teknisk projektleder til varmepumpeprojekter

opslået
kontakt
søren malle, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
glostrup, hovedstaden
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
8108

kontaktinformationer

kontakt
Søren Malle

jobbeskrivelse


Vil du styre indkøb og installering af varmepumper, der udnytter spildvarmen i vores fjernvarmesystem? Er du optaget af den grønne omstilling og vil bidrage til den? Så bliv en del af Vestforbrænding, som har et mål om at have 100 % klimaneutral varmeforsyning i 2030.

Vestforbrænding er startet op på rejsen mod at varetage varmepumpeprojekter, og de første projekter i størrelsesordenen 10-40 mio. kr. er klar i pipelinen… Nu mangler vi dig, der naturligt indtager rollen som projektleder.

I rollen kommer du til at styre varmepumpeprojekter, helt fra idé til afslutning. På projekterne, vil du med udgangspunkt i projektmodellen, få råderum og mulighed for at beslutte, hvordan du bedst muligt driver projekterne. Du kommer til at indgå i et team af 11 dygtige projektleder, som du aktivt kan sparre med i projektets faser. Du vil i rollen referere til sektionslederen for interne projekter.

Mere konkret vil dine arbejdsopgaver være: •
• Projektoplæg, indledende skitser og forprojekter – dette vil foregå i tæt samarbejde med eksterne rådgivere
• Udbudsmateriale og konkurrenceudsættelse af rådgiver- og håndværkerydelser
• Byggeledelse og tilsyn på projekterne, som kan skrues op og ned alt efter din interesse
• Detailplanlægning og styring af tid og økonomi på projekterne
• Koordinering af interne og eksterne interessenter, rådgivere og leverandører
• Opfølgning på parametre som sikkerhed, arbejdsmiljø, kvalitet mv.
• Faglig sparring med kollegaer om valg af tekniske løsninger

Den rette kandidat


Vi søger dig, som er en teknisk begavet projektleder. Du har nok en baggrund som maskiningeniør, maskinmester eller lignende. Projekterne, du vil blive tilkoblet, ligger i størrelsesordenen 10-40 mio. kroner – derfor skal du have erfaring med projekter af lignende størrelse (+10 mio. kr.) eller have været projektdeltager på større projekter (+50 mio. kr.) og være klar til at tage næste skridt og blive projektleder.

Da Vestforbrænding er en offentligt ejet virksomhed, er der strenge krav til dokumentation. Det betyder, at det er en klar fordel, at du arbejder struktureret og systematisk og er vant til at have styr på dine dokumenter hele vejen igennem projektet.

Som projektleder sætter du en ære i at være proaktiv og hele tiden være på forkant med udviklingen i projektet (men det ved du allerede). I projekterne er der en lang række interessenter, så dine evner til at kommunikere og håndtere diverse stakeholders kommer også til at gavne dig i rollen.

Vestforbrænding tilbyder...


...Udviklingsmuligheder og et arbejdsliv i balance! Så hvis du synes, at efteruddannelse, f.eks. via Prince2-uddannelse, og mulighed for hjemmearbejde og for at planlægge din egen arbejdsdag lyder interessant, så vil du havne på den helt rigtige hylde!

Du vil indgå i et team på 11 projektledere med forskellige faglige baggrunde, som hver især excellerer inden for deres område. Du vil få rig mulighed for at sparre med dine kollegaer på tværs af organisationen og derigennem udvikle dine faglige kompetencer. Derudover tilbyder Vestforbrænding en konkurrencedygtig løn og favorable personalefordele, heriblandt kantineordning, idrætsforening og en ønskværdig pensionsordning.

Om Vestforbrænding


Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab. Vi er ejet af 19 sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. Vi håndterer affald for 900.000 borgere og 60.000 virksomheder i vores opland og arbejder dagligt for at forbedre miljøet gennem mere genanvendelse og produktion af klimavenlig energi.

Vil du med på holdet?


Søg stillingen ved at trykke på "ansøg nu". Du kan få yderligere information ved at kontakte Randstad på +45 2227 8939/thomas.randrup@randstad.dk eller +45 2556 1033/soren.malle@randstad.dk. Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Vestforbrænding. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews.

Om Randstad


Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.