souschef

opslået
kontakt
frederik agergaard, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
esbjerg, syddanmark
jobkategorier
handel & service
jobtype
fastansættelse
referencenummer
7760

kontaktinformationer

kontakt
Frederik Agergaard
telefonnummer
25973942
e-mail
frederik.agergaard@randstad.dk

jobbeskrivelse


Souschef /afviklingsansvarlig

Vil du gå forrest i opgaven med at sikre en kvalitetsoplevelse, og kan du se dig selv i et pulserende kulturhus, hvor både tempo og trivsel blandt medarbejderne er høj?
Har du erfaring med servicebranchen? Er du god til at holde overblik, bevare roen i pressede situationer og møde mennesker med et smil? Så er det dig, vi har brug for til Musikhuset Esbjerg

Vi søger en afviklingsansvarlig til deres serviceteam, der betjener de mange tusinde publikummer, erhvervskunder og café- og restaurantgæster, der hvert år besøger Musikhuset Esbjerg.

Som afviklingsansvarlig skal du lede et ungt team på cirka 30 medarbejdere, og sammen skal I sikre, at arrangementer af enhver størrelse og karakter kører på skinner, så alle, der gæster Musikhuset, får den bedste oplevelse. Det vil dreje sig om alt lige fra servicering af bar, café og garderobe i forbindelse med teaterforestillinger med 200 publikummer til afvikling af erhvervskonferencer over flere dage og med 1.000 deltagere.

Som en del af jobbet skal du identificere muligheder for at forbedre alt fra bundlinje til oplevelse.

Du kommer i mindre omfang til at arbejde med regnskab og administration i stillingen.


Hvad kan du forvente:

• 100 procent tillid og frie rammer til at udfylde opgaven
• Løn efter kvalifikationer
• Arbejde i et kulturhus, hvor kunderne kommer for oplevelsen, og derfor er oplevelsen ikke et punkt, hvor vi går på kompromis
• Kollegaer, som brænder 100 procent for huset og dets værdier
• En aldeles fremragende eventkalender, som giver plads til sommerferie og helligdage



Hvad forventer vi af dig:

• Du har en uddannelsesmæssig baggrund eller flere års erfaring inden for café- og restaurationsbranchen
• Du har ledelseserfaring inden for servicebranchen og har arbejdet med at oplære medarbejdere
• Du har lysten og evnen til at lede og motivere en stor gruppe af unge, løstansatte medarbejdere
• Du er en synlig rollemodel og har fokus på overblik, god kommunikation og god omgangstone
• Du er motiveret for at medvirke til at udvikle nuværende arbejdsgange og sikre udviklingen i afdelingen
• Du trives med at arbejde i højt tempo og kan samtidig bevare overblikket og det gode humør
• Du er indstillet på hjælpe dine kolleger og eksempelvis betjene Musikhusets café og billetsalg på tidspunkter, hvor der ikke er øvrige arrangementer i Musikhuset



Om Musikhuset:

Musikhuset Esbjerg er Sydvestdanmarks største kulturhus og arrangerer hvert år mere end 200 koncerter, teaterforestillinger, musicals, standup-shows og meget mere. Musikhuset Esbjerg danner desuden ramme om en lang række konferencer, møder og andre erhvervsarrangementer.

Musikhuset Esbjerg har fire sale, et eksklusivt mødelokale, et stort foyerområde og en café. Musikhuset Esbjerg ejer desuden restauranten Kunsten.

Medarbejderstaben består af omkring 20 fastansatte foruden cirka 50 løstansatte cafe-, billet-, og scenearbejdere.


Det praktiske:

Der er tale om en fuldtidsstilling. Da vi er et pulserende kulturhus med aktiviteter døgnet rundt, må der forventes en del aften- og weekendarbejde.

Vi leder efter en kandidat, der kan starte hurtigst muligt, så send os din ansøgning snarest. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales Manager Frederik Agergaard på tlf. 25973942.

Denne rekruttering håndteres af Randstad, og al henvendelse bedes rettet hertil


Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.