Hvordan adskiller jeres rekrutteringsproces sig fra andre? Det er et spørgsmål, som vores potentielle kunder ofte stiller os.
Og det er bestemt et berettiget og relevant spørgsmål at stille, når du står over for en beslutning om, hvorvidt du skal anvende en dedikeret HR-udbyder til at håndtere dine personalebehov.
I den hurtigt skiftende, digitale verden, vi lever i, er det i vores optik den menneskelige dimension af vores forretning, der særligt gør en forskel. Det er netop grunden til, at vi kombinerer de nyeste teknologier med vores menneskelige indsigt, når vi skal finde de talenter, der er nødvendige for, at du kan drive din forretning fremad. Vi kalder denne tilgang “human forward”, og vi inkorporerer det i hvert eneste stadie i vores rekrutteringsproces.
Vores “human forward”-tilgang bygger på følgende centrale løfter:
- At være transparent i vores handlinger
- At tilbyde råd og vejledning
- At adressere dine behov proaktivt
Vi har udarbejdet en kort guide, der beskriver vores tilgang til rekruttering, og hvad der gør den unik.
Nedenfor har vi samlet et udpluk af de vigtigste hovedelementer i vores rekrutteringsproces:
forståelse som afsæt
Et af de grundlæggende aspekter ved vores rekrutteringstilgang, som i vores øjne differentierer os fra vores konkurrenter, er et stærkt fokus på forståelse som afsæt for vores arbejde. Før vi påbegynder processen med at indsamle, screene og udvælge de rette kandidater, der matcher dine behov, gør vi en stor dyd ud af at sikre, at vi forstår disse behov – både de mindste detaljer og den bredere kontekst.
Vores rekrutteringskonsulenter opnår denne forståelse ved at besøge din virksomhed og møde dig personligt, hvis det er muligt. På den måde kan vi få et klart og fyldestgørende svar på spørgsmål såsom:
- Hvordan ser din nuværende rekrutteringsproces ud, og hvordan kan den blive forbedret?
- Hvilke større forretningsudfordringer og -muligheder er forbundet med dine behov for bemanding?
- Hvad sker der i din industri her og nu, og hvordan vil det højst sandsynligt påvirke din forretning?
Ved at indsamle disse indsigter kan vi lave en nøje forventningsafstemning, og vi bliver i stand til at udvælge personer, der passer godt ind i din virksomhedskultur, og som arbejder godt sammen med dine eksisterende medarbejdere.
en ny tilgang til indsamling
Dette solide forståelsesgrundlag er altafgørende for, at vi kan tage det næste trin på rejsen mod målet om at imødekomme dine bemandingsbehov, nemlig indsamling af de talenter, der passer bedst til stillingen.
Et vigtigt differentieringspunkt i denne sammenhæng er størrelsen på det netværk, som vi har tilgængeligt og er i stand til at trække på. Dette netværk er et resultat af adskillige årtiers samarbejde med lokale arbejdsmarkeder samt løbende relationsopbygning i forskellige lande verden over. Hvis du således står med et akut behov for bemanding og har brug for hurtig adgang til en gennemtestet og troværdig pulje af talenter, vil der være både betydelige tidsbesparelser og effektivitetsfordele at hente ved at samarbejde med en dedikeret HR-partner frem for selv at skulle påtage sig hele ansvaret.
innovativ udvælgelse og vurdering
Hvis vi bevæger os videre til udvælgelses- og vurderingsfasen i rekrutteringsprocessen, spiller teknologi fortsat en afgørende rolle.
Vi anvender en række teknologiske HR-værktøjer i præ-selektionsfasen. Vida er et eksempel på et værdifuldt værktøj, der adskiller Randstad-processen fra det, som du muligvis selv er i stand til at udrette. Her er der tale om en ekstrem fleksibel platform, du kan bruge til at inkorporere live eller optaget video i forskellige stadier af den samlede rekrutteringsproces. I 2020 viste funktionen med videointerview sig at være yderst effektiv og af afgørende betydning, da den gjorde det muligt, at de rekrutteringsansvarlige og virksomhederne kunne skabe virtuelt formidlet face-to-face-kontakt med interviewpersonerne – selvom de ikke kunne være til stede i samme rum.
opfølgning efter ansættelse
Vi gør en stor dyd ud af at kunne skabe værdi for alle involverede parter i rekrutteringsprocessen – det vil sige både vores kunder og de jobsøgende.
Dette kommer eksempelvis til udtryk i vores faste politik om altid at følge op på, hvordan både arbejdsgiver og arbejdstager har det, efter at de er indgået i arbejdsrelationen med hinanden. Vi tjekker op på dette med regelmæssige intervaller for at sikre, at alle parter er glade og tilfredse med, hvordan samarbejdet forløber, og for ikke mindst at yde ekstra support, hvis behovet for det skulle opstå.
Hvis du ønsker at lære mere om vores rekrutteringsproces, har vi udarbejdet en kort guide, der giver dig et mere detaljeret indblik i de forskellige trin, som processen er bygget op omkring. Guiden viser dig, på hvilken måde vores tilgang er helt unik, og hvordan den er nøje skræddersyet efter individuelle arbejdsgivere og jobsøgende.