skal du være med til at vedligeholde elopaks produktionsanlæg?

opslået
kontakt
anne christine møller, randstad danmark
jobtype
faste stillinger
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
aarhus og omegn, midtjylland
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
faste stillinger
referencenummer
5591

kontaktinformationer

kontakt
Anne Christine Møller
telefonnummer
4024 5185
ansøg nu

jobbeskrivelse


Elopak Denmark A/S er blandt de førende virksomheder indenfor fremstilling af emballage til flydende fødevarer. Elopak Denmark er et af de største sites i Elopak-koncernen globalt. I Elopak Denmark A/S er der igennem de sidste år blevet investeret markant i nye produktionshaller, udstyr og medarbejdere.

Virksomheden er en del af den norske Elopak-koncern, som på verdensplan beskæftiger mere end 2.800 personer, og producerer mere end 13 mia. kartoner til 80 lande.

Elopak Denmark A/S beskæftiger ca. 320 engagerede medarbejdere i Lystrup ved Aarhus.

Afdelingen


Service- og vedligeholdelsesafdelingen består af 23 timelønnede medarbejdere, der er fordelt mellem mekaniske og el tekniske reparatører, som står for alt service og vedligehold af hele fabrikkens anlæg. Herudover foretager afdelingen fejlfinding og reparation på opståede fejl. Resten af afdelingen arbejder som skiftehold bestående af dag, aften, nat og weekend.


Kan du svare ja til følgende er det dig afdelingen mangler!

Er du en erfaren værktøjsmager, finmekaniker eller lignende og har du erfaring med at arbejde på industrielle anlæg? Har du erfaring med at reducere tekniske stop på de forskellige linjer samt videreudvikle systematisk vedligehold? Er du ydermere struktureret, ved hvordan du skal give viden videre og sørger du for at det er de rigtige reservedele der er på lager er det dig Elopak mangler!

Kan du nikke genkendende til ovenstående så har Elopak brug for dig!

De leder efter en stærk og erfaren vedligeholdstekniker, der har erfaring med mekaniske produktionsanlæg - Der er tale om en alsidig fast stilling i en afdeling, hvor der skabes faglige udfordringer samtidig med at der arbejdes med den nyeste teknologi.

Dine arbejdsopgaver


I arbejdet som mekanisk vedligeholdstekniker vil du primært være tovholder på den systematiske vedligehold af Elopaks maskiner. Derudover skal du kunne fejlfinde og reparere ved evt. maskinstop. Din rolle vil være at understøtte produktion og være med til at sørge for at denne kører så gnidningsfrit som muligt. Du skal gennemføre Best Practice indenfor vedligehold, vidensdele med dine kollegaer, give input til indkøb af nyt udstyr, være med til at lagerfører reservedelslageret samt være med til at oplære nye medarbejdere.

Din baggrund og kvalifikationer


Der er flere veje ind til stillingen, fx kan du have en uddannelse som finmekaniker, industritekniker, værktøjsmager eller en anden baggrund som ligner. Du har erfaring med at stå i spidsen for systematisk vedligehold og ved hvordan du skal udbrede viden i praksis. Ydermere har du erfaring med at drøfte komplekse tekniske problemstillinger på engelsk med leverandører.

Nogle af de parametre som medvirker til, at du vil trives i jobbet er din personlighed, som skal bære præg af, at du er selvstændig, serviceminded, og har en samvittighedsfuld tilgang til arbejdet. Samtidigt forventes du at arbejde struktureret og besidde en udpræget kvalitetsbevidsthed og ordenssans, hvilket matcher resten af teamet i Service- og vedligeholdelsesafdelingen.

Derudover går du systematisk til dine arbejdsopgaver og de udfordringer, som du møder i dit arbejde. Du forstår både at trække på din egen viden mens du også bruger dine kollegaers erfaringer når du støder på udfordrende situationer.
Du skal gerne brænde for faglige udfordringer, og samtidig være søgende mod at lære nye områder at kende, således at du med dine faglige kompetencer, kan gøre en forskel.


Er du interesseret?


Du søger stillingen ved at trykke "ansøg". For yderligere information kontakt venligst chefkonsulent Anne Christine Møller på telefon 4024 5185. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews. Randstad varetager rekrutteringsprocessen.

Randstad er en del af den internationale Randstad Group, som med en årlig omsætning på € 20,7 mia. er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Randstad har mere end 4.700 kontorer, fordelt på 39 lande, og hver dag formidler vi arbejde til mere end 620.000 mennesker verden over. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.