tysktalende debitorbogholder

opslået
kontakt
stine bomberg, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
vejle, syddanmark
jobkategorier
kontor & økonomi
jobtype
fastansættelse
referencenummer
9644

kontaktinformationer

kontakt
Stine Bomberg

jobbeskrivelse


Behersker du tysk på højt niveau, og har du en god talforståelse? Vil du arbejde med debitorbogholderiet i en virksomhed i udvikling og med højt drive? Så er det måske dig, vi søger.
For vores kunde DK, Company søger Randstad en tysktalende debitorassistent til en fast stilling.

om dk company

DK Company-koncernen er en dynamisk og vækstorienteret international koncern med passionerede medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel. Mulighederne er store i en koncern med 25 brands, 16.000 engroskunder, 5 retail-koncepter, 200 helt og delvist ejede detailbutikker samt en e-handelsplatform. Den årlige omsætning er 3,9 mia. kr. Koncernen har selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Belgien, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Schweiz, Holland, Spanien, Canada og Kina samt repræsentation i Tyrkiet og Bangladesh. Domicil Danmark er beliggende i Ikast, Vejle og København.

om stillingen

I stillingen vil du have dit daglige virke på kontoret i Vejle. Her bliver du en del af en større økonomiafdeling, som arbejder sammen på kryds og tværs. Derudover kommer du også dagligt til at arbejde sammen med den øvrige organisation.
I stillingen bliver du debitoransvarlig for det tyske marked på en række enkeltstående brands. Her vil du have en bred vifte af arbejdsopgaver inden for debitorbogholderiet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
• En levende kontakt til kunder samt agenter
• Oprettelse og vedligeholdelse af kundestamdata
• Kreditvurderinger samt debitorforsikring
• Bogføring af indbetalinger
• Faktureringsgodkendelser
• Rykker- og inkassoprocedurer

Derudover vil du også komme til at sidde med diverse afstemninger, ordregodkendelser og diverse ad hoc-opgaver.

din profil

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os, men vi forestiller os, at du kommer med en solid erfaring fra en administrativ og koordinerende rolle, hvor du gerne har haft berøring med økonomi- og bogholderiopgaver. Det kan f.eks. være, at du har arbejdet som koordinator, kontorassistent, kundeservicemedarbejder, administrativ medarbejder, udvidet receptionist eller lignende.
Derudover er du naturligvis flydende i det tyske sprog, både mundtligt og skriftligt.

Du skal have et godt kendskab til MS Office-pakken og kunne forstå eller have viljen til at lære de regnskabsmæssige sammenhænge.

Vi forventer, at du er udadvendt, energisk og positiv og forstår at yde den bedste service til kunderne. Du arbejder grundigt og struktureret med dine opgaver og forstår at bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag.

der tilbydes

• Der er tale om en fastansættelse i en fuldtidsstilling
• En alsidig hverdag i en spændende virksomhed
• En attraktiv stilling, hvor ansættelsesforhold naturligvis matcher kvalifikationer og baggrund
• En uformel organisation med plads til smil
• Et godt samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen

ansøg

Vi leder efter en medarbejder, der kan starte snarest muligt. Send os din ansøgning og dit CV snarest, da vi løbende afholder samtaler og ansætter, når den rigtige er fundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Stine Bomberg på tlf. 25 97 08 13.

Denne rekruttering håndteres af Randstad, og alle henvendelser bedes rettes hertil.

om randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.