Økonomi- og regnskabsafdelinger står i dag over for en stille, men bekostelig udfordring. Mens teknologi og regulering fortsætter med at udvikle sig, er manglen på regnskabsmedarbejdere blevet et globalt problem, som ændrer, hvordan økonomiafdelinger arbejder og planlægger mod fremtiden.

Resultatet er et voksende gab mellem den økonomiske ekspertise, virksomheder har brug for, og det talent, der er tilgængeligt til at levere den. Arbejdsmængden vokser, mens antallet af medarbejdere i afdelingerne forbliver de samme. Ledere ved, at deres medarbejdere kan skabe mere strategisk værdi, men meget af dagen går med essentielle, gentagne opgaver, der holder driften i gang.

kvantisér de skjulte omkostninger ved manuelt arbejde og afdæk muligheder for at modernisere dine processer

kvantisér de skjulte omkostninger ved manuelt arbejde og afdæk muligheder for at modernisere dine processer.

mål dit teams effektivitet

sådan ser manglen ud i dag

Alene i USA har mere end 300.000 regnskabsmedarbejdere forladt faget i de senere år. Samtidig er der færre unge, der vælger at uddanne sig inden for økonomi og regnskab, og Gen Z viser mindre interesse for traditionelle økonomiroller. I hele Europa importerer virksomheder talent for at besætte essentielle stillinger, som det ses i Holland, hvor ansættelsen af udenlandske revisorer er steget. I Danmark viser en analyse fra FSR i 2023 tilsvarende, at antallet af godkendte revisorer er faldet med knap 30 % i løbet af de seneste 10 år, og at 6 ud af 10 godkendte revisorer er 58 år eller ældre.  Disse tendenser er ikke kortsigtede udsving. De peger på et strukturelt skift i, hvordan økonomiarbejde vil blive bemandet og udført.

For mange organisationer er virkningerne af denne mangel allerede synlige. Månedslukninger tager længere tid. Forberedelser til revision føles forhastede, og overarbejde bliver normalt. Afdelinger, der tidligere kunne bruge tid på analyse og planlægning, trækkes ind i transaktionelt arbejde, fordi det skal gøres, og der er færre hænder til det. I Europa forstærkes denne belastning af ESG-rapportering under CSRD. Den massive reguleringsbyrde forbundet med klima- og sociale data kræver ny ekspertise og kapacitet, som mange teams simpelthen ikke har.

Der er også en kulturel slagside, når de dygtigste medarbejdere må løfte tungere arbejdsbyrder, hvilket i sidste ende kan føre til udbrændthed. Det resulterer i, at ansættende ledere må genopslå stillinger ad flere omgange, blot for at se rekrutteringsprocesserne trække i langdrag. Ledere ser sig derfor ofte tvunget til at udskyde projekter, der ellers skulle modernisere afdelingen, fordi teamet allerede kører på maksimal kapacitet. Det er forståelige reaktioner på et svært marked, men det er også et signal om, at det virkelige problem findes i måden, arbejdet er tilrettelagt på, og ikke kun i antallet af ansatte.

Denne ubalance påvirker ikke kun seniorroller. Entry-level jobs bliver sværere at besætte, hvilket skaber en rekrutteringspipeline, der forværres over tid. Når færre tidligt i karrieren træder ind i funktionen, bruger erfarne revisorer mere tid på rutineopgaver i stedet for  mentorordninger, sidemandsoplæring og strategiske projekter. Cirklen gentager sig med hver månedsafslutning og revisionsperiode.

RM_588-tech
RM_588-tech

de skjulte driftsomkostninger, du ikke måler

En underbemandet økonomifunktion gør mere end blot at forsinke tallene. Den skaber også friktion på tværs af virksomheden. Den usynlige pris spreder sig til drift, compliance og virksomhedskultur og nedbryder performance på måder, der er sværere at måle, men umulige at ignorere.

produktivitetstab og udbrændthed

Når teams arbejder med begrænset bemanding, påtager de resterende medlemmer sig mere arbejde. Månedsafslutninger og revisioner bliver til en kraftanstrengelse, hvor alle må kaste alt, hvad de har i hænderne. Over tid fører det tempo til udbrændthed og opsigelser med høj medarbejderomsætning til følge, hvilket yderligere reducerer kapaciteten. Udskiftning af en dygtig økonomimedarbejder kan koste seks til ni måneders løn, når man tager højde for rekruttering, oplæring og tabt produktivitet.

