Hvis man spørger de fleste mennesker, om det er en god idé at have en åben profil for eksempel på Facebook, så vil de svare nej og henvise til nogle af alle de skrækhistorier, som medierne fortæller, om folk der er blevet fyret, fordi de har ytret sig uheldigt, og deres arbejdsgiver har læst med.
Medierne er heller ikke sene til at fortælle om de mennesker, som mister førtidspensioner og fleksjob, fordi kommunen har tjekket og opdaget uoverensstemmelser på deres profil på sociale medier.
Men måske er problemet ikke så meget, at de mennesker poster på sociale medier, men mere grundlæggende at de har holdninger, der ikke passer til virksomheden, eller at de rent faktisk har snydt deres kommune eller forsikringsselskab.
Det er klart, at hvis man har noget at skjule, så skal man ikke poste om det - med hvorfor ikke i stedet arbejde på at være en person, der stolt kan stå frem i lyset?
Det skal også være sjovt
Så i dag er det næsten blevet en automatreaktion, at man skal huske at lukke sine profiler, dobbelttjekke venneanmodninger og i virkeligheden helst ikke blande sig i debatten ude i cyberspace. Men hvor er det sjove i det?
Hvorfor ikke vende den om og sige: "Hvis de så gerne vil læse med, så lad dem, og jeg skal gi' dem, skal jeg!"
I virkeligheden handler det jo "bare" om at være bevidst om, hvad man poster, og hvilket indtryk det giver. Og det er jo heller ikke raketvidenskab, hvordan folk vil reagere. Hvis du poster meget politisk, så er der risiko for, at du støder nogen bort, og hvis du poster ene kattevideoer, så er der risiko for, at du ikke bliver taget så seriøst. Og du skal altid regne med, at hvis din profil er åben, så læser nuværende og kommende arbejdsgivere med.
Ikke noget galt med kattevideoer
Men hvis du har lidt fingerspidsfornemmelse - og blander politik og katteindlæg med seriøse posts omkring dit fag for eksempel - så kan du faktisk slippe af sted med begge dele.
Det er ikke negativt at vise sig som en helt menneske med holdninger og præferencer og humor. Det kan mennesker godt lide, og det kan arbejdsgivere også godt lide - specielt hvis du samtidig kan vise dig selv som en engageret og succesfuld person.
Show don't tell
Det er et godt og gennemprøvet råd, at man skal "show, don't tell" i en jobansøgning. Det betyder for eksempel, at man ikke skal fortælle, at man har humor, men i stedet skal man lade det skinne igennem i ansøgningen. På samme måde skal man ikke kalde sig selv en god sælger uden at bakke det op med nogle faktiske resultater.
Tænk på dine profiler på sociale medier som en metode til at fremvise alle de egenskaber og resultater, som du gerne vil have, at arbejdsgiverne skal lægge mærke til. - Alt det du kalder dig selv i en jobansøgning. Hvis du for eksempel siger, at du er en kreativ sjæl, der er god med ord, så vis det frem på din profil med elegante betragtninger eller opdateringer om de bøger, du har læst.
Brug Facebooks indstillinger
Det vigtigste er næsten, at du virker autentisk. Derfor skal du heller ikke fremvise dig selv som et helt andet menneske, end du i virkeligheden er - i stedet skal du prøve at vise dig selv autentisk, men fra din mest positive side.
Rent teknisk så kan man justere privatlivsindstillingerne for hver indlæg, man poster på Facebook, sådan at man kan vælge, om alle skal kunne læse med, eller om det kun skal være de folk, du er venner med. På den måde kan du målrette indlæg til dine venner eller til et bredere publikum.
Men prøv som en udfordring at vælge indstillingen "offentlig" som standard og lad det på den måde være et aktivt tilvalg, når du kun poster til venner. På den måde tvinger du dig selv til at tage stilling til, hvad din arbejdsgiver ville sige til dit indlæg - hver gang.