systemadministrator med microsoft sql interesse

opslået
kontakt
katherine fugelseth, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
københavn/frb., hovedstaden
jobkategorier
IT
jobtype
fastansættelse
referencenummer
7065

kontaktinformationer

kontakt
Katherine Fugelseth
telefonnummer
61 95 92 52
e-mail
katherine.fugelseth@randstad.dk

jobbeskrivelse


På vegne af vores kunde Netcompany søger Randstad en systemadministrator, som har en interesse i og erfaring med Microsoft-teknologier og forretningskritisk applikationsdrift. Du vil her få en central rolle i driften af nogle af Danmarks mest spændende løsninger.

Netcompany Operations er en veletableret og ambitiøs driftsorganisation med 115 teknikere, der står for alt fra samfunds- og forretningskritisk applikationsdrift til håndtering af infrastruktur i to topmoderne datacentre og i public cloud. Diversiteten i virksomhedens kunder er stor og spænder bredt fra mindre private virksomheder til store projekter for det offentlige. Netcompany arbejder med drift ud fra en vision om at gøre en forskel for kundernes forretning, og derfor forventes det også, at du brænder for dette. Ny teknologi og intelligente løsninger er en prioritet i Netcompany Operations, og derfor søger de lige nu en systemadministrator med stærke kompetencer inden for Microsoft Enterprise-løsninger og med en passion for at arbejde med Microsoft SQL DBA og PowerShell.

Du vil blive en del af en virksomhed, der har skåret ned på bureaukratiet samt de tunge arbejdsgange og i stedet fyldt hverdagen med sjove, spændende og udfordrende opgaver. Miljøet er skabt til de medarbejdere, som ønsker en alsidig og udfordrende hverdag. Netcompany samarbejder med Danmarks dygtigste IT-konsulenter og teknikere i en organisation, der er toptunet til at levere de bedste løsninger på markedet.

Om stillingen

Du vil blive en del af virksomhedens Windows-team bestående af 12 dedikerede teknikere, der fokuserer på optimering og applikationsdrift af store Enterprise Microsoft-løsninger. Du vil få stort ansvar og medbestemmelse fra dag ét, og du vil spille en central rolle i etableringen og optimeringen af nuværende og fremtidige løsninger, samtidig med at du har direkte kontakt til kunderne.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
*Drift af én eller flere forretningskritiske løsninger, herunder sikring af kontinuerlig og korrekt overvågning og backup samt scripting og tuning af driftsplatformen
*Samarbejde med resten af teamet i Netcompany Operations ift. fejlfinding, optimering og sikkerhed, herunder deltagelse i sikkerhedstest samt håndtering af incidents, problemer og changes
*Deltagelse i projektarbejde såsom store etablerings- og transitionsprojekter, dette inkluderer planlægning og gennemførelse af konkrete driftsopgaver
*Rollen som den faglige frontfigur inden for MS SQL-området

Din profil

Alle i Netcompany Operations har en IT-teknisk baggrund og stor passion for IT-drift. Som ny kollega forventes det, at du kan matche dette og yderligere har erfaring inden for Microsoft-teknologier og drift af løsninger fra en lignende stilling.

Som supplement til dette har du:
*Erfaring med Microsoft SQL DBA og Scripting (fx Powershell)
*Du behersker dansk i skrift og tale
*Engagement og lysten til at lære

Du vil både få mulighed for at tillære nye teknologier og specialisere dig yderligere i de teknologier, du allerede mestrer – det er derfor dit store drive, der er nøglen til succes i stillingen.
PET-sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelse i Netcompany Operations.

Om virksomheden

Når du starter hos Netcompany, indleder du med et forløb på deres interne udviklingsprogram Netcompany Academy. Virksomheden tror på, at løbende uddannelse gennem hele din karriere er helt central for optimal udvikling og læring. Netcompany Academy sikrer en kontinuerlig mulighed for at dygtiggøre sig, og det garanteres, at du vil udvikle dig langt hurtigere end noget andet sted i branchen – uanset om du er nyuddannet eller erfaren. I tæt samarbejde med din Team Manager får du mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver, teknologier og roller, så du selv kan præge din læring og karriere i Netcompany.
Løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, kantineordning, sociale arrangementer.

Ansøgning og kontakt

Randstad varetager denne rekrutteringsproces på vegne af Netcompany. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Katherine Fugelseth på tlf. 61 95 92 52. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.

Om Randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi til at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det: human forward. Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.