hvem har frit valg på jobmarkedet lige nu?

publiceret: 12-05-2017

I Randstads store undersøgelse, Workmonitor, har vi tidligere spurgt ind til hvilke uddannelsesområder, der er bedst, hvis man ønsker gode jobmuligheder i fremtiden. 47 procent af de danske lønmodtagere mener, at den største efterspørgsel findes inden for det område, der kaldes 'STEM' (hvilket står for Science, Technology, Engineering og Mathematics).

Vi har taget temperaturen på det danske arbejdsmarked lige nu og spurgt vores rekrutteringschef Mads Fridthjof, hvilke jobtyper der er henholdsvis mange og få kandidater til i disse år.

»Det er klart, at det at have en uddannelse og et fagområde altid er et godt kort at have på hånden. Men derudover kan man sige, at generelt er kandidater inden for videnstunge job og specialistområder meget efterspurgte. Der er ingen tvivl om, at arbejdsmarkedet går i retning af, at vi bliver mere og mere specialiserede,« siger Mads Fridthjof, men han peger samtidig på, at mange andre faktorer også spiller ind.

»Man hører ofte, at det kan være vanskeligt at finde folk, men det kan der være mange årsager til. Det kan for eksempel være, at en virksomhed eller en given branche har et mindre godt image, og at folk derfor ikke har lyst til at arbejde der. Et andet væsentligt parameter er geografi. Selv om Danmark er et forholdsvis lille land med god infrastruktur, så kan det være vanskeligt at trække folk til yderområderne. Generelt modtager vi færre ansøgninger i yderområderne, end vi gør, når vi slår et job op i en by som København eller Aarhus,« forklarer han.

Selv om der er mange faktorer, der spiller ind, vover Mads Fridthjofs alligevel pelsen og giver her sit bud på, hvilke job der er flest kandidateir til og hvilke, der er knap så mange ansøgere til i øjeblikket.

Mangel på folk

Ingeniørerer generelt meget efterspurgte. Selvfølgelig varierer det, alt afhængigt af ens specialområde – eksempelvis konstruktion, byggeri og produktion, men generelt er der altid brug for ingeniører.

It-medarbejdere er generelt meget efterspurgte, og det gælder både frontend- og backendfolk. Sådan har det været i mange år, og sådan vil det helt sikkert også blive i årene fremover.

Business intelligence-medarbejdere med speciale inden for forretning/økonomi og statistik er på samme måde et område med stor efterspørgsel efter kandidater.

Revisorer er et af de traditionelle fag, som stadig er meget efterspurgte.

Online marketing-medarbejdere er efterspurgte. Det er især tilfældet, hvis disse har stærke færdigheder inden for eksempelvis SEM, SEO eller PPC.

Mangel på jobs

Økonomimedarbejder (controllere). Det er min helt klare fornemmelse, at når vi slår vi et job op som controller, så modtager vi forholdsvis mange ansøgninger.

Administrativt personale - løn og bogholderimedarbejdere. For omkring 10 år siden – inden den finansielle krise - var dette et område, som det var stort set umuligt at finde kandidater til. Det har nu ændret sig, og i dag kommer der forholdsvis mange ansøgninger, når vi slår et job op.

Traditionelle marketingmedarbejdere. Med mindre du er specialiseret inden for eksempelvis online marketing, så kan du godt forberede dig på, at der her vil være hård konkurrence om taburetterne.

HR-folk. Som tilfældet er for marketingmedarbejdere kan der også være mange om buddet her. Hvis du vil være unik, kan det være udbytterigt at specialisere sig inden for udvalgte områder så som eksempelvis Employer Branding. Derudover skal du have en rigtig god forretningsforståelse.

Teamledere/mellemledere. Det er ikke særlig ofte, at der bliver slået job op som teamleder eller mellemleder, da disse oftest rekrutteres internt. Men sker det, at de bliver slået op, er der rigtig mange om buddet.

artiklens ekspert

Mads Fridthjof

Recruitment Manager hos Randstad

søger du job?

Se vores ledige stillinger her

følg os på de sociale medier: