sådan skaber du en iværksætterånd i organisationen

Blandt start-up virksomheder hersker der en helt særlig ånd og entusiasme, som mange etablerede virksomheder og organisationer ville ønske, at de havde. Men hvordan skabes en sådan ånd og kultur, og er det overhovedet muligt at agere som en start-up virksomhed, når man har været mange år i markedet, og rutinerne har taget over? Det handler om "intrepreneurship".

»Det er helt klart muligt at skabe iværksætteri i en virksomhed eller en større organisation, der har været i markedet i mange år. Men det er ikke noget, der kommer af sig selv. Man kan ikke bare sige til medarbejderne, at de skal agere innovativt i forskellige henseender - Det handler i høj grad om, at man skal skabe nogle rammer, der fremelsker innovation,« siger Tine Ryg Cebrian, der er HR-direktør i Randstad.

Hvis man formår at skabe en intrepreneur-ånd, er der ifølge HR direktøren meget at hente.

Store virksomheder har ofte ry for at bevæge sig langsomt og fokusere på at holde virksomheden i gang. Men innovation og intrepreneurship kan dramatisk ændre resultaterne og være med at skabe en mere attraktiv arbejdsplads, fortæller Tine Cebrian og tilføjer, at det helt sikkert vil blive et must at fokusere på dette i årene fremover.

»Mange virksomheder bliver i dag disruptet og overhalet af små innovative spillere i markedet - ikke mindst set i lyset af den teknologiske udvikling, der efterhånden bevæger sig i samme tempo som lysets hastighed. Det er derfor væsentligt, at man initierer virksomheden til at tænke innovativt. Der er i dag flere eksempler på virksomheder, der er blevet overhalet af mindre og mere agile spillere i markedet. På den internationale scene kan man eksempelvis pege på virksomheder som Kodak og Blockbuster, der ikke helt fulgte med udviklingen og ikke var tilstrækkeligt innovative,« siger hun.

Hun fastslår samtidig, at de virksomheder, der ikke tænker innovativt eller skaber rammerne for innovation, også vil få svært ved at tiltrække de nye generationer.

»Jeg tror, at hvis man skal tiltrække de nye, dygtige generationer, så er man nødt til at lade dem komme med ideer og input – og ikke mindst skabe et miljø, hvor det er tilladt at stille spørgsmål til de eksisterende processer. Hvis ikke du gør det, så kan du heller ikke tiltrække de unge, som jo har en helt anderledes og mere spørgende approach til opgaverne, end hvad vi har set hos tidligere generationer,« forklarer hun.

Tine Ryg Cebrian, giver her fem gode råd til, hvordan du får din organisation eller dit team til at tænke mere innovativt:

Afsæt tid 

Ofte drukner hverdagen i arbejdsopgaver, og der bliver ikke givet den fornødne tid til at tænke innovativt. Hvis man ønsker en innovativ kultur i en virksomhed, er det væsentligt, at du afsætter tid hertil. Og ikke mindst at du tillader medarbejderen at tænke kreativt.

Skab faciliteter

Indret for eksempel et "innovationsrum" eller giv medarbejderen lov til at sætte sig et nyt sted, så de tænker ud over de daglige rutiner.

Top down

Det er væsentligt, at man blandt lederne skaber en kultur, hvor de er med til at drive medarbejderne i retning af at være innovative. 

Fremhæv heltene

Sørg for at fremhæve succeserne og ikke mindst de, der tænker innovativt. Det vil være med til at anerkende indsatser og ikke mindst legimitere, at man afsætter tid til at agere innovativt.

Fokus

Fokuser på et specifikt problem eller en udfordring, som at udvikle et nyt produkt til et bestemt marked, udvide funktionerne i en eksisterende applikation eller strømline din kundeserviceproces. Dediker specifik tid, sørg for at opmuntre tværfaglige hold til at arbejde sammen, fremme sund konkurrence og belønne folk både for deres deltagelse og for fremragende bidrag.

artiklens ekspert

Tine Ryg Cebrian - HR Direktør

Randstad Danmark

< gå tilbage forrige side

Kommentarer

Ingen kommentarer opslået endnu.

skriv en kommentar

  1.  
indsend din kommentar