teamleder til el-afdeling

opslået
kontakt
kasper bie rode, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
odense, syddanmark
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
8919

kontaktinformationer

kontakt
Kasper Bie Rode
telefonnummer
24981031

jobbeskrivelse


Teamleder til el-afdeling


Kalder alle dygtige el-profiler i Odense-området! Vi søger dig, som har lysten og evnerne til at blive teamleder for el-afdelingen hos OJ Rådgivende Ingeniører A/S.

Som teamleder får du medansvaret for at drive og udvikle el-afdelingen, som i dag tæller tre dygtige kolleger. Du vil have ansvaret for ressoruceallokering, strategiudvikling og den generelle sparring og udvikling af afdelingen. Målet er, at vækste afdelingen med flere dygtige kollegaer, så du kan tage næste skridt og måske indtage rollen som afdelingsleder.

Ud over at være teamleder vil du også varetage rollen som projektleder.

Som projektleder har du fokus på:
• Vurderinger og tilbudsgivning på sager i pipelinen
• Projektering af el-installationer samt udførelse af tilsyn
• Koordinering mellem fagene
• Deltagelse i projektering af svag- og stærkstrømsinstallationer i forbindelse med både mindre og større private og offentlige projekter, bl.a. kultur, højhuse, kontorfællesskaber og sygehuse

Din profil

Som den rette person til stillingen er du en holdspiller med godt overblik og struktur, du er kvalitetsbevidst, og du lægger vægt på samarbejde.

Du har evnerne til at sikre fremdrift på opgaverne, og du har lysten til at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer.

Ideel set har du:
• En relevant uddannelse som stærkstrømsingeniør, el-installatør eller maskinmester og har erfaring fra en rådgivende ingeniør
• Kendskab til Revit og Solibri eller lignende
• Naturligt flair for at indgå i et tværfagligt team
• Evnerne til at samarbejde på tværs af fag og grænseflader med de øvrige ingeniørdiscipliner
• Lyst til at indgå i et samarbejde om at opbygge en fremtidssikret el-afdeling

Din næste arbejdsplads

OJ Rådgivende Ingeniører A/S, det tidligere Oluf Jørgensen A/S, blev grundlagt i 1946 og kunne derfor fejre 75-års jubilæum i 2021. Virksomheden er i dag vokset til at være et landsdækkende rådgivende ingeniørfirma med +310 medarbejdere med 10 kontorer, herunder i Aarhus, Vejle, Odense, København m.fl. De seneste år har OJ Rådgivende Ingeniører konsolideret sin position som en lokal aktør med opkøbene af SlothMøller og Rådgivende ingeniørfirma Hundsbæk & Henriksen. I november 2021 blev Oluf Jørgensen A/S og SlothMøller A/S til OJ Rådgivende Ingeniører A/S.

Hos OJ Rådgivende Ingeniører A/S værdsættes det gode samarbejde og den kompetente rådgivning i øjenhøjde. Ved at lytte til kunden, samarbejdspartneren eller kollegaen og tale et sprog, som alle forstår, banes vejen for skræddersyede løsninger til specifikke problemstillinger for kunderne.

På tegnestuen i Odense venter mere end 30 gode kolleger inden for de forskellige ingeniørfaglige discipliner på dig. Der er en lang række projekter i pipelinen, og man har som et af de ældste af OJ Rådgivende Ingeniørers tegnestuer en bred portefølje af referencer.

Du tilbydes:
• En alsidig og spændende stilling i en uformel organisation med korte beslutningsveje
• Stor mulighed for at præge eget arbejde
• En hverdag på tegnestuen i Odense, hvor du tages godt imod af kompetente og imødekommende kolleger
• Et stærkt fællesskab, der ofte sluttes af med social samvær, når ugen er omme
• En personaleforening, der sætter fokus på det sociale samvær på tværs af virksomheden. En gang årligt arrangeres der nationale ture. Hvert 3. år tager hele virksomheden på studietur til udlandet – sidst gik turen til Skotland.

Er du klar til at tage næste skridt i karrieren?

Skal du med på holdet og prøve kræfter med ledelse? Så glæder vi os til at høre fra dig. Du kan få yderligere information ved at kontakte Kasper Rode på +4524981031 eller Jakob Hove på +4544123220. Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af OJ Rådgivende Ingeniører. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews.

Om Randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.