Corona-krisen har raset over hele verdenen og ingen kender lige nu det endelige udfald. Og netop det smitter af på jobmarkedet og ikke mindst de mange lønmodtagere, der fra den ene dag til den anden føler sig usikre på, om de har et job i fremtiden. En undersøgelse (lavet af YouGov for Business Danmark) viser at cirka hver fjerde frygter at miste deres job inden udgangen af 2020.

Lige nu har det politiske system udstukket forskellige kompensationsordninger, og dermed holdt hånden under mange lønmodtagere og virksomheder, men disse ordninger varer ikke evigt. 

Så hvordan ruster, man sig bedst i denne uvisse fremtid?

»Det er tydeligt at arbejdsmarkedet lige nu er ramt af en tsunami, som vi ikke kender udfaldet af, men der er meget, du selv kan gøre, for at placere dig stærkest muligt i feltet af kandidater til job fremadrettet,« fortæller Malene Gude, Erhvervspsykolog og ansvarlig for Outplacement og Talent Transition i Randstad.

Og hun peger på, at man lige nu skal tage ansvar og for alt i verden ikke gå i dvale.

»Mange har været hjemsendt i denne periode og mange virksomheder kører stadig på nedsat kraft. Men det er ikke ensbetydende med, at du også skal gøre det. For dine muligheder for at tage ansvar, vise dig frem, og stille op for din virksomhed har aldrig været større – og så er tiden der også for manges vedkommende lige nu. 

Så tag og udnyt det i stedet for at sidde med hænderne i skødet. Arbejd eventuelt på et af de mange projekter, som blev lagt i skuffen grundet manglende ressourcer, eller lav en liste over, hvad du godt kunne tænke dig at forbedre lige nu i dine nuværende arbejdsopgaver, og husk – ingen er for fin til at rydde op på lageret, spritte af eller til at tømme opvaskemaskinen. Det viser initiativ og mange af de små ting, du gør uopfordret, vil blive husket, når Covid-19-bølgen en gang er drevet over« fastslår hun.

Det er, hvad du kan gøre i din nuværende situation og på din arbejdsplads, men endnu vigtigere er det, ifølge Malene Gude, at du gør dig knivskarp i markedet og ikke mindst udarbejder din egen kompetenceprofil, som kan bruges fremadrettet.

»Det er altid værdifuldt at udarbejde sin egen kompetenceprofil, for det kræver, at du reflekterer over, hvem du er, og hvad du kan, og – vigtigst af alt – hvordan du markedsfører dig selv. Med overblik over dine egne faglige og personlige kompetencer, har du nemlig mulighed for at gøre dig rigtig skarp på, hvad du vil fremføre som dine spidskompetencer i din nuværende stilling eller i forhold til en ny stilling, du gerne vil søge,« siger hun. At lande en forfremmelse eller et nyt job handler alt andet lige om at kunne fortælle, hvad du kan på en præcis og letforståelig måde. 

malene Gude giver her følgende bud på, hvordan du kan udarbejde din kompetenceprofil

Din kompetenceprofil kan bruges til flere formål: Til at udforme din ansøgning og dit cv, til jobsamtalen, til en mundtlig præsentation af dig selv, til medarbejderudviklingssamtalen, til at blive bevidst om hvorvidt du er på rette karrierespor og meget mere.

Du kan naturligvis udarbejde din kompetenceprofil selv, men du kan også vælge at hente sparring hos en, som du enten arbejdede eller var under uddannelse med i den pågældende periode.

forarbejde

Overblik får du nemmest ved at lave et skema, hvor du tager udgangspunkt i de job, du har haft eller/og den uddannelse, du har taget.

tag afsæt i dine job

Det første du gør er, at skrive de job op, du har haft og hvornår du har haft dem. Dernæst laver du et skema for hvert job med tre kolonner, hvor du i den første skriver ind, hvilke opgaver du løste, i den anden skriver hvilke faglige kompetencer, du brugte til at løse dem, og i den tredje kolonne skriver, hvordan du håndterede denne opgave. En opgave kunne f.eks. være, at du har været projektleder på implementering af en ny webshop i dit firma. De faglige kompetencer, du havde i spil i den stilling var f.eks.: Agil projektledelse, planlægning, koordinering, mødeledelse, løbende kommunikation, konflikthåndtering m.m. De personlige kvaliteter du trak på for at kunne løse disse opgaver var f.eks. at du satte dig ned og analyserede, at du tidligt skabte dig et overblik over opgaven, at du nogle gange måtte slå i bordet for at få ting til at ske, at du måtte holde mange møder etc. 

Opstil et skema med kolonerne: år, titel, opgaver, faglige kompetencer og personlige kompetencer. 

Du kan lave samme skema med udgangspunkt i dine uddannelser, eller de kurser, du har taget igennem tiden. 

tag afsæt i dine uddannelser

Ligesom med dine job, så opstil et skema over alle dine uddannelser - Hvilket år færdiggjorde du uddannelsen, hvad hed faget, hvad lærte du fagligt og hvad gjorde uddannelsen ved dig, dvs. hvilke personlighedstræk appellerede uddannelsen særligt til i dig og måske endda også fremhævede i dig.

Opstil et skema med kolonerne: år, uddannelse, faglige kompetencer og personlige kompetencer. 



Mener du, at det kunne have relevans, så kan du eventuelt udarbejde et skema omkring fritidsarbejde/aktiviteter 

udarbejd din profil

På baggrund af ovenstående skemaer har du nu nøglen til at liste dine kompetencer og til at prioritere dem, så du også ved, hvor du har dine stærkeste kompetencer. Med udgangspunkt i skemaet kan du nu tænke over, hvor du især har oplevet, at du havde succes, eller hvor du følte dig særligt godt tilpas. Det plejer at være en god indikator for, at det er her, at du har dine stærkeste kompetencer. 

Du kan eventuelt også liste efter antal års erfaring. Vær dog klar over, at selv om du har få års erfaring med et fag eller en faglighed, kan det godt ligge naturligt til dig, og du kan her score højt på det i forhold til de personlige kompetencer.



Udarbejd nu det endelige kompetenceskema med to kolonner, hvor du lister de faglige kompetencer op igen, og nu i anden kolonne skriver, hvilke personlige kompetencer, du trak på for at løse opgaverne. Det kunne f.eks. være analytisk, evnen at danne sig overblik, gennemslagskraft, motiverende, fleksibel, socialt udadvendt osv. osv.

 

Husk at der er ingen endegyldig og korrekt facitliste, men jo mere præcis du er, jo mere præcist vil du ramme i forhold til dit kommende job, når du skal fortælle dem, hvad du kan tilføre din arbejdsgiver og jobbet, når du tiltræder. Det bliver dermed både lettere at skrive en god ansøgning og at fremhæve på jobsamtalen, hvad der gør, at virksomheden skal vælge dig fremfor de andre ansøgere. 

Når vi lykkes med at lande et nyt job – eller beholde vores gamle – skyldes det blandt andet, at vi formår at præsentere os selv med en rød tråd igennem alt det, vi skriver og siger til arbejdsgiveren, og at vi får understreget sandsynligheden for, at vi bliver en succes i det kommende job. Det gør vi bedst ved at kende vores kompetencer – og være helt præcis om, hvilke der er vores spidskompetencer i det givne job.