teamleder

opslået
kontakt
mie larsen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
aarhus og omegn, midtjylland
jobkategorier
HR & ledelse
jobtype
fastansættelse
referencenummer
9185

kontaktinformationer

kontakt
Mie Larsen

jobbeskrivelse


Vil du have ansvaret for en kundecenterafdeling med fokus på både opgaven og mennesket? Og har du et brændende ønske om at tage næste skridt i din karriere? Så kunne nedenstående måske være noget for dig.

På vegne af kunde i Aarhus søger Randstad en teamleder til opstart hurtigst muligt.

Ansvarsområder

Du bliver ansvarlig for et team i et kundecenter med medarbejdere med forskellige nationaliteter. Som teamleder er din overordnede opgave at få din afdeling af medarbejdere til at fungere på bedst mulige måde og dermed yde den bedste service til virksomhedens kunder. Som teamleder er du 'the go to'-person i teamet og den, der har ansvaret for medarbejderne. Endvidere er det vigtigt, om end ikke altafgørende, at du formår at sætte klare rammer for medarbejderne.

I rollen vil du arbejde tæt sammen med en anden teamleder, og I er sammen reference til henholdsvis 42 og 24 medarbejdere.

Dine primære arbejdsopgaver:
•Daglig ledelse og udvikling af teamet
•Gennemførelse af teammøder og afholdelse af 1:1-samtaler med alle i teamet
•Koordinering af den daglige drift og opgavefordeling
•Fastholdelse af eksisterende medarbejdere

I organisationen arbejdes der med KPI’er, hvorfor du også løbende vil foretage opfølgning og rapportering.

Din profil

Som den rette person til stillingen er du en holdspiller med godt overblik og struktur, du er kvalitetsbevidst, og du lægger vægt på samarbejde.

Det er ikke et krav, at du har direkte ledererfaring, det vigtigste er din passion og din evne til at skabe et godt forbillede for dine medarbejdere. Du kommer måske fra en stilling, hvor næste naturlige trin i din karriere vil være en teamlederrolle.

Det vil være en fordel, hvis du kender til eller har tidligere erfaring fra et callcenter, kundecenter eller lignende.

Vi lægger desuden vægt på, at du:
•Er en entusiastisk og inspirerende kommunikator
•Er verdensmester til at motivere dine medarbejdere
•Struktureret følger op på dine medarbejderes KPI’er
•Har et højt drive, der gør, at du evner at nå dine mål

Ansøg

Søg stillingen ved at klikke på "ansøg". Vi gennemgår de indkomne ansøgninger og afholder samtaler løbende. Vi behandler din ansøgning fortroligt, og den vil kun blive delt med dit forudgående samtykke. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Mie Larsen på tlf. 29 29 31 24. Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.