Mange unge står over for en lang sommerferie nu, og nogle skal måske endda starte nyt studie i august. Når et nyt studie påbegyndes, allokeres alle ressourcerne gerne hertil i jagten på at få de højeste karakterer, hvilket er fuldt forståeligt, for et flot adgangsbevis kan åbne mange døre. Dog kan et flot eksamensbevis ikke stå alene – i forbindelse med en jobsøgning bliver man altid spurgt ind til erhvervserfaring, og desto mindre relevant desto længere tilbage i køen må du stille dig, når du er færdiguddannet – også selv om du måske har tårnhøje karakterer. Det er derfor helt essentielt, at du i forbindelse med dine studier også prioriterer at opnå erhvervserfaring i form af et relevant studiejob.

Når et relevant studiejob slås op, er der mange, der er tilbageholdne med at søge, fordi de tænker, at der for mange om buddet, og at de ikke har en chance. Men med den rigtige indsats kan du øge dine chancer væsentligt.

"Vi oplever ofte, at helt nyuddannede står med et eksamensbevis i hånden med en række 10 og 12-taller. Ganske imponerende, men når man så spørger ind til erhvervserfaring, bliver det tydeligt, at det for mange ikke har været prioriteret særlig højt. Og det er bestemt ærgerligt, for det sætter dig alt andet lige tilbage i køen,« siger Naja Jeloudar, senior rekrutteringskonsulent i Randstad, og hun tilføjer, at man skal tage jagten på relevant studiejob lige så alvorligt, som man tager studierne.

Det er naturligvis ikke alle, der kan få relevante studiejobs, men det bør ikke holde dig tilbage fra at søge. Alternativt kan du måske søge jobs, som du kan bruge i en bredere kontekst – et job inden for eksempelvis administration, salg eller kommunikation kan overføres til mange andre områder og dermed give dig stor nytte, den dag du har afsluttet studierne.

gå ikke altid efter løn

Det kan godt være, at du kan tjene mere ved at være bartender om natten, men det er ikke nødvendigvis det, der skubber dig forrest i køen den dag, du er færdiguddannet

»Det er naturligvis fristende at gå efter jobbet med den bedste løn, men det er ikke altid det, der giver dig de bedste kort på hånden efterfølgende. Derfor sørg for at finde dig et arbejde inden for det område, som du gerne vil beskæftige dig med i fremtiden,« siger Naja Jeloudar.

praktikophold er nyttigt

Heldigvis er uddannelsesinstitutionerne blevet bedre til at lade et praktikophold indgå i uddannelsen, og det ser Naja Jeloudar som en stor gevinst.

»I de senere år har vi oplevet, at flere uddannelsesinstitutioner integrerer praktik i studieforløbet. Det er et kæmpe fremskridt, for det betyder, at de der søger job efter deres uddannelse er langt mere arbejdsparate,« siger Naja Jeloudar. Og hun tilføjer samtidig, at det er vigtigt at udvise commitment i forbindelse med sit praktikforløb:

Når man er ude i et praktikforløb, skal man se det som et udstillingsvindue. I forbindelse med et sådan ophold giver det den pågældende Det giver noget disciplin og indsigt og en fornemmelse at tid som vil være nyttig sidenhen.

Naja Jeloudar giver følgende råd i forbindelse med jagten på det relevante studiejob:

  • Læg en karriereplan i forbindelse med jagten på det relevante studiejob og tag den op af skuffen løbende 
  • Tænk over hvad vil du gerne arbejde med, når du afslutter dit studie, herunder branche, funktion mv og søg efter studiejob i den retning
  • Afdæk dine kompetencer og færdigheder – hvor står du nu, og hvor vil du være om et år?
  • Søg opfordret og uopfordret
  • Start med at netværke
  • Arbejd hele tiden med dit CV og din ansøgning
  • Søg gerne noget med administration, salg eller kommunikation - Det er ofte nogle unikke værktøjer at have med i bagagen i forbindelse med en jobsøgning
  • Selv om du har et relevant studiejobs, så hold stadig øjne og øre åbne– husk at det er en dynamisk proces