vækst er inklusiv: Hvad er opskriften for fremtidens arbejdsmarked?

Inklusiv vækst er det, vi alle gerne vil have. Vækst der reducerer arbejdsløsheden, skaber nye kvalitetsjob, reducerer uformelle arbejdssituationer og nedsætter uligheden. Det er svært at finde opskriften på netop det i et udfordrende miljø med forskellige og nogle gange tilsyneladende modsatrettede tendenser, der skal håndteres. I dag er Europas jobmarkeder præget af høj arbejdsløshed på den ene side, men på den anden side samtidig også af en mangel på kvalificeret arbejdskræft, der vil blive endnu mere udpræget i fremtiden.

I dag fortæller 38 procent af arbejdsgiverne, at de har problemer med at finde kandidater, først og fremmest inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniører og matematikere. Og i en ikke så fjern fremtid venter en demografisk udfordring, der kan føre til mangel på flere millioner arbejdere - op mod 35 millioner i Europa alene.

Hvad skal vi dog gøre? Jeg har selvfølgelig ingen magisk løsning. Det er der ingen, der har. Men den bedste kombination er dog, ligesom til alle andre opskrifter, opbygget af flere forskellige ingredienser, som alle har deres unikke smag og særlige rolle at spille. Det hele handler om sammensætningen. Det handler alt sammen om samarbejde: Nøgleordet, når det handler om løsningen på problemerne på arbejdsmarkedet. 

Opbygningen af et mere inklusivt arbejdsmarked er et af hovedmålene for Europa Kommissionens 2020-plan. Randstads rolle vil være at understøtte virksomheder og medarbejdere i at finde den bedste vej ind på arbejdsmarkedet, og på den måde støtter vi både mennesker i deres individuelle karriere og hjælper virksomheder med at blive mere innovative og konkurrencedygtige.

Men som før nævnt kan vi ikke gøre det alene. Vi arbejder ofte sammen med forskellige partnere, som for eksempel offentlige jobtilbud, regeringer og selvfølgelig med arbejdsgiverorganisationer og NGO'er.

Hvis vi kigger nærmere på et af nutidens helt store udfordringer, nemlig ungdomsarbejdsløsheden, ser vi, at 4.746 millioner mennesker under 25 var arbejdsløse i Europa i april 2015. Et betydeligt antal - og hvert år kommer nye fem millioner unge mennesker ud på jobmarkedet og skal lede efter et arbejde.

Undersøgelser viser, at især ungdomsarbejdsløsheden eksisterer delvist på grund af et misforhold i jobmarkedet. Unge mennesker vælge ofte studier, hvor det er svært at finde job, som for eksempel arkitektur eller humaniora, hvor efterspørgslen er mindre end efter for eksempel inden for naturvidenskab.

Der bør være et mere fokus på at give realistiske jobudsigter til unge mennesker under uddannelse. En rolle der i høj grad påhviler regeringer og uddannelsesinstitutioner. Selv om antallet af studerende på de naturvidenskabelige uddannelser er stigende i Europa, er vi stadig langt bagefter lande som Kina. Til sammenligning vælger mere end 40 procent af de studerende i Kina en naturvidenskabelig uddannelse, mens det kun gælder 22,8 procent af europæiske unge.

Når det er sagt, så er realiteten i dag, at unge mennesker ikke altid har de nøjagtige kompetencer, som arbejdsgiverne efterspørger i de ofte meget omfattende jobannoncer. De unge talenter kan simpelthen ikke genkende sig selv i teksten, og det afholder dem fra at søge. Det er her, vi kommer ind i billedet. En af de mere almindelige samtaler, som vores konsulenter har med arbejdsgivere, handler om, at der kun sjældent findes fembenede får, og at de som virksomhed nogle gange må nøjes med et får med tre ben.

Det gør vi godt, for vores klienter oplever som regel, at det ender med et perfekt match til sidst. Det handler alt sammen om at matche realistiske forventninger med de virkelige behov. Det er så vigtigt at give unge talenter mulighed for at få joberfaring, for eksempel i et midlertidigt job. I hvert fald hvis det gør det nemmere at få en chance på arbejdsmarkedet. At tilbyde en trædesten mod ansættelse, så man kan få erfaring og komme videre. Erfaring er det vigtigste element i forhold til at kravle op af karrierestigen. Erfaringen bestemmer lønnen og dermed tryghed og livskvalitet.

