Ønsker du større gennemslagskraft i din nuværende stilling? - Eller ønsker du at kvalificere dig til en ny stilling internt eller i en ny virksomhed? - Uanset hvad dine bevæggrunde er, handler din udvikling om, hvad du gerne vil lære og opnå - og så handler det om fokus på, hvordan du bedst kan opkvalificere dig.

 

Tag ansvar for din egen udvikling 

Påtag dig løbende specialopgaver eller deltag jævnligt i tværfaglige projekter for at tilegne dig ny viden og blive mere synlig i organisationen. Den erfaring og de kvalifikationer, du tilegner dig, kan give dig større gennemslagskraft på den lange bane. Når du har identificeret den type af specialopgaver eller projekter, du gerne vil deltage i, kan du tilegne dig de nødvendige kvalifikationer for at forberede dig på nye muligheder.

Fordelene omfatter bl.a.

  • Du opbygger yderligere kvalifikationer til fremtiden
  • Du bliver mere synlig for lederne i din organisation
  • Du øger din værdi i organisationen
  • Du forbliver relevant i organisationen
  • Du får mere selvtillid og viden
  • Du holder dig opdateret om nye idéer og tendenser
  • Du gør dig attraktiv for andre arbejdsgivere

Hvad vil du gerne lære?

Det første skridt mod at tilegne sig nye kvalifikationer er at beslutte sig for, hvilke kvalifikationer man vil tilegne sig. Sørg for at din investering, også selvom investeringen kun er i tid, er indsatsen værd og vil være en hjælp i din karriere. 



Spørg dig selv:

  • Hvilke kvalifikationer har jeg brug for for at komme i betragtning til specialopgaver eller tværfunktionelle projekter i organisationen?
  • Hvilke kvalifikationer har jeg ikke på nuværende tidspunkt?
  • Er der en efterspurgt certificering, som jeg bør have?
  • Lærer jeg bedst gennem onlinekurser, personlig undervisning eller ved at se, hvordan andre gør?
  • Hvor meget tid er jeg parat til at lægge i min arbejdsrelaterede udvikling? 

Når du har fundet frem til, hvilke kvalifikationer du vil arbejde på, og hvordan du vil gøre det, kan du begynde at udforske dine muligheder for at finde det bedste match til dine og virksomhedens behov.



Beslut dig for hvilke kvalifikationer, du vil udvikle og find ud af, hvordan du kan tilegne dig dem. Udforsk ressourcer både internt og eksternt for at finde de uddannelsesmuligheder, der passer bedst til dig og bliv ved med at udvikle nye kvalifikationer for at øge din konkurrenceevne og din relevans i din organisation.

Ressourcer

Der er mange muligheder for at tilegne sig nye kvalifikationer. Her er et par idéer:

Interne læringsplatforme:

De fleste virksomheder tilbyder interne lærings- og udviklingsplatforme, hvorigennem du kan få nem adgang til en bred vifte af professionelle og faglige udviklingsmuligheder. Undersøg mulighederne og gør brug af dem.

Mentorordning/Sidemandsoplæring:

Undersøg andre uddannelsesmuligheder i din virksomhed og tal med din leder eller en HR-repræsentant om, hvilke muligheder der er for at lære af andre i organisationen. 

MOOC'er (Massive Open Online Courses):

Søg efter onlinekurser, du kan tage i din fritid. 

Tilbyd din hjælp:

Giv tilbage og opbyg nye kvalifikationer samtidig ved at tilbyde din hjælp. Hjælp dine kolleger og meld dig som frivillig i relevante organisationer.

Professionelle netværksbegivenheder:

Mød andre og afdæk nye måder at tilegne dig kvalifikationer på via erhvervsorganisationer og netværksgrupper. 

Podcasts og online webinarer:

Der udbydes mange online webinarer, som du kan tilmelde dig - Mange af dem er endda gratis. Søg også på YouTube eller Google efter webinarer og lyt til podcasts, som du kan bruge til at forbedre dine kompetencer. 

Næste trin:

Afsæt tid med din leder til at tale om din plan og vær åben og fleksibel i forhold til behovene i din afdeling.