øget risiko for menneskelige fejl

Træthed og stress øger sandsynligheden for fejl. En forkert talværdi i en forecast eller en fejlagtigt klassificeret udgift kan skabe dobbeltarbejde på tværs af teams og endda skade virksomhedens omdømme — en omkostning, der er langt større end at ansætte en ekstra medarbejder.

compliance- og revisionsrisici

Reglerne for økonomistyring ændrer sig hurtigt, lige fra skatteændringer til nye krav om ESG-rapportering. Overbelastede teams, der er afhængige af manuelle processer, risikerer at overse opdateringer eller begå fejl i indberetninger. Manglende overholdelse medfører bøder og risici for dårligt omdømme, mens lange revisioner bruger endnu mere tid og ressourcer.

download denne beregner for at kortlægge dine processer og prioritere de første gevinster, der hurtigt frigør kapacitet.

download denne beregner for at kortlægge dine processer og prioritere de første gevinster, der hurtigt frigør kapacitet.

omsæt data til handling

de strategiske omkostninger, du måske overser

Den mest skadelige del af den usynlige pris er ikke de driftmæssige forstyrrelser, men de tabte muligheder.  Vækst og innovation lider, når økonomiteams konstant befinder sig i ”overlevelsesmode”.

manglende evne til at skalere og vokse

En økonomiafdeling, der knap nok kan håndtere den nuværende arbejdsbyrde, bliver en flaskehals for virksomhedens ekspansion. Strategiske initiativer som fusioner, indtog på nye markeder eller produktlanceringer kræver præcise analyser og skalerbar rapportering. Uden det nødvendige overskud går de strategiske beslutninger i stå, og muligheder går tabt.

mangel på strategisk indsigt

Økonomimedarbejdere er uddannet til at analysere data og guide virksomhedens strategi. Men når deres tid bliver opslugt af manuelle opgaver som afstemninger og dataindtastning, går deres analytiske værdi tabt. Ledere ender med at træffe beslutninger på et ufuldstændigt grundlag, hvilket svækker konkurrenceevnen.

tab af engagement blandt ny talenter

Fødekæden af talenter står over for endnu en udfordring: at fastholde den næste generation. Medarbejdere fra Generation Z forventer et meningsfuldt arbejde, hvor teknologien understøtter dem, og hvor der er klare udviklingsmuligheder. Når de træder ind i teams, der er tynget af manuelle processer, mister de engagementet og forlader faget, hvilket kun gør manglen endnu større.

omdefinering af, hvordan finansarbejde udføres

Den usynlige pris afslører et større problem: Manglen på medarbejdere handler ikke kun om at finde flere regnskabsmedarbejdere, men om at gentænke, hvordan arbejdet udføres.

AI-drevet dataindtastning, automatiske afstemninger og digitale rapporteringsværktøjer kan reducere den manuelle arbejdsbyrde markant. Men disse løsninger skaber først værdi, når de kombineres med strategier, der har fokus på mennesket. Det kræver opkvalificering af teams, redefinering af roller og skabelse af karriereveje, der flytter økonimifunktionen fra transaktionel til strategisk.

En moderne økonomiafdeling afhænger af den rette balance mellem menneskelig ekspertise og intelligent teknologi. Målet er ikke at erstatte mennesker med værktøjer, men at give medarbejderne mulighed for at skabe en større strategisk forskel.

Ved at adressere de reelle omkostninger ved den usynlige pris kan ledere i økonomifunktionen bevæge sig fra at reagere på mangel til at opbygge en arbejdsstyrke, der er klar til langsigtet vækst og modstandskraft. 

download denne beregner for at kortlægge dine processer og prioritere de første gevinster, der hurtigt frigør kapacitet.

download denne beregner for at kortlægge dine processer og prioritere de første gevinster, der hurtigt frigør kapacitet.

omsæt data til handling
om eksperten
randstad_dk_-_hans_henrik_davidsen-modified_1.png
randstad_dk_-_hans_henrik_davidsen-modified_1.png

Hans Henrik Davidsen

administrerende direktør- randstad danmark

Hans Henrik har indgående kendskab til og mange års erfaring indenfor rekruttering, bemanding og HR-løsninger. Som ansvarlig for Randstad Danmarks forretning er Hans Henrik med til at sætte retningen og konceptualisere visionen for de enkelte forretningsområder.

hold dig opdateret om de seneste nyheder, trends og tendenser om rekruttering og arbejdsmarkedet.

tilmeld