strategisk sort/grå planlægger

opslået
kontakt
carina smedegaard, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
kolding, syddanmark
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
8415

kontaktinformationer

kontakt
Carina Smedegaard
telefonnummer
4880 8741
e-mail
carina.smedegaard@randstad.dk

jobbeskrivelse


Har du viden og/eller erfaring inden for det sort/grå område, og kunne du tænke dig at arbejde med strategier og projekter og dermed få indflydelse på, hvordan Kolding Kommune arbejder med langsigtet vedligehold af veje, fortove, kantsten, og meget mere? Så er det måske dig, vi søger!

Kolding Kommunes Vej og Park Team arbejder ud fra et helhedsorienteret drift-paradigme, og for at sikre den ønskede fremdrift søger Randstad en strategisk sort/grå planlægger til Kolding Kommune, der kan holde fokus på den strategiske vision og planlægning kombineret med projektudvikling og projektledelse.

Vej og Park

Vej og Park teamet er en del af afdelingen Trafik, Vej og Park og spiller en central rolle samt løser mange vigtige opgaver i arbejdet med at omsætte forvaltningens overordnede vision, ”Sammen designer vi livet”, til virkelighed. Opgaverne i afdelingen spænder vidt inden for feltet for veje, grønne områder, projektering, anlægsprojekter, trafik og mobilitet.

Vej og Park teamets medarbejdere er kompetente og engagerede, og er kendetegnede ved høj faglighed og stor grad af selvledelse. Teamet sidder i et åbent kontormiljø på Nytorv 11 i By- og Udviklingsforvaltningen centralt i Kolding by og er en afdeling med stor faglig viden og indsigt, som gerne deles med hinanden. Medarbejderne kender hinanden rigtigt godt, og her er et godt arbejdsmiljø og et naturligt tæt samarbejde. Som afdeling har teamet en betydelig berøringsflade og et godt samspil på tværs med de andre afdelinger i By- og Udviklingsforvaltningen, men har også en stor berøringsflade til eksterne og/eller private aktører. Den politiske betjening fylder naturligvis også i afdelingens arbejde.

Stillingen

Som strategisk sort/grå-planlægger skal du holde fokus på den strategiske planlægning, projektudvikling og -ledelse, herunder udarbejdelse af visioner og strategier på det sort/grå område med fokus på asfalt (slidlag, nyopbygninger, renoveringer), kapitalværdi og større kontrakter og rammeaftaler for ovennævnte. Vi ser gerne at du har erfaring med asfaltprojekter, som har snitflader og sammenhæng med fortove, kantsten, bæredygtighed, belysning samt afvanding indgår.

Du vil i samarbejde med dine kollegaer håndtere forskellige udviklingsprojekter fra idé over politisk behandling og vedtagelse til udførelse. Du vil få et tæt samarbejde med Entreprenørafdelingen med henblik på at udarbejde kvalitetsbeskrivelser og driftsplaner omkring asfalt.

Din profil

Vi forestiller os, at du kommer med en akademisk uddannelse som ingeniør, vejingeniør, tekniker eller lignende og med en oprigtig interesse for at håndtere Vej og Parks udviklingsprojekter fra idé over politisk behandling til udførelse i tæt samarbejde og sparring med Entreprenørafdelingen. For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du kommer med projektledelseserfaring og lyst til det tværfaglige samarbejde.

Optimalt set har du erfaring med både området, bekendtgørelser, det sort/grå områdes komplekse problemstillinger inklusive lovgrundlaget og den politiske betjening, men vi er også åbne for, at du kan være enten nyuddannet eller komme fra det private. Vi ser gerne du har erfaring med større asfaltvedligehold, økonomistyring, prioritering og styring heraf og sammenhæng med øvrige områder inden for vejområdet. Du har tillige kendskab til Vejman og lignende vejforvaltningssystemer.

Vi har stort fokus på at projekter er robuste og driftsvenlige og det fokus vil vi have med i hele tankegangen fra den spæde ide til færdiggørelsen og driften af det færdige projekt. I den sammenhæng er et åbent samarbejde på tværs af fagligheder meget vigtigt og det lægger vi vægt på, at du er indstillet på.

Det er vigtigt, at du besidder gode kommunikationsevner i både skrift og tale, og at du møder andre mennesker med en positiv tilgang. Du vil få en stor berøringsflade både internt og eksternt, og du kan balancere mellem hensynet til borgere, lovgivning, administration og strategier.

I Vej & Park teamet arbejder vi ud fra en helhedsorienteret tankegang, hvor ansvar for egne opgaver og samarbejde på tværs af arbejdsområder er omdrejningspunktet for opgaveløsningen. Vi kan tilbyde dig en masse udfordringer samt faglige og personlige udviklingsmuligheder, gode kollegaer og kort afstand til chef og fra tanke til handling.

Du tilbydes

• En arbejdsplads med frihed under ansvar og en fleksibilitet, der tager højde for din og din families hverdag
• 37-timers arbejdsuge med fleksibilitet
• Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse
• Flekstid og mulighed for hjemmearbejde

Vil du med på holdet?

Søg stillingen ved at trykke på ”ansøg”. Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Kolding Kommune. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og vi afholder løbende samtaler med henblik på opstart i stillingen senest den 1. marts 2022. For yderligere information om jobbet kan du kontakte rekrutteringskonsulent Carina Smedegaard på 4880 8741.

Om By og Udviklingsforvaltningen

I By- og Udviklingsforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.

Om Kolding Kommune

By- og Udviklingsforvaltningen er én af fem forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejdes med afsæt i visionen ”Kolding – Vi designer livet” og et mindset kaldet Borgerens Centrum, hvor man på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Om Randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.