For mange ledere i økonomiafdelingen er argumentet for automatisering klokkeklart i teorien, men frustrerende svært at retfærdiggøre i praksis. De ser ineffektiviteten og udbrændtheden i deres teams hver dag. Men når budgettet skal godkendes, bliver de mødt med modstand i form af konkurrerende prioriteter, kortsigtede besparelser og generel organisatorisk modvilje.

Virkeligheden er dog, at i en tid med voksende ineffektivitet og en alvorlig, strukturel mangel på talent er det en aktiv økonimisk beslutning at udskyde automatisering. “Omkostningen ved ikke at gøre noget” er ikke længere nul. Det er den stille, akkumulerende usynlige pris i form af tabt produktivitet, høj medarbejderomsætning og kritiske fejl.  For at vinde opbakning må økonomiledere oversætte de teoretiske fordele til det sprog, direktionen forstår: risikostyring, ROI og strategisk værdi.

download vores skabelon og opbyg en business case

få dit automatiseringsprojekt godkendt

download vores skabelon og opbyg en business case

trin 1: start med forretningsrisiko – ikke teamets effektivitet

Når du træder ind i bestyrelseslokalet, skal du fokusere på strategisk forretningsrisiko – ikke kun afdelingens effektivitet. Topledere er fokuserede på at beskytte forretningen og muliggøre vækst. Et oplæg om risiko får deres fulde opmærksomhed.

Her skal du koble manglen på talent direkte til dens betydning for hele virksomheden. Rammesæt samtalen omkring den "usynlige pris" af ineffektivitet, og fremhæv de skjulte omkostninger og risici ved at stole på manuelle processer i en verden med en skrumpende talentmasse. Vi foreslår at fokusere på de risici, der betyder mest på ledelsesgangen:

  • Risiko for finansiel rapportering – Manuel dataindtastning og regnearksbaserede afstemninger er grobund for menneskelige fejl. En enkelt fejl kan føre til upræcise regnskaber, hvilket påvirker investorernes tillid og den strategiske planlægning.
  • Compliance- og revisionsrisiko – Uden standardiserede digitale arbejdsgange er det vanskeligt at håndhæve interne kontroller konsekvent. Det skaber eksponering under revisioner og gør det langt sværere at overholde amerikanske regler som SOX (Sarbanes-Oxley Act) og EU’s CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), der stiller strenge krav til finansiel rapportering og ESG-oplysninger.
  • Nøgleperson- og skaleringsrisiko – Hvad sker der, hvis din vigtigste AP-chef siger op? Når processer lever i regneark og i medarbejderes hoveder (“tavs viden”), har du en betydelig operationel risiko. Denne manuelle model betyder også, at dine omkostninger skalerer direkte med væksten og skaber en flaskehals, der kan bremse hele virksomheden.

Ved at indramme problemet på denne måde flytter du samtalen fra et “nice-to-have” til et “need-to-have” for at beskytte forretningen.

trin 2: positioner automatisering som løsningen til risikominimering

Når du har fastlagt risikoen ved passivitet, introducerer du automatisering som den direkte løsning. Denne samtale handler ikke om funktioner – men om kontrol og risikoreduktion. Positioner teknologi som det primære værktøj til at mindske risikoen i økonomifunktionen.

Fremhæv fordelene, der direkte adresserer de risici, du netop har beskrevet:

  • Styrkede finansielle kontroller – Automatisering håndhæver forretningsregler konsekvent på hver eneste transaktion og skaber en første forsvarslinje mod både fejl og svindel.
  • Uforanderlige revisionsspor – Digitale arbejdsgange skaber en komplet, tidsstemplet historik over alle handlinger, der viser, hvem der har godkendt hvad og hvornår. Det gør revisionsforberedelse enklere og giver et niveau af transparens, som manuelle processer aldrig kan matche.
  • Indbygget svindeldetektion – Moderne AI-systemer kan lære virksomhedens forbrugsmønstre og automatisk identificere afvigelser, som et menneske kan overse, såsom dublerede fakturaer eller usædvanlige leverandørbetalinger.
  • Forbedret datasikkerhed – Overgangen fra papirfakturaer, e-mails og regneark til en sikker, centraliseret platform reducerer markant risikoen for databrud og beskytter følsomme økonomiske oplysninger.

Nu er automatisering ikke længere blot et produktivitetsværktøj. Det bliver en kernekomponent i virksomhedens strategi for risikostyring og governance.

opbyg din vindende business case

opbyg din vindende business case

download vores skabelon og opbyg en business case

trin 3: kvantificer det finansielle afkast

Efter at have fastlagt det strategiske “hvorfor” skal du vise det finansielle “hvordan”. En detaljeret, konservativ finansiel model er afgørende. Præsentation af konkrete tal viser ikke blot, hvordan investeringen tjener sig selv hjem, men hvordan den skaber reel værdi.

