At være ny på jobbet kan være en udfordring. Der er en masse nye navne at huske, nye opgaver at udføre og frygt for at begå fejl. I øjeblikket er der ovenikøbet mange, som starter deres nye job uden fysisk at møde ind på arbejdspladsen, hvilket er en udfordring i sig selv. Det er ikke unormalt at være nervøs, men med enkle midler kan du hurtigt komme over følelsen af at være ny.

start inden den første dag

For mange er introduktionen til den nye virksomhed det, der bestemmer, hvor hurtigt det går med at komme godt i gang. Benyt lejligheden til at spørge din fremtidige leder, hvordan onboardingen ser ud, bed om en introduktionsplan og information om, hvem du kan henvende dig til, når der opstår spørgsmål.

giv dig selv ekstra margener

Det er aldrig sjovt at skulle stresse eller være for sent på den - slet ikke når du er ny på jobbet. Giv dig derfor god tid om morgenen. Det giver en ro, der giver dig mulighed for at fokusere på, hvad du skal, så du undgår at stresse unødvendigt. Også selvom du evt. skal logge på hjemmefra. Gør din hjemmearbejdsplads klar på forhånd, og sørg for, at du er klar til at logge ind i god tid, så du ikke skal stresse unødigt, hvis teknikken driller.

vær lydhør og opmærksom

Der er mange nye ting at forholde sig til på en ny arbejdsplads. At tage notater hjælper dig på flere måder, dels fordi ting hænger bedre fast, når vi skriver dem ned, og dels fordi du kan gå tilbage og læse dem på et senere tidspunkt. Hav en tom notesbog klar den første dag, du vil ikke fortryde det!

To personer, der giver high five - "vikar"
To personer, der giver high five - "vikar"

tilbyd din hjælp

Spørg om nogen har brug for hjælp til noget, når du har lidt tid tilovers. På den måde lærer du jobbet endnu hurtigere at kende, og samtidig er det en nem måde at skabe kontakt til kolleger på. - Også selvom du eventuelt sidder fysisk adskilt fra dem. Ved at tage kontakt viser du initiativ og virker oprigtig interesseret i både dem og jobbet.

lær dine kolleger at kende

Intet får dig til at komme hurtigere ind i jobbet end dine nye kolleger. Vis at du er interesseret i at deltage, både professionelt og privat. Identificer rutinerne på kontoret, og prøv at følge dem. Det kan være ekstra udfordrende, hvis man er fysisk adskilt fra kollegerne, og det vil kræve, at du selv er opsøgende og spørger ind til dine nye kolleger og rutinerne. Spiser de f.eks. frokost sammen eller hver for sig? Hvornår tager de fleste en kaffepause? - Og hvilke fælles aktiviteter er der - både fysisk og online?

tøm din kalender

Planlæg ikke for mange aktiviteter udover arbejde i de første uger - det kræver energi at være ny og at bearbejde alle de nye indtryk. I stedet skal du fokusere på at hvile og samle tankerne, når du har fri.

husk at det var dig, der fik jobbet

Og det er der en grund til - du er bedst egnet til det! Selvom det føles hårdt og overvældende, har virksomheden tænkt beslutningen igennem både en og to gange. Kræv ikke for meget af dig selv - Du gør det godt!

få flere gode tips og tricks

Vi deler vores bedste tips om alt fra jobsøgning til karriereudvikling.

find inspiration