du ansøger nu dette job
placering Midtjylland, Midtjylland,
jobtype Fastansættelse,
udgivelsesdato 19 august 2026,
referencenr. 14247,
Er du en stærk og projektstyrende formand med ekspertise i store anlægsprojekter og jordflytning?
Trives du med at tage lederskab, træffe beslutninger og styre store entrepriser sikkert i mål? Så er det dig, vi søger på vegne af Arkils anlægsafdeling i Silkeborg!
Om jobbet
Som formand hos Arkil i Silkeborg får du en central og ansvarsfuld rolle. Vi søger en erfaren og dedikeret formand, der er fuldt ud projektstyrende og ikke medarbejdende. Du får ansvaret for at drive og styre store anlægsprojekter, der typisk ligger på over 5 millioner kroner. Projekterne spænder over vejprojekter, vejudvidelser, etablering af støjskærme og i særdeleshed større anlægsprojekter primært i hovedentrepriser. Geografisk vil projekterne typisk ligge i og omkring Midt-/Vestjylland, men det skal påregnes, at der også kan forekomme arbejde i hele landet.Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:
• Daglig ledelse, styring og fremdrift af større anlægsprojekter.
• Motivering og ledelse af de timelønnede i dit sjak for at sikre trivsel og et effektivt samarbejde.
• Tæt samarbejde med leverandører og ansvaret for den daglige planlægning.
• Deltagelse i tilbudsgivning, herunder læsning af tegninger og optimering af sagerne.
• Sammensætning og bemanding af det helt rette hold til de enkelte projekter.
• Daglig bygherredialog og deltagelse i byggemøder.
Om dig
Du kommer med solid erfaring som formand og har afprøvet dine lederevner og har stor forståelse for det praktiske arbejde ude i marken. Din vigtigste faglige ballast er en stærk baggrund inden for store anlægsprojekter, hvor du har stået i spidsen for større anlægsprojekter. Kendskab til bykloakering er en fordel, men det er det tunge jord- og anlægsarbejde, der er i centrum for rollen.Vi forestiller os desuden, at du:
• Har stærke menneskelige egenskaber og ved, hvad der skal til for at skabe holdånd og drive et sjak.
• Har et godt overblik og kan bevare roen og træffe beslutninger – også når det går stærkt.
• Har mod på at kaste dig over kalkulationer og kan formulere dig godt både mundtligt og skriftligt.
• Har en grundlæggende IT-forståelse og nysgerrighed på at bruge digitale værktøjer i hverdagen.
Arkil tilbyder
Du bliver en del af en yderst sund og velkørende afdeling med et fantastisk omdømme i branchen. Her er der højt til loftet, en flad struktur og et miljø, hvor døren altid er åben. Ledelsen er nærværende og i øjenhøjde, og du får stor frihed til at styre dine egne opgaver.Derudover får du:
• En attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer, samt en god pensionsordning, fritvalgskonto og betaling for overarbejde.
• Stor fleksibilitet i hverdagen og fuld respekt for balancen mellem arbejdsliv og privatliv.
• Et unikt socialt sammenhold med et stærkt fællesskab på kontoret og løbende arrangementer som sommerfest, gokart, julefrokost og fælles middage på sagerne.