Da krisen på arbejdsmarkedet for alvor ramte Holland i 2012, indledte landets regering en 'ungdoms-task force', hvor Randstad blev bedt om at deltage. Vi sagde selvfølgelig ja, men vi sagde også: Stop snakken og lad os komme i gang. Det er nødvendigt med øjeblikkelig handling for at støtte unge mennesker i jagten på deres første job. Så her er, hvad vi gjorde.

Randstad Holland har stået bag tre storstilede og succesfulde Youth@Work-kampagner, først i oktober 2013 og så igen i oktober 2014 og oktober 2015. Der var og er tale om store kampagner på tværs af flere medier og med flere sponsorer, der skal give 10.000 unge arbejdsløse mennesker den støtte, de skal bruge for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Kampagnen fokuserer udelukkende på ungdomsarbejdsløshed. I løbet af den ene måned samarbejder Randstad med den hollandske regering og landets arbejdsgivere om at finde job til så mange unge arbejdsløse under 25 år som muligt. Et ungt menneske skal bare bruge een arbejdsgiver for at kickstarte deres karriere.

I 2013 afholdt Randstad programmet 'Ýouth on the Move' for første gang. Det blev en kæmpe succes: Ud af de næsten 10.000 unge mennesker, der fandt et job dengang for næsten to år siden, er omkring 75 procent stadig i arbejde. Vi holder stadig øje med dem. Og de kan komme til os efter det næste job, hvis det nuværende stopper.

Kampagnens resultater viser tydeligt, hvor vigtigt det er med arbejdserfaring. At få de unge mennesker ind på arbejdsmarkedet, og tage springet fra uddannelse til ansættelse eller fra arbejdsløshed og til beskæftigelse.

Det vi rent faktisk gør i løbet af en kampagne er at tage hånd om et af de største problemer for unge mennesker på arbejdsmarkedet, nemlig det at deres CV ikke afspejler deres evner, og at de ikke ved, hvordan man præsentere sig selv for en potentiel arbejdsgiver. En anden grund kan være manglen på netværk, noget der måske lyder underligt i forhold til unge mennesker, der altid er online og forbundne, men alligevel ... de mangler selvtillid og visse bløde kompetencer.

Så hvad gjorde vi? Vi organiserede workshops, hvor CV'erne blev tjekket og gjort bedre, præsentationer blev finpudset, professionelle billeder taget, Linkedin-profilerne blev opgraderede.

Simpelt, ligefremt og handlingsorienteret, men meget effektivt. Heldigvis ser vi flere og flere initiativer fra virksomhederne i dag. Innovative partnerskaber for beskæftigelse. Ingredienserne til opskriften for inklusive vækst bliver mikset sammen og begynder at levere gode resultater. Og den inklusive vækst er det, vi alle drømmer om.

Ekspert navn: Annemarie Muntz

Ekspert rolle: Director Group Public Affairs, Randstad Holding.

OM FORFATTEREN:

Annemarie Muntz indledte sin karriere ved den hollandske nationale beskæftigelsesindsats i 1986 og kom senere til Vedior i 1996. I dag er hun Director Group Public Affairs hos Randstad Holding. Hun har været formand for bestyrelsen for Eurociett (den europæiske samarbejdsorganisation for vikarbranchen) siden 2005, og i 2014 blev hun valgt som leder af den internationale Ciett-sammenslutning. Hun har været formand for bestyrelsen på arbejdsgivernes vegne for den hollandske pensionsfond for midlertidige arbejdere, STIPP, fra 1999 og til 2011. Og bestyrelsesmedlem his SNCU, som er den organisation, der håndhæver arbejdsaftaler for midlertidige medarbejdere i Holland. Siden 2012 bestyrelsesmedlem hos CSR Europe. 

< gå tilbage forrige side

Kommentarer

Ingen kommentarer opslået endnu.

skriv en kommentar

  1.  
indsend din kommentar