Din analyse kan være klar og let at forstå. Selvom skabelonen kan hjælpe med de komplekse beregninger, bør din præsentation fokusere på fire centrale output:

  • 3-årige samlede ejeromkostninger (TCO): Inkluderer softwarelicenser, implementeringsomkostninger og interne ressourceudgifter.
  • Forventet Return on Investment (ROI) – En klar procentsats, der viser det forventede finansielle afkast i forhold til TCO.
  • Tilbagebetalingstid – Det præcise antal måneder, det tager, før besparelserne dækker den oprindelige investering.
  • Samlet økonomisk værdi af genvundet produktivitet – Oversætter de sparede timer på manuelle opgaver til et konkret beløb og viser den værdi, du frigør i dit eksisterende team.

Præsentation af disse tal demonstrerer, at du har gjort dit forarbejde og tilgår dette som en disciplineret forretningsleder.

trin 4: tegn billedet af det næste skridt

Den sidste del af dit oplæg bevæger sig ud over omkostningsbesparelser og risikominimering og beskriver det mest spændende aspekt: den strategiske løftestang. Her forklarer du, hvordan automatisering vil transformere økonomifunktionen fra et reaktivt backoffice til en proaktiv strategisk partner.

Her har du mulighed for at male et klart billede af fremtiden:

  • “Denne investering muliggør ægte datadrevet beslutningstagning. Med realtidsindsigt i forbrug og likviditet kan vi levere indsigter, der guider forretningen – ikke blot rapportere om, hvad der allerede er sket.”
  • “Vi flytter teamets fokus fra databehandling til indsigtsskabelse. Vi har dygtige medarbejdere, og dette giver dem mulighed for at løse komplekse problemstillinger og identificere nye muligheder.”
  • “I sidste ende frigør vores investering økonomiafdelingen til at blive en værdiskaber. Vi får kapacitet til at samarbejde tættere med salg, marketing og drift og levere den finansielle modellering, de har brug for for at nå deres mål.”

Dette visionære sprog indrammer investeringen som en strategisk accelerator for hele virksomheden.

Image of an businessman checking stock market chart on digital tablet. Fund manager looking at stock market chart on digital tablet.
Image of an businessman checking stock market chart on digital tablet. Fund manager looking at stock market chart on digital tablet.

trin 5: forbered dig på de svære spørgsmål

Et succesfuldt oplæg forudser indvendinger. Gå ind i rummet med klare og selvsikre svar på de spørgsmål, du sandsynligvis vil møde.

Når der spørges: “Hvad med vores medarbejdere?”
Et muligt svar: “Denne teknologi er her for at understøtte vores team – ikke erstatte det. Den automatiserer de robotagtige, gentagende opgaver og frigør vores fagligt stærke medarbejdere til det komplekse arbejde, der kræver deres dømmekraft. Systemet er en central del af vores strategi for at bekæmpe udbrændthed og forbedre fastholdelsen af vores bedste talenter.”

Når der spørges: “Er teknologien moden og sikker?”
Et muligt svar: “Absolut. Tusindvis af virksomheder anvender platforme til at opbygge moderne AI i økonomifunktionen. Løsningerne indeholder de højeste sikkerhedsniveauer for at beskytte vores følsomme finansielle data og giver fuld transparens ved revision.”

Når der spørges: “Bliver det ikke for forstyrrende?”
Et muligt svar: “Det er en legitim bekymring, men moderne cloudløsninger er designet til netop dette. De tilbyder hurtig og problemfri integration med vores eksisterende ERP-system. Implementeringen er struktureret og understøttet af leverandøren for at minimere forstyrrelser og fremskynde værdiskabelsen.”

den afsluttende præsentation

Du kan afslutte din præsentation med en stærk sammenfatning, der binder det hele sammen. Dette er din mulighed for at minde dit publikum om både risikoen og potentialet – og indramme dette som en nødvendig investering, ikke en omkostning.

“Dette er ikke blot en teknologisk investering. Det er en grundlæggende investering i vores forretnings robusthed, skalerbarhed og strategiske kapabilitet. Det er sådan, vi styrker vores medarbejdere, beskytter vores aktiver og opbygger en økonomifunktion, der kan føre os ind i fremtiden.”

I sidste ende er denne business case det afgørende første skridt i en større transformation. At få godkendelsen handler ikke blot om at købe software – det handler om at opbygge en ny driftsmodel for økonomifunktionen.

For at forstå, hvordan dine peers håndterer lignende udfordringer, er det vigtigt at se på de seneste globale tendenser, der påvirker økonomiafdelingen. Vores 2026 Workmonitor-rapport forklarer eksempelvis, hvordan teknologi og talentstrategi smelter sammen. At udforske disse indsigter er det naturlige næste skridt, når dit oplæg er blevet godkendt.

opbyg din vindende business case

opbyg din vindende business case

download AP-/AR-automatiseringsskabelonen
om eksperten
randstad_dk_-_hans_henrik_davidsen-modified_1.png
randstad_dk_-_hans_henrik_davidsen-modified_1.png

Hans Henrik Davidsen

administrerende direktør- randstad danmark

Hans Henrik har indgående kendskab til og mange års erfaring indenfor rekruttering, bemanding og HR-løsninger. Som ansvarlig for Randstad Danmarks forretning er Hans Henrik med til at sætte retningen og konceptualisere visionen for de enkelte forretningsområder.

hold dig opdateret om de seneste nyheder, trends og tendenser om rekruttering og arbejdsmarkedet.

tilmeld