stærk salgskonsulent til stærk virksomhed søges (evt. fra hjemmekontor)

opslået
kontakt
steen fuhr hansen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
aabenraa, syddanmark
jobkategorier
salg & marketing
jobtype
fastansættelse
referencenummer
5709

kontaktinformationer

kontakt
Steen Fuhr Hansen
telefonnummer
+45 2130 6035
e-mail
steen.fuhr@randstad.dk
ansøg nu

jobbeskrivelse


Vil du arbejde med salg af trailere, påhængsvogne og opbygninger fra en af verdens absolut førende producenter, så se mere her:

Du får ansvaret for at udvikle positionen. Det er et selvstændigt job med store frihedsgrader. Samtidig får du en organisation bag dig, som hjælper med de udfordringer, du møder derude.

Du får en grundig oplæring både i virksomheden og i produkterne, så du er godt rustet, når du ”slippes løs”.

Desuden bliver du altid opdateret om de nyeste udviklinger med virksomhedens produkter.

Du kommer til at

• håndtere nøglekunder og planlægge, designe og rådgive om trailere og tilhørende tillægsprodukter
• udvikle og opbygge netværk hos mulige kunder
• have stærkt samspil med det øvrige salgsteam
• besøge, udvikle og vedligeholde eksisterende kunder
• udarbejde tilbud og indhente priser hos underleverandører
• skabe kontakt til nye kunder
Desuden deltager du i messer, møder og uddannelse både i Danmark og udlandet

Du får succes, hvis du har

• en relevant mekanisk eller teknisk baggrund, f.eks. mekaniker, lastvognssælger, værktøjsmager eller lignende
• erfaring med teknisk salg (meget gerne i branchen)
• erfaring med eller kendskab til lastvogne
• flere års erfaring som kørende salgskonsulent/sælger
• eventuelt erfaring med rental/leasing

Desuden skal du kunne tale og skrive engelsk og dansk. Kan du også tale tysk, er det en fordel.

Du har en stærk profil og en betydelig gennemslagskraft, men er samtidig diplomatisk i omgangen med kunder, medarbejdere og leverandører. Du arbejder selvstændigt, systematisk og målrettet. Du har et vedholdende højt energiniveau og kan træffe de rigtige beslutninger, når det hele går stærkt.

Din bopæl er ikke afgørende, virkomhedens kunder findes over hele landet. og du kan køre ud fra både hjemmekontor og virksomhedens kontor i Padborg.

Virksomheden tilbyder

• En vigtig og meget udfordrende stilling med en central placering i organisationen
• En attraktiv lønpakke, som forhandles individuelt (+ firmabil m.v.)
• En spændende virksomhed, hvor tonen og dagligdagen er uhøjtidelig og hvor der er plads til humor.
• Derudover kan du se frem til gode, faglige og personlige udviklingsmuligheder samt en stor kontaktflade både eksternt og internt.

Hvem er Schmitz Cargobull?

Schmitz Cargobull Danmark A/S er markedsførende i Danmark og Europa inden for produktområdet påhængsvogne, trailere og opbygninger. Helt specifikt producerer Schmitz Cargobull både trailere, kærrer og opbygninger til transport af køle/frysegods, stykgods, containere, bulkvarer samt genbrugsmaterialer på i alt syv produktionssteder i Europa.
Samtidig udvikler Schmitz Cargobull konstant intelligente transportsystemer og løsninger til specifikke kundebehov og kan derfor tilbyde kunderne komplette transportløsninger ”fra ét sted”. Derudover er Schmitz Cargobull også i stand til at tilbyde løsninger ift. finansiering, trailer-telematik og reservedele.
Grundet væksten og den stigende efterspørgsel på produkterne er Schmitz Cargobull gået fra at være en europæisk til en global aktør. Koncernen beskæftiger omkring 5.000 medarbejdere globalt. Læs mere på www.cargobull.com.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning og CV (gerne inkl. vellignende billede) via "ansøg nu" - knappen.
Alle ansøgninger behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtaler.

Eventuelle spørgsmål rettes til Randstad, Senior Executive Consultant Steen Fuhr Hansen på telefon +45 2130 6035 eller e-mail steen.fuhr@randstad.dk



Randstad er en del af den internationale Randstad Group, der er verdens andenstørste udbyder af HR-løsninger. Hver dag formidler Randstad arbejde til mere end 500.000 mennesker i hele verden. Vi har kontorer i 39 lande og er repræsenteret i såvel Europa, Nord- og Sydamerika samt Asien. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med 20 afdelinger og inhouse lokationer fordelt over hele landet. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.