en uforudsigelig verden med store krav til agilitet

Da Danmark lukkede ned den 12.marts i år, blev alverdens budgetter, handlingsplaner og prognoser pludselig sat ud af spil. På et splitsekund var alting forandret, og de første meldinger var, at vi kunne forvente en økonomisk nedtur med et bolig- og aktiemarked i frit fald og en ledighed, der ville blive rekordhøj – med et dertil udfordret jobmarked. 

Og selv om vi endnu ikke kan siges at være kommet på den anden side af Corona, så er det alligevel en god idé allerede nu at begynde at reflektere over, hvordan det så er gået – særligt i forhold til arbejdsmarkedet.

Efter statsministerens tale, hvor hun lukkede landet ned, landede mange ansatte hurtigt på Zoom, Teams, Meet og andre mødeplatforme, og i løbet af ingen tid var mange af os blevet langt mere digitale end nogensinde før. 

Pludselig blev også seniormedarbejderen og eleverne i indskolingen digitale, og folk blev overraskede og begejstrede over, hvor mange muligheder der dermed åbnede sig i forhold til vores daglige arbejde – og ikke mindst over, hvor godt det rent faktisk fungerer at vise folk tillid og lade dem arbejde hjemmefra. Nu har vi evidens for, hvad man kan lykkes med, når samspillet mellem mennesker og teknologi går op i en højere enhed. 

Vi har tidligere erfaret, hvordan vi kunne effektivisere vores tid betydeligt ved at gå fra fysiske postforsendelser og til mails, og nu kan vi så se, hvordan vi kan optimere vores dagligdag endnu mere ved at fjerne rejsetid og mødes på en af de mange digitale platforme, der er til rådighed.

Mennesket vil altid være en uundværlig del af arbejdsmarkedets store ligning, men der er ingen tvivl om, at teknologien vil få større og større indflydelse på, hvordan vi mødes og arbejder.

Tiden efter den 12. marts satte også en ny agenda for, hvordan virksomhederne forholder sig til deres arbejdsstyrke. Fremtidsforskere har allerede igennem det seneste årti talt om den såkaldte ”gig-economy”, som blandt andet handler om måden, vi arbejder på. Og ligesom med hele digitaliseringen blev der også her trykket på speederen under covid-pandemien.

For med ét indså mange virksomheder, hvad der kunne ramme dem. Mange blev i hvert fald i første omgang reddet af diverse hjælpepakker, men samtidig blev skrøbeligheden tydelig, ligesom det blev tydeligt med vigtigheden af en agil arbejdsstyrke, som man kan tilpasse efter forholdene.

Behovet for fleksibilitet kombineret med muligheden for at arbejde på afstand hjemmefra gødede jorden yderligere ikke bare for vikarer men også for selvstændige konsulenter, som gerne vil have en projektansættelse. 

Og netop projektansættelser vil helt sikkert også komme til at udgøre en stor del af arbejdsmarkedet fremover, men i forhold til det, har vi også fået andre erfaringer og nye udfordringer under Corona. For nok ønskede en del sig mere hjemmearbejde, men da det pludselig blev en realitet, så måtte mange også sande, at man hurtigt kan udvikle en sult efter kollegialt samvær. Og den erfaring skal vi selvfølgelig også tage med i den fremtidige arbejdsmarkedsligning - herunder have in mente, når man tilknytter eksempelvis freelancere og contractors.

Man kan roligt sige, at Corona på alle mulige måder har rystet arbejdsmarkedsposen de seneste 10 måneder, men hvad med tallene og de uhyggelige fremtidsscenarier? Er det gået, som vi frygtede, og er køen til arbejdsmarkedet vokset lige så meget, som mange forudså i marts?
 
Det er som sagt endnu for tidligt at sætte to store streger under vores resultater fra Corona-tiden, men nu hvor vi ved, at en vaccine er på vej, kan vi dog se, at arbejdsmarkedstemperaturen stadig er stabil. 

Ledigheden er nogenlunde status quo i forhold til da statsministeren indkaldte til sit første corona-pressemøde. I alt var der cirka 155.000 personer ledige pr. 30. november i år, hvilket svarer til en stigning på cirka 25.000 ledige ift. 12. marts 2020. Og ja, det er en stigning - men heldigvis langt fra så grel som de første prognoser lød på efter nedlukningen af Danmark i foråret.

Og når vi taler om ledighed, så er det jo også nærliggende at sammenligne antallet af stillingsopslag. Og også dette tal er nogenlunde status quo i forhold til 2019. I løbet af de første 10 måneder af 2020 har der været slået 93.498 job op på de førende seks jobportaler. Det udgør et lille fald sammenlignet med samme periode i 2019, hvor der var 99.467 stillingsopslag, og det er langt bedre end de dystre scenarier, der blev malet i marts - især når man tænker på, at mørketallet, i form af job som aldrig bliver slået op på jobportaler, er stigende.

Med det ansvar, som vi alle har vist os i stand til at tage, vores nye digitale værktøjer og en ny tilgang til arbejdsmarkedet, så synes jeg faktisk, at det lover godt for arbejdsmarkedet i 2021. I hvert fald hvis de nye vacciner lever op til forventningerne både i forhold til effektivitet og distribution.  

Med ønsket om god menneske-jul og et stærkt digitalt arbejdsår på vej! 

Nima Astanehdost

artiklens ekspert

Nima Astanehdost - Administrerende direktør

Randstad Danmark

< gå tilbage forrige side