sådan tiltrækker du de største it-talenter

It-branchen står over for en alvorlig mangel på medarbejdere og især specialister som for eksempel netværksarkitekter og seniorudviklere. Den slags job kan allerede i dag stå ubesatte hen i månedsvis. Af samme grund skal ledelsen til at ændre strategi for at sikre ansættelsen og fastholdelsen af de bedste talenter. Herunder er en række tip til arbejdsgivere, som står over for talentmangel i løbet af de kommende 10 år og frem.

1. Ansæt konsulenter og folk på deltid

Det er velkendt at især i Asien foretrækker arbejdsgivere at ansætte folk i fuldtidsstillinger frem for på deltid eller som konsulenter. Holdningen er, at midlertidige ansatte er mindre committede til deres job, fordi de ikke har samme forhold til arbejdspladsen. Derudover kan man bekymre sig om, hvorvidt medarbejderne vil tage deres erfaring og viden med til konkurrenten bagefter.

Men i fremtiden vil flere medarbejdere kræve mere fleksibilitet og selvstændighed, og arbejdsgiveren vil i stadigt højere grad skulle navigere i en blandet arbejdsstyrke bestående af medarbejdere med henholdsvis korte og lange kontrakter og virtuelle teams. Mere fleksible kontrakter vil gøre det muligt at rekruttere talenter fra flere områder, som for eksempel mødre der vender tilbage til arbejdsstyrken eller ældre medarbejdere - hvilket kan hjælpe til at opbygge et produktivt team af meget erfarne medarbejdere. Dette gælder også i høj grad inden for it.

2. Opbyg en langsigtet medarbejder-strategi

Randstads rapport World of Work afslører, at medarbejderstrategien er forbløffende kortsigtet mange steder i verden - også inden for it. Over en tredjedel af arbejdsgiverne i Asien/Stillehavsområdet planlægger ikke engang et år frem, og bare 13 procent planlægger to år frem.

Virksomheden ledelse bør integrere sin medarbejderstrategi med den øvrige strategiske planlægning og sørge for, at vejen dertil er tydelig. Dette vil hjælpe med at sikre en konkurrencedygtig virksomhed i fremtiden.

3. Sørg for efteruddannelse

Uddannelse og efteruddannelse er essentiel for it-branchen, og for at en virksomhed kan holde sig på forkant med udviklingen og nye innovationer, teknologier og trends.

Medarbejdere sætter ikke kun pris på en god løn og bonusordninger men også på efteruddannelse og udviklingsmuligheder. Ved proaktivt at tilbyde efteruddannelse kan arbejdsgiveren holde medarbejderen glad og tilfreds, hvilket øger fastholdelsen af talenter.

En produktiv og erfaren arbejdsstyrke er nøglen til succes. Derfor er det vigtigt for arbejdsgivere at holde en strategisk tilgang til HR-strategien for at bygge et stærkt team og understøtte talentudvikling, der gør virksomheden konkurrencedygtig på et globalt marked. 

< gå tilbage forrige side

Kommentarer

Ingen kommentarer opslået endnu.

skriv en kommentar

  1.  
indsend din kommentar