mennesket mod maskinen – hvem vinder?

"Disruption" er et ord, der bruges i stort set alle virksomheder i dag, og ofte er det forbundet med begrebet kunstig intelligens. Og måske er du en af de mange, der tænker: "Gad vide om mit job vil forsvinde og blive erstattet af en maskine?"

»Hvorvidt lige præcis dit job forsvinder i årene der kommer, er vanskeligt at spå om, men en ting er sikkert, og det er, at du ikke kan kæmpe mod udviklingen, og det er heller ikke nogen god idé. Det gælder om at udnytte den teknologiske udvikling, som vi oplever i disse år. Historien fortæller, at når job forsvinder, så opstår der nogle nye, og jeg er overbevist om, at sådan vil udviklingen også være denne gang – det handler lidt populistisk om at tage imod den med åbne arme i stedet for at støde den fra sig,« siger Nima Astanehdost, administrerende direktør i Randstad og understreger, at også rekrutteringsmarkedet er under forandring i disse år,

»Først kom jobportalerne, der stort set udslettede jobannoncerne, så kom de sociale medier, der stort set udslettede jobportalerne. Vi har også set det med jobrobotter. Alt det har betydet, at vi har skulle sadle om og gøre tingene anderledes, og det er absolut blevet et langt mere spændende marked at være en del af i dag. Lige nu har vi i vores egen forretning stillet skarpt på et begreb som ’Tech and Touch’, hvilket giver vores marked nogle helt nye og spændende muligheder i samarbejdet med kunderne. Det handler om at se muligheder frem for begrænsninger,« siger han.

Tune Hein er ekspert i disruption og forfatter til bogen ’Disrupt eller dø’, som bliver flittigt brugt i de danske virksomheder, og han mener heller ikke, at man skal frygte den teknologiske udvikling – tværtimod.

»Man skal ikke være bekymret for de store omvæltninger, som vores samfund står over for. Det er en utroligt spændende tid, vi lever i. Meget vil komme til at udfordre vores regulering og samfundsmodel. Deleøkonomi er et eksempel på det. Kunstig intelligens og kontorrobotter vil komme til at automatisere sagsbehandlingen i kontorerne lige så meget, som fabrikker og havne blev det i 1980'erne. Men det skal vi tage imod med åbne arme, for vi har indtil nu har været superdygtige til at bruge den effektivisering til at skabe nye og bedre job. Og hvorfor skulle vi ikke fortsætte med det?« spørger han.   

»Man kan lidt firkantet sige, at hvis du har lyst og mod på at hoppe med på vognen og lære ny teknologi så skal der nok være job. Men hvis du vender det ryggen og glæder dig til, at pensionen giver dig fred, så bliver det måske lidt sværere,« siger Tune Hein.

Det er stort set alle job, der vil blive ramt i et eller andet omfang, og Tune Hein giver gerne eksempler:

»Et fag som eksempelvis kundeservice vil få en helt ny betydning - de nemme og trivielle opgaver vil blive overtaget af robotter og systemer, mens de mere komplicerede spørgsmål stadig vil kræve en person bag. Det er lidt det samme som for læger, advokater og revisorer i dag. De traditionelle spørgsmål kan besvares via systemer, hvorimod de mere specifikke kræver, at en person står bag. Når det er sagt, så skal man ikke undervurdere, at der kommer en hel masse nye job omkring teknikken - for den skal jo købes, installeres, serviceres, udnyttes, folk skal trænes og vi andre bliver superbrugere,« forklarer han.

I Randstads tidligere Workmonitor har vi spurgt til, hvad de adspurgte gerne ville uddanne sig inden for, hvis de skulle uddanne sig igen. og der er STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics) det, man har peget på i alle 33 lande. Læs mere om dette her

< gå tilbage forrige side

Kommentarer

Ingen kommentarer opslået endnu.

skriv en kommentar

  1.  
indsend din kommentar