sluk for hjernens (mange) åbne faneblade: derfor er en hektisk feriestart en mental fælde

Kender du det, du rammer den første ferielørdag, og i samme sekund du sætter dig i liggestolen, rammer en dundrende hovedpine, en forkølelse eller en ekstrem træthed?

Det er ikke et tilfælde. Inden for psykologien kaldes det ”Leisure Sickness” (fritidssyge). Det er et fænomen, som den hollandske professor Ad Vingerhoets har kortlagt. Når vi spurter frem til målstregen i ugerne op til ferien, pumper kroppen stresshormonerne kortisol og adrenalin ud for at holde os kørende. Når vi klipper snoren og brat stopper op, dropper hormonniveauet, immunforsvaret tager et dyk, og kroppen kollapser.

En hektisk start på ferien er med andre ord en direkte invitation til at bruge den første uge i sygesengen i stedet for i hængekøjen.

myten om den hurtige genopladning: derfor kræver hjernen 3 uger

Mange forsøger at spise hjernen af med små, drypvise ugeferier. Men ferieforsker Jessica de Bloom, som har dedikeret sit arbejde til at undersøge feriens effekt på vores mentale helbred, peger på den såkaldte ”vacation fade-out effect”. Hendes forskning viser, at det stressreducerende boost, en ferie giver, ofte forsvinder i løbet af den første uge, efter vi er vendt tilbage – hvis ferien har været for kort.

Hjernen fungerer nemlig som en supertanker: Det tager tid at vende den.

• Første uge går med ren fysiologisk dekompression (at få stresshormonerne ud af kroppen).
• Anden uge begynder den mentale frigørelse (psychological detachment), hvor du rent faktisk glemmer din adgangskode til arbejdsmailen.
• Tredje uge er der, hvor den reelle neurologiske restitution sker. Det er her, hjernen genvinder sin plasticitet, og du opbygger det mentale overskud, der holder i månederne efter.

knæk ”Zeigarnik-effekten” inden du lukker computeren

Når vi har svært ved at slippe arbejdet, skyldes det ofte et psykologisk fænomen kaldet Zeigarnik-effekten. Den dækker over, at den menneskelige hjerne har en indbygget tendens til at huske uafsluttede opgaver langt bedre end dem, vi er færdige med. De uafsluttede opgaver popper op som konstante, irriterende åbne faner i din hjerne, mens du prøver at slappe af.

Løsningen er ikke nødvendigvis at nå alt, men at” narre” hjernen med en ”lukke-strategi”:

• Lav en ekstern harddisk til hjernen: Skriv en detaljeret og realistisk liste over, præcis hvad der skal ske med de uafsluttede projekter, når du kommer tilbage. Når hjernen ser en konkret plan for fremtiden, arkiverer den opgaven som "håndteret" og stopper med at minde dig om den.
• Digitalt kold tyrker: Hvis du har din arbejdsmail på din private telefon, så slet appen eller slå synkroniseringen fra. Det tager 30 sekunder at geninstallere efter ferien, men det forhindrer dig i at lave det automatiske "skærm-tjek", hver gang du keder dig i lufthavnen.
• Den hellige buffer-dag: Gør den første dag efter ferien fuldstændig mødefri. Hvis du ved, at du har en hel dag til at lande, tjekke indbakke og drikke kaffe, behøver du ikke frygte mandagen, mens du sidder og nyder søndags-grillen på feriens sidste dag.

særligt til jobsøgende: jobsøgnings-skammen og den nødvendige nulstilling

Der hersker en giftig fortælling om, at hvis du er jobsøgende, kan du ikke holde ferie, fordi du ikke har et traditionelt arbejde at holde fri fra. Men sandheden er den stik modsatte.

At søge job er en af de mest mentalt udmattende discipliner, der findes, måske endda det hårdeste “job”, der findes. Du er oppe til eksamen hver gang du sender en ansøgning, du er i konstant uvished, og du skal navigere i afslag og “ghosting”. Det slider på dit mentale tilstand. Jobsøgende har i den grad brug for 3 ugers totalpause.

• Ledighed stresser hjernen på et eksistentielt plan. Du har brug for at koble af for ikke at brænde ud i din søgeproces, som skal genoptages efter ferien.
• Giv dig selv et officielt "ferie-legat". Beslut dig for en dato, hvor du lukker computeren, og fortæller dine omgivelser, at du holder ferie. Det fjerner den konstante, gnavende skyldfølelse over ikke at producere noget.
• Det danske arbejdsmarked går stort set i dvale i juli. Virksomhederne ansætter alligevel sjældent nye folk midt i industriferien. Sæt dine jobagenter på lydløs, slet LinkedIn fra telefonen i ferien, og giv din hjerne lov til bare at være dig – ikke ”hende eller ham den jobsøgende”. Brug tid sammen med dem, du holder af og skab nogle gode oplevelser, ligesom alle andre. 

Når du genoptager jagten, med friske øjne, vil dine ansøgninger være markant skarpere, fordi din kreativitet har fået ilt. Hjernen har fået luft og du vil opleve fornyet energi. 

det handler ikke om dovenskab – det handler om biologi

Uanset om du leder efter dit næste karrieretræk, sidder i en direktørstol eller arbejder på gulvet, så husk: Restitution er ikke noget, du skal gøre dig fortjent til. Det er en biologisk nødvendighed. Hvis du vil have en hjerne, der fungerer på den lange bane, bliver du nødt til at give den de tre uger, det tager at trække stikket helt ud.

Rigtig god ferie.

Kilder: 

• Vingerhoets, A. J., van Huijgevoort, M., & van Heck, G. L. (2002). "Leisure sickness: A pilot study on its prevalence, phenomenology, and background." Journal of Psychosomatic Research, 53(1), 587-592.

• De Bloom, J., et al. (2009). "Effects of vacation on health and well-being: A meta-analysis." Psychology & Health, 24(1), 13-28. De Bloom, J., et al. (2013). "Vacation effects on behavior, cognition and emotions." Journal of Happiness Studies.

• Sonnentag, S., & Fritz, C. (2007). "The Recovery Experience Questionnaire: Development and validation of a measure for assessing recuperation and unwinding from work." Journal of Occupational Health Psychology, 12(3), 204.

• Zeigarnik, B. (1927). "Über das Behalten von erledigten und unerledigten Handlungen" (Om hukommelsen for afsluttede og uafsluttede handlinger). Psychologische Forschung, 9, 1-85.