For første gang i historien er den globale bybefolkning større end den globale landbefolkning.
Og i 2050 forventes det, at to tredjedele af verdens befolkning vil bo i byområder.
Byplanlægning, transportsystemer, adgang til information, uddannelse og anstændigt arbejde er nøglerne til bæredygtig byudvikling.
Randstad har netop gennemført en undersøgelse om dette emne, og ikke overraskende er byerne knudepunkter i forhold til menneskelig og økonomisk udvikling.
Af undersøgelsen fremgår det:
- At byerne i dag tegner sig for over 70 procent af verdens bruttonationalprodukt, og at de skaber økonomisk vækst, job og velstand for mange.
- At de netværk, der forbinder mennesker på tværs af kontinenter, bliver tættere, større og mere effektive hvert år.
- At byerne er attraktive for både velhavende og fattige individer. Derfor har store byer ofte høje niveauer af ulighed. Meget af denne ulighed kan spores tilbage til borgernes potentiale på arbejdsmarkedet, hvilket igen er stærkt påvirket af den teknologiske udvikling.
- At rutineprægede arbejdspladser er mest sårbare over for den teknologiske udvikling, men at der kan opstå nye ikke-rutineprægede job i kølvandet på den teknologiske udvikling.
»Jeg finder undersøgelsen om bæredygtig byudvikling meget relevant. I Danmark som i mange andre lande oplever vi en tilstrømning til byerne. Og til trods for at der bliver foretaget en række indgreb for at udligne denne udvikling – udflytningsprojektet i forhold til statslige arbejdspladser et godt eksempel - finder denne tilstrømning stadig sted,« forklarer Thomas Bælum, der er rekrutteringsdirektør i Randstad og tilføjer:
»Ifølge en ny undersøgelse fra Bolius er der stadig mange, der søger mod de større byer. Men det tror jeg ikke, man skal se som nogen videre trussel i et arbejdsmarkedsperspektiv, for det vil samtidig også være med til at skabe nye arbejdspladser,« siger han.
Fremtidsforsker Klaus. Æ. Mogensen fra Instituttet for Fremtidsforskning er enig i, at tilstrømningen til byerne vil være med til at skabe flere job, og han peger også på, hvilke konkrete jobtyper, der bliver tale om.
»Det vil typisk være uddannelsestunge job, kreative job, herunder teknologitunge job, der givetvis vil dominere i byerne i fremtiden, men i kølvandet på det vil der også opstå en masse andre typer job. For bymennesker lever alt andet lige anderledes end folk på landet. De går eksempelvis mere ud og spiser og udnytter de kulturelle tilbud, der er omkring dem – derfor vil servicejob nok også vækste. Når man ser på de folk, der så flytter til byerne, vil mange måske også gerne have en personlig coach i fitnesscentret, børnene skal passes i børnehavene og så videre, og de mennesker, der kan varetage sådanne opgaver, vil der også blive en stigende efterspørgsel på,« siger Klaus. Æ. Mogensen.
Fremtidsforskeren påpeger dog, at det er vanskeligt at pege på, præcis hvilke typer job, der vil være at finde i fremtiden, som vi ikke har i dag.
»En tommelfingerregel lyder, at halvdelen af de job, som vores børn får i fremtiden, slet ikke eksisterer i dag. Prøv bare at se år tilbage - så var der ikke noget, der hed dronepilot for eksempel. For tyve år siden var der heller ikke noget, der hed webudvikler og så fremdeles. Så i det lys er det svært at sige, hvilke jobtyper vi vil se i fremtiden, som ikke findes i dag,« forklarer fremtidsforskeren.
Svært at stoppe udviklingen
Ifølge Klaus Æ. Mogensen er der en helt naturlig grund til, at folk søger mod byerne. Verden bliver mere og mere global, og det er ofte i byerne, at de internationale lufthavne findes. Til trods for at vi i stigende omfang mødes på videokonferencer med videre, er der stadig behov for at mødes fysisk, og her er det mest nærliggende, at man mødes i byerne, hvor der samtidig er masser af aktiviteter og muligheder, siger han.
Han tilføjer dog, at udviklingen af transportmuligheder måske kan være med til at sænke hastigheden af menneskers tilstrømning til byerne.
»Historisk set har det vist sig, at når man udbygger s-tognettet, så falder antallet af folk, der søger mod byerne. Når vi om få år kommer til at opleve en stigning i antallet af robotbiler, så kan man på samme måde forvente en lignende tendens. Folk vil så kunne arbejde eller slappe af på vej til jobbet, og dermed vil behovet for at bo i byerne måske blive mindre,« påpeger Klaus Æ. Mogensen.