Den 1. oktober 2017 kan Randstad Danmark fejre tyve års jubilæum, og selv om Randstads historie går endnu længere tilbage – etableret 1960 i Holland, er det interessant at se på hvilken forandringer arbejdsmarkedet, har gennemgået i de seneste tyve år – forandringer som netop Randstad har været en stor del af.

Vi har derfor spurgt en række fremtrædende personer om hvilke forandringer, de finder som værende de største, samt hvordan de ser arbejdsmarkedet i årene fremover.

Turen er denne gang kommet til Klaus Æ. Mogensen, Fremtidsforsker fra Instituttet for Fremtidsforskning. Klaus har gennem de seneste tyve år arbejdet med trends og tendenser i forhold til det danske arbejdsmarked. Han er en af mediernes foretrukne eksperter, når det gælder de fremtidige udsigter i forhold til arbejdsmarkedet.

Når Klaus Æ. Mogensen ser bagud, er der tydeligvis tre faktorer som har været til at initiere de største forandringer i markedet.

»Som fremtidsforsker har man naturligvis fokus rettet på fremtiden, men man skal ikke glemme at fremtiden alt andet lige er et resultat af fortiden. Hvis jeg skal påpege tre store forandringer, der har fundet sted i løbet af de seneste tyve år, er det: informationssøgning, trådløs teknologi og automatisering,« fortæller han og uddyber samtidig, hvad de tre forandringer har betydet:

»Informationssøgning er nok den største revolution - herunder letheden hvormed vi kan finde information. World Wide Web var ungt i 1997, og søgemaskiner generelt klodsede. Især Googles fremkomst i 1998 ændrede dette, og siden har vi bl.a. fået online leksika og søgbare artikelportaler. Vi behøver ikke rejsebureauer for at bestille hotel og fly; det kan vi let gøre via nettet. Automatisk oversættelse gør det muligt at finde og læse artikler på fremmedsprog«

»Det andet er den trådløse teknologi. Der fandtes mobiltelefoner og bærbare computere i 1997, men de var tunge og dårlige, og computerne kunne kun gå på nettet via kabler. I dag har vi smartphones med trådløst bredbånd, og vi har lette laptops og tablets, der kan koble på nettet via WiFi hjemme, på kontoret og i det offentlige rum (cafeer, lufthavne, tog m.m.). Vi er ikke længere bundet til kontoret og kan let arbejde på farten.«

»Sidst er der hele automatiseringsbølgen. En mængde funktioner er blevet automatiseret, både i produktionsindustrien, serviceindustrien og vidensindustrien. Robotter har gjort deres indtog på selv mindre arbejdspladser, vi har fået netbank og selvbetjening via internettet, og meget menneskelig service er overtaget af automatiske svarsystemer. Det har frigivet arbejdskraft til opgaver på højere niveau, eksempelvis flere ’varme hænder’ i plejesektoren og generelt mere personlig service og rådgivning. Det har dog også ført til indkomstpolarisering, hvor mange faglærte og ufaglærte bliver presset på lønnen, mens de der ejer maskinerne, eller bruger dem til at overkomme flere opgaver, tjener mere.«

Der er naturligvis sket en række forandringer i de seneste tyve år, selv om det kan være svært at forudsige fremtiden giver Klaus Æ. Mogensen et kvalificeret bud på hvad, der venter os.

»Netop arbejdsmarkedet beskæftiger vi os med dagligt på Instituttet for Fremtidsforskning, da det har en stor betydning for rigtig mange. Vi har senest blandt andet udarbejdet to medlemsrapporter, ¨Automatisering¨og ¨Work in the Age of Hyper-agility¨. Hvis man skal samle lidt fra de to rapporter er der fire faktorer der vil påvirke arbejdsmarkedet i fremtiden,« fastslå Klaus Æ. Mogensen og uddyber de fire områder:

»Mindre fast arbejde på godt og ondt. Flere vil vælge at gå freelance; flere vil blive ansat i projektansættelser, korttidskontrakter, vikariater eller endda zero hour contracts.«

»Mere automatisering af især rutinepræget arbejde, nu også i fysiske servicefag (red: rengøring og sundhedssektoren). Det tilbageværende arbejde vil være mere spændende, men også mere krævende. Stadigt mere avanceret vidensarbejde bliver helt eller delvist automatiseret.«

»Mere arbejde i ’skyen’. Man kan arbejde alle steder fra for kunder/arbejdsgivere alle steder i verden. Dermed større global konkurrence på vidensarbejde. Mulighed for ’mikroarbejde’ med portaler for småopgaver helt ned til fx korrekturlæsning af et brev.«

»Og så der de jobs som i høj grad vil præge markedet i fremtiden - Jobs der er svære at automatisere: Arbejde der kræver social kontakt og dyb menneskelig forståelse. Ikke-rutinepræget håndværk, fx renovering af køkkener/boliger. Arbejde der kræver kreativitet og innovation. Spirituelt arbejde hvor kunden tror udbyderen kan noget særligt, der ikke kan erstattes af en maskine, fx præst, healer, astrolog.«