hvad vil det kræve at finde den næste kvindelige formel 1-kører?

Som verdens med prestigefyldte racerserie kan Formel 1 prale med mange rekorder, heriblandt den nylige kåring af 18-årige Max Verstappen som sporten yngste grand prix-champion. Men der er stadig bemærkelsesværdigt få kvinder, der har kørt Formel 1. Kun fem kvinder har nogensinde deltaget en Formel 1-serie, senest i 1980.

Forretningsverdenen lider under en tilsvarende, men dog mindre, mangel på kvinder. Ifølge en undersøgelse gennemført af Peterson Institute for International Economics sammen med analysefirmaet EY er bare fem procent af alle CEOs kvinder. Men hvad værre er, at næsten halvdelen af alle de virksomheder, der blev studeret i forbindelse med undersøgelsen, svarede, at de ikke havde nogen kvinder i den øverste ledelse overhovedet. Det er et problem, især set i sammenhæng med, at det til overflod er påvist, at virksomheder med en mere lige kønsfordeling faktisk tjener 15 pct. mere i gennemsnit end virksomheder med overvægt af mænd.

Etabler mentorships

Susie Wolff, som er en af de ganske få kvindelige testkørere for Formel 1, blev guidet af Claire Williams, som var en del af Williams Martini Racing-holdet. Den form for kvindelig mentorship virker lovende inden for Formel 1, hvor kvinder efterhånden møder flere og flere muligheder både på og uden for banen.

Kvindelige mentorships kan fungere på samme måde i virksomheden. De kvindelige ledere i organisationen kan fungere som rollemodeller for de yngre kvinder og give gode råd og dele erfaringer. De kvindelige ledere kan desuden også påvirke kønsbalancen mere direkte ved at referere til kvalificerede kvindelige kandidater og lede praktikforløb, sponsorater og andre rekrutteringsinitiativer.

Gå direkte efter kvinderne

Manglen på kvinder i Formel 1 starter allerede på sportens helt grundlæggende niveau, nemlig blandt go-kart-kørerne. Der er meget få piger, der kører go-kart, og det betyder, at talentmassen blandt kvinderne, der skal køre professionelt er meget begrænset. Det samme er gældende inden for forretning, hvor der er færre kvinder end mænd, der studerer business, og det fører til færre kvinder på ledelsesniveau. Dette gør det lidt sværere at rekruttere kvinder - men ikke umuligt. Virksomhederne kan identificere de kvalificerede kvinder ved at søge for eksempel på uddannelsesinstitutioner, i organisationer og endda på sociale medier.

Smid fordommene væk

Selvfølgelig handler problematikken ikke kun om tal. Selv inden for Formel 1 er det absolut vigtigste, hvor god køreren er. Desværre er der mange kvinder, som slet ikke får mulighed for at demonstrere deres færdigheder. Selv om der selvfølgelig findes eksempler på tydelig og bevidst kønsdiskrimination på arbejdspladserne, så er det mere almindeligt, at problemet handler om ubevidste fordomme og sociale strukturer. Ifølge en undersøgelse fra Harvard University har dem, der skal ansætte en kandidat, typisk mere fokus på kandidatens køn end på dennes kvalifikationer, når jobinterviewet bliver gennemført en-til-en.  En simpel måde at overkomme dette bias er ved at gennemføre interviewet i en gruppe, hvor kvindernes idéer og erfaringer kommer mere frem. Desuden hjælper det mod ubevidste fordomme at lave direkte sammenligninger imellem de forskellige kandidater.

Så hvad kræver det at finde den næste kvindelige Formel 1-kører? Ligesom inden for forretningsverdenen kræver det en dedikeret indsats at finde frem til de kvindelige kandidater, ligesom det kræver viljen til at støtte de kvindelige talenter.  Der er nødt til at være et bevidst fokus på kønsbalancen i organisationen for at tiltrække og udvikle kvinderne på tværs af alle brancher.

Artiklen blev oprindelig publiceret på www.randstad.com

< gå tilbage forrige side

Kommentarer

Ingen kommentarer opslået endnu.

skriv en kommentar

  1.  
indsend din kommentar