stærk og synlig seniorprojektleder til robotvirksomhed i fortsat vækst

opslået
kontakt
mathias dahl trankjær, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
odense, syddanmark
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
6890

kontaktinformationer

kontakt
Mathias Dahl Trankjær

jobbeskrivelse


• Kan du lede og motivere medarbejder til at levere innovative og komplekse projekter?
• Ønsker du at blive en del af en innovativ og økonomisk sund virksomhed, der har succes?
• Vil du være med til at understøtte udviklingen af de nyeste trends?
• Stortrives du i en handlings- og team orienteret kultur?

Så er du måske vores nye seniorprojektleder. Stillingen er nyoprettet og målrettet store anlægsopgaver til sygehusvæsenet, i størrelsen 100-200 mio. med projektperioder på 1-3 år.

Vi oplever en hurtigt stigende global efterspørgsel på vores unikke og innovative løsninger, særligt til hospitals- og sundhedssektoren, hvor der er tale om store komplekse specialdesignede anlæg. Som seniorprojektleder får du ansvaret for gennemførelse af disse projekter, lige fra ordre til FAT/SAT-test samt overdragelse hos kunden. I forbindelse med afvikling af projekterne kan der forventes nogen rejseaktivitet, og du får en bred international kontaktflade.

Du tilbydes:

• Et udfordrerende job med udviklingsmuligheder og stor grad af frihed og medbestemmelse
• Et team på ca. 120 engagerede kolleger i et uformelt miljø og med en flad organisationsstruktur
• En kultur med afgørende fokus på innovation og kundeorienterede løsninger
• Et innovativt og konkurrencedygtigt produktprogram
• En virksomhed i vækst og med særdeles gode og solide perspektiver for fremtiden
• En lønpakke, der forhandles på et attraktivt niveau, og som matcher din baggrund og dine kvalifikationer

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

• Synlig projektledelse, motivering og coaching af engagerede og videnstunge medarbejdere
• Overordnet styring af interne/eksterne projekter
• Sikring af de bedste løsninger og processer via overblik over opgaver, ressourcer og kompetencer
• Mødeledelse samt ansvar for tidsplaner og projektøkonomi
• Specificering af endeligt design og valg af udstyr
• Udarbejdelse af dokumentation
• Koordinerende rolle i forhold til konstruktion, produktionen, montage mm.
• Understøttelse af intern test og idriftsætning hos kunden

Du får en rolle, som på mange fronter binder processer og løsnings- og udviklingsorienterede handlinger sammen på tværs i organisationen og med kunderne. Både før et projekt bliver konkret og efterfølgende, hvor udviklings- og projektarbejdet er af en indsats og kvalitet, der gør, at man indfrier kundernes forventninger.

Derudover er det vigtigt, at du opfylder følgende kriterier:

• Flere års erfaring med projektledelse og styring af såvel projektdeltagere som projekter
• Gerne erfaring fra større virksomheder og inden for produktion af maskin- og procesudstyr/løsninger
• Teknisk relevant uddannelse som eksempelvis produktionsingeniør, maskiningeniør eller andet relevant ingeniørspeciale er et krav
• Du begår dig flydende på dansk og engelsk i skrift og tale

Du er vant til at arbejde tæt sammen med kunderne omkring udvikling af innovative og kundetilpassede løsninger, herunder er du vant til at begå dig på flere niveauer i organisationer. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til robotteknologi og robotapplikationer.

Som person er du:

• En team- og udviklingsorienteret profil, der som holdspiller i dagligdagen går forrest
• God til at bevare overblikket – også i pressede situationer
• Udadvendt og god til at kommunikere og samarbejde med alle, uanset niveauer
• Åben, fleksibel og har af natur en kundeorienteret, proaktiv og kommerciel indstilling
• Pålidelig, kvalitetsorienteret og effektiv – værdsat af kollegaer og kunder

Yderligere information

GIBOTECH udvikler, installerer og servicerer højteknologiske automationsanlæg. Vores ekspertise og erfaring igennem mere end 30 år har givet os en stærk position på markedet. Vi har leveret utallige maskiner og anlæg til vidt forskellige brancher, virksomheder og produktionsformer, og vi sætter en ære i, at mange af vores maskiner fra opstarten i 1984 stadig er i drift.

Med uundværlig viden og erfaring, såvel som vores løbende udvikling fra primært enkeltstående maskiner til totalløsninger, har GIBOTECH altid været en nytænkende og innovativ samarbejdspartner med stor fokus på kunden, kvalitet og design, når udvikling og levering af robuste kundetilpassede løsninger sker. Kunderne er velkendte virksomheder på tværs af brancher i både den private og offentlige sektor i Danmark samt på udvalgte eksportmarkeder.

Læs mere på www.gibotech.dk

Lyder ovenstående interessant? Så send din ansøgning allerede i dag. Vi indkalder løbende til samtale, og alle henvendelser behandles fortroligt. Du søger stillingen ved at klikke på knappen "ANSØG NU". Ansøgningsfristen er d. 31. juli 2020. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Seniorkonsulent Mathias Dahl Trankjær på tlf. 23 32 31 38. Grundet ferie, kan der først rettes kontakt i uge 32.

Om randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi til at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det: human forward. Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.