Kravet til din uddannelsesmæssige baggrund og dine faglige kvalifikationer kan variere alt efter hvilken branche, du er personlig assistent i, og hvilken person eller leder du skal arbejde for. Dog er følgende uddannelse og færdigheder ofte et krav eller som minimum anbefalelsesværdigt, når det handler om at være personlig assistent:
Det er en god idé at have en større eller mindre erhvervsrelateret uddannelse. Det giver indsigt og viden om virksomhedsdrift og administrative opgaver. Uddannelser fra højere læreanstalter kan også være særligt gavnlige for personlige assistenter. Du kan også tage kurser i administration på AMU, som også vil kunne klæde dig på med grundlæggende indsigt i administration indenfor HR, økonomi, markedsføring og lignende.
For at avancere til en stilling som personlig assistent skal du ofte have relevant erhvervserfaring inden for administrative funktioner eller i et kontormiljø. Mange personlige assistenter starter med job på junior-niveau i receptioner eller som administrative assistenter.
færdigheder og kompetencer
Udover de uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige kvalifikationer, er det også vigtigt at besidde væsentlige menneskelige færdigheder for at kunne trives i arbejdet som personlig assistent. Det omfatter blandt andet kompetencer som for eksempel:
Det forventes, at en personlig assistent kan multitaske. At skulle håndtere forskellige projekter på vidt forskellige stadier kræver god organisation. Det er derfor vigtigt at kunne prioritere i opgaver og projekter.
Ting går sjældent helt, som man forventer det. Det gælder både i privatlivet og i en virksomhed. Som personlig assistent skal du kunne tænke hurtigt og træffe vigtige og målrettet beslutninger for at holde projekter på rette kurs.
Ikke alle ledere er lige nemme at arbejde med. Derfor kan det til tider være fristende at lufte sin irritation over for andre medarbejdere. Det er dog altid bedst at beherske sig, når der dukker negative aspekter op i arbejdet. Diskretion er en dyd som personlig assistent, og man bør kun drøfte disse aspekter med en særligt betroet inderkreds.
-
stærke mundtlige og skriftlige færdigheder
Du skal kunne videreformidle instrukser til medarbejdere, klienter og leverandører på en klar og tydelig måde. Både mundtligt såvel som skriftligt.
For at kunne blive en succesfuld personlig assistent, skal din arbejdsgiver kunne stole på at opgaverne bliver udført korrekt og til tiden. En af de væsentligste årsager til at ledere ansætter personlige assistenter er blandt andet netop for selv at undgå at blive begravet i administrative opgaver.
karrieremuligheder
Mange personlige assistenter avancerer til højere stillinger eller vælger at specialisere sig indenfor en særlig sektor eller branche. Nogle personlige assistenter udvikler eksempelvis deres færdigheder i retning mod at blive ledelsesassistenter, før de eventuelt overtager stillinger som kontorchefer eller andre administrative roller. Nogle specialiserer sig inden for erhvervssektoren og bliver måske juridiske assistenter, mens andre arbejder sig hen imod advokatfuldmægtige stillinger.