Virksomhederne er på udkig efter maskinoperatører med de rette kvalifikationer, som kan bidrage til at øge produktiviteten.
Nogle af de primære krav til en karrierevej som maskinoperatør omfatter:
De fleste arbejdsgivere foretrækker at ansætte maskinarbejdere med en uddannelsesmæssig baggrund. Man kan uddanne sig som maskinarbejder ved at tage industriteknikeruddannelsen. Det er en erhvervsuddannelse, der tager mellem 2 til 6 år alt efter specialeretningen.
Som industrioperatør betjener du automatiske eller halv-automatiske produktionsanlæg og maskiner.
Det er også muligt at arbejde som maskinoperatør uden en industriteknikeruddannelse.
Et arbejde som produktionsmedarbejder kan med den rette erfaring og oplæring føre til et job som maskinoperatør.
Så snart du er ansat, vil du ofte skulle igennem en oplæringsproces. Udover dine uddannelsesmæssige kvalifikationer tilbyder nogle virksomheder også lærlingeprogrammer. En nyudklækket maskinarbejder vil her ofte skulle følge og observere en erfaren medarbejder og hjælpe til med udførelsen af basale arbejdsopgaver under opsyn. Et sådan program kan tage alt mellem et par uger, måneder eller år afhængigt af udstyrets kompleksitet. Ved oplæringsprogrammets afslutning vil du have oparbejdet færdigheder, der styrker dig til nye og mere avancerede stillinger i din karriere.
Nogle arbejdsgivere foretrækker at ansætte maskinarbejdere som besidder ekstra certifikater. Du kan derfor tilmelde dig kurser og forskellige certificeringsprogrammer indenfor industriteknikerbranchen for at øge dine jobmuligheder.
færdigheder og kompetencer
Du skal helst besidde følgende færdigheder for effektivt at kunne håndtere maskiner i travle produktionsmiljøer:
Præcision og nøjagtighed er ofte vigtige elementer i en maskinarbejders arbejde. Derfor skal du være særligt opmærksom på selv de mindste detaljer i enhver arbejdsproces. Du vil ofte skulle styre særligt præcisionsudstyr, hvor fejlbedømmelse af selv den mindste millimeter kan have store konsekvenser. En enkelt lille fejl kan koste tid og kan derfor være en større omkostning i eksempelvis en produktionsvirksomhed.
-
stærke problemløsningsevner
Som maskinarbejder skal du løbende vurdere hvorfor eventuelle maskiner ikke præsterer sit optimale, og du skal her kunne diagnosticere og løse problemet for at kunne opretholde maskimal drift og produktion. En sådan opgave kræver, at du kan tænke kreativt for at kunne frembringe løsninger på komplekse problemstillinger.
En maskinarbejder skal kunne læse og forstå tekniske tegninger, komplekse instruktioner og andre specifikationer. Du skal også have indblik i de forskellige maskiners maksimale ydeevne og begrænsninger for at kunne vælge de rette maskiner til de respektive arbejdsopgaver.
Du skal kunne jonglere med flere forskellige opgaver på samme tid uden at forårsage fejl. Arbejdet er lige dele betjening af maskinudstyr såvel som en løbende vurdering af arbejdsprocessen og udstyrets ydeevne. Kan du miltitaske, vil det være en stor hjælp i effektiv og korrekt udførelse af forskellige simultane arbejdsopgaver.
Som maskinarbejder skal du helst være i forholdsvis god fysisk form, da der kan forekomme tunge løft og da det kan være fysiske krævende at styre visse maskiner.
karrieremuligheder
Flere og flere virksomheder gør brug af automation, hvilket bevirker, at der hele tiden udvikles nyt og specielt maskinudstyr. Det betyder, at maskinoperatører ofte skal tage kurser eller opnå nye certifikater for at blive mere alsidige og følge med i udviklingen. Jobmulighederne varierer afhængigt af den pågældende branche. Men eftersom brugen af maskiner forøges og avanceres, vil du som maskinarbejder ofte have adskillige muligheder for at specialisere eller udvikle dig yderligere i branchen. Du kan specialisere dig i forskellige maskinbetjeninger. Du har også mulighed for at uddanne dig til procesoperatør, og dermed arbejde med mere automatiserede og digitaliserede processer.
En anden mulighed er at oparbejde dine færdigheder og erfaring og avancere til forskellige lederstillinger, som for eksempel produktionsleder, salgsleder eller lagerchef.