hvor går grænsen mellem lønmodtager og interim-ansættelse

Der er ingen tvivl om, at måden, vi arbejder på i disse år, er under forandring. Antallet af lønmodtagere er på vej ned, samtidig med at antallet af projektansætteler er på vej op.

Den udvikling er der selvfølgelig flere forklaringer på – nogle af disse er, at vi har haft en rekordlav ledighed, at forandringerne aldrig er sket hurtigere – og vi dermed hele tiden har behov for nye kompetencer – og ikke mindst, at de nye generationer ønsker at have foden under eget bord for at kunne få den fleksibilitet, der følger med.

Som arbejdsgiver er det fristende at indgå tidsbegrænsede kontrakter med enkeltpersoner, som efterfølgende sender en faktura, for på den måde er virksomheden langt mere agil. Men selvom den pågældende freelancer sender fakturaen, er det ikke ensbetydende med, at det ikke juridisk kan tolkes som værende et lønmodtagerforhold, og det vil i så fald vende op og ned på mange ting – ikke mindst i et skattemæssigt perspektiv.

Martin Breum er advokat hos INNOVA med speciale i erhvervsretlige forhold – herunder ansættelsesret – og han mener, at der er forskellige faktorer, som man skal være særligt opmærksom på.

»Det er klart, at det for såvel virksomhed som freelancer i mange tilfælde kan betale sig at lave en freelance-ordning. Fra et virksomhedsperspektiv er man blandt andet ikke forpligtet til at indeholde A-skat, feriepenge og pension, som tilfældet er, hvis det var et lønmodtagerforhold,« forklarer han og påpeger samtidig, at der er nogle klare definitioner, som man med fordel kan tage afsæt i, når man skal foretage en sondring.

»Er der tale om, at man eksempelvis har en fast defineret arbejdstid, et skrivebord, et visitkort, en titel, er med i frokostordningen, har firmabil etc., og at vedkommende til og med kun arbejder for den pågældende virksomhed, så er det svært ikke at blive sidestillet med en lønmodtagere. Der er naturligvis aldrig en entydig definition heraf, men de nævnte kriterier vil alt andet lige altid være udgangspunktet for en vurdering af, om der er tale om en freelancer eller en lønmodtager,« fastslår Martin Breum Sønder.

Disse forhold taler for, at der er tale om et lønmodtagerforhold

  • Virksomheden har instruktionsbeføjelsen i forhold til konsulenten
  • Virksomheden bestemmer konsulentens arbejdstider
  • Konsulenten har i overvejende grad kun én og samme arbejdsgiver (virksomhed), og der foreligger en løbende arbejdsydelse
  • Virksomheden fører tilsyn og kontrol med konsulentens arbejde
  • Virksomheden afholder udgifter forbundet med konsulentens udførelse af arbejdet
  • Konsulenten har et opsigelsesvarsel
  • Konsulenten har samme vilkår som øvrige ansatte

Disse forhold taler for, at det er tale om et freelanceforhold

  • Konsulenten tilrettelægger og bestemmer selv sin arbejdstid m.v.
  • Konsulenten har flere arbejdsgivere
  • Konsulenten kan sætte en anden i sit sted
  • Konsulenten afholder selv udgifter forbundet med sit arbejde
  • Konsulenten påtager sig en vis selvstændig økonomisk risiko for sit arbejde
  • Konsulenten har etableret sig i egne lokaler, og arbejdet udføres helt eller delvist herfra
  • Konsulenten markedsfører sig som selvstændig
  • Konsulenten er momsregistreret, og honoraret er nettovederlag til indkomstmodtageren

Skats vurdering

Martin Breum Sønder understreger, at Skat kan foretage en skattemæssig vurdering, om der er tale om et freelance- eller lønmodtagerforhold, og at det samtidig kan få store konsekvenser – ikke mindst i lyset af, at Skat har mulighed for at gå tre år tilbage i tiden i henhold til Forældelseslovens regler.

»Hvis man forstiller sig, at Skat vurderer, at der er tale om et lønmodtagerforhold og ikke et freelanceforhold efter nogle givne kriterier. Har personen eksempelvis fået udbetalt 50.000 kroner hver måned i de seneste tre år, og har virksomheden ikke indeholdt A-skat og feriepenge heraf, så kan det godt vise sig at blive en bekostelig affære,« siger han.

Vær også opmærksom på forskelsbehandling

I de senere år har der været flere sager om forskelsbehandling, og det er naturligvis et element, man skal have for øje, når der sondres mellem freelancere og lønmodtagere.

Når freelancere ikke har adgang til tilsvarende goder som fastansatte medarbejdere, uden at der er en saglig begrundelse, så sker der forskelsbehandling. Det kan være, at der ikke er samme adgang til uddannelse, eller at lønnen er lavere. Hvis der er andre goder som sommerhus eller sportstilbud, så bør freelanceren også have adgang til goderne. Det kan være svært i dagligdagen at sikre, at freelanceren får de samme tilbud, da han eller hun måske ikke har mulighed for at følge med på virksomhedens intranet m.v. Men ikke desto mindre har arbejdsgiveren et ansvar for at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling med baggrund i deltid eller tidsbegrænsningen i kontrakten.

Fralæg dig ansvaret

Hvis du ikke ønsker at skulle stå i en situation, hvor du over for Skat eller andre skal redegøre for, om der er tale om et lønmodtagerforhold eller et freelanceforhold, så er det naturligvis muligt at rekruttere medarbejderen via et konsulenthus.

»Rekrutterer du medarbejderen gennem eksempelvis et konsulenthus som Randstad, så fraskriver du dig som udgangspunkt ansvaret for at tage stilling til, om der er tale om et lønmodtager- eller freelanceforhold. I det tilfælde er der tale om, at freelanceren arbejder og lønnes gennem konsulenthuset, og at virksomhed køber ydelsen herigennem, hvorfor det som udgangspunkt er et anliggende mellem Randstad og medarbejderen,« fortæller Martin Breum Sønder.

< gå tilbage forrige side