danske seniorer er bedst i verden til at lære nyt

Den digitale udvikling går hurtigere end nogensinde, og det kan være svært at følge med – ikke desto mindre mener danske lønmodtagere, sammenlignet med andre lande, at danske seniorer (+55) er gode til at tilegne sig de fornødne kompetencer. Det viser vores seneste work-monitor, som er gennemført blandt lønmodtagere i 34 lande.

42 procent af de adspurgte danske lønmodtagere mener, at det er sværere for seniorer at tillære sig nye kompetencer, end det er for andre aldersgrupper. Selv om tallet kan virke højt, er det intet sammenlignet med andre lande. Tager man gennemsnittet af de øvrige 33 lande, mener 69 procent, at seniorer har mere vanskeligt ved at lære nye ting.

»Jeg synes, det er utroligt positivt at danske lønmodtagere mener, at seniorer ikke har synderligt svært ved at tillære sig nye kompetencer. Vi ved at den demografiske udvikling betyder, at der kommer flere ældre, og at der i fremtiden vil være et større behov for, at de ældre er længere tid på arbejdsmarkedet,« siger Nima Astanehdost, administrerende direktør i Randstad, og tilføjer:

 »Jeg tror også, det handler om, at vi i forhold til den teknologiske udvikling er langt fremme i Danmark og har været det i en del år. Vi er i høj grad en digitaliseret befolkning i Danmark i dag, og meget foregår elektronisk - herunder dialogen med det offentlige system - og netop det gør, at hvis man ikke er klar til at lære nyt eksempelvis inden for dette felt, så er man generelt ringere stillet, og det er der naturligvis ingen, der ønsker, og på den måde lærer vi at springe ud i nye udfordringer«

Baggrund

Artiklen er baseret på Randstads Workmonitor, hvor vi i samarbejde med Blauw Research og Survey Sampling International (SSI) har interviewet lønmodtagere i 34 lande i hele verden. Interviewene er gennemført i perioden 22. april - 9. maj 2016, og der er interviewet minimum 400 lønmodtagere i hvert land. Alle de adspurgte er mellem 18 og 65 år og arbejder mindst 24 timer om ugen. Undersøgelsens resultater indgår i den seneste udgave af Randstad Workmonitor, der udkommer fire gange om året.

< gå tilbage forrige side

Kommentarer

Ingen kommentarer opslået endnu.

skriv en kommentar

  1.  
indsend din kommentar