vedligeholdelsesassistent

opslået
kontakt
camilla hansen, randstad danmark
jobtype
fastansættelse
ansøg nu

jobdetaljer

opslået
lokation
københavn/frb., hovedstaden
jobkategorier
ingeniør & teknik
jobtype
fastansættelse
referencenummer
9649

kontaktinformationer

kontakt
Camilla Hansen
e-mail
camilla.hansen@randstad.dk

jobbeskrivelse


Motiveres du af at drifte og vedligeholde større procesanlæg, og kan du se dig selv træde ind i en assisterende rolle, hvor du vil få et stort ansvar? Er du “hands-on” og nyder at optimere den daglige drift af komplekse anlæg? Så er det måske dig, Afatek A/S søger som deres næste vedligeholdelsesassistent.

Som vedligeholdelsesassistent har du en stor grad af frihed til at udføre dine arbejdsopgaver, og i et tæt samarbejde med vedligeholdelseschefen står du for at deltage i reparation og daglig drift af procesanlæggene.

Der er ikke automatisk overvågning af procesanlæggene, så det er vigtigt, at du sammen med dine kolleger sikrer en kontinuerlig drift af anlæggene i produktionen. Procesanlæggene har 80 motorer til en værdi af ca. 60 millioner kr., og de kører i ca. 2.400 timer om året.

dine overordnede arbejdsopgaver bliver at:

- Sikre vedligehold og kontinuerlig drift af alle Afateks maskiner, herunder specielt metalsorteringsanlægget i et tæt samarbejde med vedligeholdelseschefen
- Deltage i opbygning/renovering af maskiner såsom jernrensningen og forsorteringen
- Varetage hands-on opgaver i den almindelig drift
- Varetage rengøringsopgaver i sorteringsanlæggene i samarbejde med dine kolleger, hvilket bl.a. indebærer sikring af, at sigtemaskinerne er renset
- Sikre, at den kontinuerlige kontrol af anlæggene gennemføres korrekt

Du bliver en del af en virksomhed, der er en konstellation af fem affaldsselskaber (Vestforbrænding, Norfors, ARGO, AffaldPlus og Refa), der hver især ejer en andel af virksomheden. Der er 21 ansatte, hvoraf 6 er funktionærer og 15 er driftsmedarbejdere. Virksomheden har ca. 35 % af det samlede marked.

vi forestiller os, at du:

- Har min. 5 års erfaring med drift af mekaniske anlæg
- Er uddannet inden for det mekaniske område, eksempelvis som smed, elektriker, maskinarbejder eller lignende
- Kan kommunikere på engelsk, da nogle medarbejdere ikke taler dansk
- Er hands-on og ikke bange for at tage fat
- Er kvalitetsbevidst og går op i at sikre kvalitet i arbejdet
- Trives i en assisterende rolle med et uformelt ledelsesansvar over for de timelønnede kolleger

hvorfor blive en del af Afatek A/S?


Afatek A/S er en virksomhed, der frasorterer metaller fra slaggen, som oparbejdes og anvendes som certificeret slaggegrus i byggeri af veje. Ca. 240.000 tons slagge pr. år transporteres til behandlingsanlægget i København fra ejernes 6 forbrændingsanlæg.

Afatek tilbyder et udfordrende job i et kreativt internationalt miljø, der er præget af fortsat udvikling. Virksomheden ligger yderligere i top 3 i branchen på et internationalt plan og er i gang med en spændende udviklingsrejse, hvor produktionen kan tages til nye højder. Du vil i rollen som vedligeholdelsesassistent blive en del af et mindre, men ambitiøst team, der har gode muligheder for at skabe store resultater. Derudover er miljøet præget af at være roligt med et tydeligt fokus på at sigte efter resultater på den lange bane.

vil du med på rejsen?

Hvis stillingen har fanget din interesse, bedes du ansøge via denne side. Randstad forestår rekrutteringsprocessen på vegne af Afatek A/S. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sourcing Partner Camilla Hansen på tlf. 48 80 74 85. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.
Vi ser frem til at høre fra dig.

om randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.