere information om jobbet kan du kontakte Emma Ortman Henriksen på tlf. 48 80 87 43 eller Jakob Hove på tlf. 44 12 32 20

Om Dan Palletiser A/S

I årtier har Dan Palletiser A/S med stolthed leveret palleteringsløsninger baseret på solidt og veludført håndværk af høj kvalitet – alt repræsenteret i Dan Palletisers eget navn og logo.
Dan Palletisers tekniske personale har tilsammen mere end 200 års erfaring i udvikling og vedligeholdelse af kerneområdet – palleteringsløsninger. Alt dette, sammenholdt med de rette medarbejdere med de rette færdigheder og den rette indstilling, danner basis for, at Dan Palletiser fortsat kan udvikle deres produktprogram baseret på godt håndværk.

Om Randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.