5 gode råd til rekruttering af sælgere
1. Gode sælgere og kundeservicemedarbejdere er guld værd, og det ved de godt selv. Forvent derfor ikke at den rette kandidat finder dig – Du skal finde ham eller hende. Og det sker i høj grad via netværk og sociale medier - Så brug dit netværk og vær aktiv og åben om, hvad du leder efter.
2. Sørg for at fremhæve de kompetencer, der opnås i stillingen, og som kan være guld værd i vedkommendes fremtidige karriere. Det kunne f.eks. være fokus på udvikling af stærke kommunikationsevner i form af lytte- og spørgeteknik, uddannelse i konkrete værktøjer, menneske- og forretningsforståelse m.m. På den måde kommer det til at handle om ansøgeren og det, din virksomhed kan tilbyde vedkommende.
3. Vær opmærksom på at salg flyder i årerne hos den gode sælger, så sælgeren vil som oftest gå et skridt længere end andre profiler for at fortælle dig det, du gerne vil høre i en ansøgning og til jobsamtalen - Også selvom der bliver pyntet lidt på sandheden. Sørg derfor for at inddrage en professionel til at afkode sælgerens kompetencer, resultater og adfærd ned til mindste detalje uden at lade sig forføre. Og lad være med at oversælge stillingen – så oversælger sælgeren også sig selv for at imødekomme stillingen
4. Giv sælgeren eller kundeservicemedarbejderen mulighed for at vise sit værd via en case – Kan vedkommende overbevise dig, kan han/hun højst sandsynligt også overbevise dine kunder. Inddrag gerne en medarbejder, som sidder i en tilsvarende rolle, så casen bliver så virkelighedsnær som muligt.
5. Skal du tiltrække de bedste medarbejdere skal du være konkurrencedygtig! Salg og god kundeservice smitter af på bundlinjen. Sørg derfor for at medarbejderens løn og bonusordninger er en motivationsfaktor for mersalg og for at give kunderne den ekstraordinære oplevelse.
din ekspert
mads fridthjof
manager, recruitment
Du er også altid velkommen til at kontakte Mads direkte for nærmere information om, hvordan Randstad kan hjælpe dig med at finde din næste sælger.