vi må undervise i morgendagens færdigheder i dag

Den nye industrielle revolution påvirker arbejdsstyrken på flere måder. Udviklingen inden for genanvendelig energi, nanoteknologi, biotek og først og fremmest informations- og kommunikationsteknologi (ICT) vil komme til at ændre arbejdsmarkedet over hele verden. Især faglærte arbejdere løber risikoen for, at deres arbejde i fremtiden kan overtages og gøres mere effektivt af computere. Den tendens skaber to udfordringer: Medarbejdere, der udfører opgaver, som let kan automatiseres, skal finde arbejde med mere ansvar. Og for det andet så kaster det folk ud i et globalt og konkurrencepræget arbejdsmarked.

Randstad har sammen med SEO udgivet rapporten "Into the Gap (2012)), der blandt andet handler om, hvordan typiske middelklassejob, som samlebåndsarbejde, formænd og supervisorer, er begyndt at forsvinde, enten fordi de flytter til andre lande eller via automatisering. Medarbejdere  må enten kravle længere op af karrierestigen  og i stedet blive såkaldte 'vidensarbejdere', som der stadig vil være efterspørgsel  på (såsom ingeniører, doktorer, advokater, lærere, videnskabsmænd, ledere, konsulenter), eller acceptere at arbejde i lavere lønnede servicejob og på den måde være med til at skubbe dem med endnu mindre uddannelse helt ud af arbejdsmarkedet.

På mange områder er arbejdsstyrken allerede ved at udvikle sig i forhold til denne tendens, men arbejdsgivere fortæller stadig, at de har svært ved at finde egnede kandidater, fordi selv de højtuddannede kandidater ofte har de forkerte færdigheder i forhold til de job, der findes på markedet. Det nuværende uddannelsessystem underviser i gårsdagens viden til morgendagens kandidater, siger arbejdsgiverne. Mange er bekymrede, fordi kandidaterne desuden mangler 'bløde' egenskaber, som interpersonelle egenskaber, kommunikation og evnen til analytisk at løse et problem. Det er en tydelig indikator på, at stillingerne i sektorer med vækst, som sundhedssektoren, undervisning og andre services, kræver andre færdigheder end dem, man fik i de sektorer, der er ved at forsvinde, inden for landbrug og produktion.

I mere udviklede lande bliver investeringer i for eksempel naturvidenskab og teknologi i stigende grad set som en måde at booste innovation og økonomisk vækst. Man har allerede indset vigtigheden af den slags investeringer i både USA og Europa, men debatten bliver sprængfarlig, når den desuden handling om indvandring. Europa er i samme båd som USA. men er langt mere præget af rigide immigrationsregler, der betyder, at Europa er dårligere til at tiltrække veluddannet arbejdskraft end både USA, Canada og Australien. Kun tre procent af alle videnskabsmænd i EU kommer fra lande uden for unionen, mens det i USA er 16 procent, der kommer fra udlandet. Den interne mobilitet i EU er desuden stagneret. I 2014 var det bare 2,7 procent af alle europæere, der havde prøvet at leve i en anden medlemsstat.

Det globale marked er allerede ved at opstå, men vi mangler institutioner for at få det til at fungere effektivt. Det virkelige problem for verdensøkonomien er ikke bare den generelle mangel på mennesker med en naturvidenskabelig uddannelse, men i endnu højere grad misforholdet i mellem de steder, hvor medarbejderne befinder sig og der, hvor jobbene er. Adskillige amerikanske og europæiske virksomheder har flyttet deres research og udviklingsafdelinger ud af landet de seneste to årtier, hvilket mindsker antallet af job inden for naturvidenskab både i Europa og USA. Efterspørgslen er ikke faldet, men den er flyttet til lande som Kina og Indien. Sammen med Institute for the Study of Labour (IZA, www.iza.org) er Randstad i gang med at undersøge den globale 'job til folk, folk til job'-mobilitet og resultaterne forventes offentliggjorte i 2016.

Misforholdet i forhold til færdigheder og efterspørgsel er først og fremmest et resultat af strukturel rigiditet på arbejdsmarkedet, men det bliver også påvirket af den evige spænding mellem udbud og efterspørgsel. Jobskabelse er central, men alle aspekter af misforholdet bør belyses. Vi skal arbejde sammen om at løse problemet. Frihandelsaftaler kunne for eksempel udvides til også at indbefatte studerende og mobile arbejdere. Der er tydeligvis et behov for at arbejdsmarkedsreglerne blive regulerede mere aktivt, så ineffektive restriktioner kan hæves og relevante ændringer kan indføres hurtigt.

Hvis vi ikke ændrer vores metode, vil vi muligvis bare forlænge jobkrisen, mens folk bliver nægtet muligheden for at udvikle de færdigheder, de skal bruge i en informationstidsalder.  

Ekspert navn: Jacques van den Broek

Ekspert rolle: CEO for Randstad

OM FORFATTEREN

Efter jobbet som regional director i Holland og derefter som marketing director Europe, blev Jacques van den Broek medlem af bestyrelsen i 2014 og udpeget som formand i 2014. Han er ansvarlig for forretningsudviklingen i Tyskland, Australien, New Zealand, Kina, Hong Kong, Singapore og Malaysia, Business Concept Development, Global Client Solutions, HR, Marketing & Communications og Public Affairs. 

< gå tilbage forrige side

Kommentarer

Ingen kommentarer opslået endnu.

skriv en kommentar

  1.  
indsend din kommentar