Det bliver stadig sværere at tiltrække faglærte talenter, fordi produktionsvirksomhederne kæmper om en begrænset pulje af erfarne specialister. Bliv klogere på, hvad de faglærte medarbejdere vægter højest, og hvordan et stærkere employer brand, en bredere talentpipeline og en mere effektiv rekrutteringsstrategi hjælper jer med at vinde kampen om de mest efterspurgte profiler.

indholdsfortegnelse

  1. tendenserne, der forandrer arbejdsstyrken af faglærte.
  2. hvorfor faglærte talenter er sværere at finde.
  3. forstå, hvad nutidens faglærte specialister forventer.
  4. opbyg et employer brand, der tiltrækker faglærte talenter.
  5. udvid jeres pipeline af faglærte talenter.
  6. gør rekruttering til en konkurrencefordel.
  7. ofte stillede spørgsmål.

tendenserne, der forandrer arbejdsstyrken af faglærte.

Det er blevet markant sværere at tiltrække faglærte specialister de seneste år. Produktionsvirksomheder kæmper om alt fra elektrikere og svejsere til vedligeholdelsesteknikere og automationsspecialister, og mange må sande, at en højere løn ikke længere er nok. Dagens faglærte talenter søger arbejdsgivere, der tilbyder stabilitet, karriereudvikling og gode rammer for trivsel.

Mangel på talenter rammer både produktiviteten og væksten på bundlinjen. De virksomheder, der vinder kampen om talenterne, er dem, der forstår arbejdsstyrkens forventninger og tilpasser deres strategi for rekruttering, employer branding og workforce planning derefter.

Randstad's Employer Brand Research (REBR) 2026 viser, at en konkurrencedygtig løn, en god work-life balance, jobsikkerhed og karriereudvikling fortsat er de vigtigste faktorer, når kandidater vælger arbejdsgiver. Samtidig understreger Workmonitor 2026, at medarbejderne har stigende forventninger til fleksibilitet, upskilling og meningsfuldt arbejde. Tilsammen giver disse indsigter en konkret handlingsplan til produktionsvirksomheder, der kæmper om de eftertragtede talenter.

Randstad professional career

bliv klogere på, hvad faglærte specialister vægter højest, og find nye muligheder for at styrke jeres strategi for tiltrækning og fastholdelse

opbyg en stærkere arbejdsstyrke af faglærte

hvorfor faglærte talenter er sværere at finde.

En aldrende arbejdsstyrke, den teknologiske udvikling og en stigende efterspørgsel på specialiserede tekniske kompetencer indskrænker løbende den tilgængelige talentpulje. Konkurrencen rækker nu langt ud over produktionsindustrien og ind i bygge-, logistik- og infrastrukturbranchen. Det gør det kun endnu sværere at rekruttere erfarne faglærte specialister.

Mange arbejdsgivere spørger ofte: hvilke faglærte er mest efterspurgte? Selvom behovene varierer på tværs af markeder, er det konsekvent svært at besætte stillinger som elektrikere, svejsere, industriteknikere, CNC-operatører, mekanikere, automationsspecialister og produktionsteknikere.

forstå, hvad nutidens faglærte specialister forventer.

Ifølge Randstad's Employer Brand Research 2026 er løn og goder (56%), work-life balance (55%), jobsikkerhed (50%) og karriereudvikling (48%) de absolut vigtigste faktorer, når kandidater vælger arbejdsgiver. For produktionsvirksomheder, der kæmper om de faglærte talenter, bør disse prioriteter danne rammen for både rekrutteringskommunikationen og den samlede medarbejderoplevelse.

Workmonitor 2026 underbygger disse tendenser og viser, at medarbejderne i stigende grad forventer muligheder for kompetenceudvikling, så de kan følge med de teknologiske forandringer. Samtidig afslører REBR 2026 et markant mismatch mellem talenternes forventninger og deres vurdering af deres nuværende arbejdsgiver – især når det gælder løn, work-life balance og karriereudvikling. Hvis virksomheder formår at lukke dette mismatch, får de en massiv konkurrencefordel på dagens arbejdsmarked.

opbyg et employer brand, der tiltrækker faglærte talenter.

Når de faglærte medarbejdere kan vælge og vrage mellem jobtilbud, er det vigtigt at forstå hvad de værdsætter og dernæst at kommunikere virksomhedens styrker knivskarpt. Forskning fra 2024 viser, at virksomhedens image, retfærdighed og arbejdskultur i høj grad påvirker, hvordan medarbejdere vurderer potentielle arbejdsgivere.

For faglærte specialister handler et stærkt employer brand lige så meget om hverdagen på gulvet som om polerede marketingbudskaber. En solid sikkerhedskultur, gennemskuelige vagtplaner, moderne værktøj og udstyr, mulighed for nye certificeringer samt en nærværende ledelse og klar kommunikation. Alt dette er afgørende for, om medarbejderne bliver i virksomheden. En konkurrencedygtig løn er stadig et grundkrav, men det er de håndgribelige oplevelser i hverdagen, der for alvor får virksomheder til at skille sig ud på et presset rekrutteringsmarked.

Autenticitet er afgørende, fordi faglærte profiler gennemskuer tomme løfter og baserer deres valg på reelle oplevelser. Når I deler ægte medarbejderhistorier om lærlingeforløb, karriereudvikling, sikkerhedsinitiativer og investeringer i ny teknologi, giver I kandidaterne et troværdigt indblik i hverdagen hos jer. Det opbygger tillid og gør jer langt mere attraktive over for potentielle ansøgere.

dat-ro_mechanic_gem.webp
dat-ro_mechanic_gem.webp

udvid jeres pipeline af faglærte talenter.

Traditionelle rekrutteringsmetoder er sjældent nok til at løse nutidens mangel på arbejdskraft. De mest succesfulde virksomheder tænker bredere og udvider deres pipeline af talenter gennem flere forskellige kanaler.

Det gælder blandt andet partnerskaber med tekniske skoler, lærlingeprogrammer og erhvervsskoler. Når der opbygges relationer til de studerende, allerede inden de er færdiguddannede, skabes et stærkt og bæredygtigt fundament for fremtidens rekruttering.

Som produktionsvirksomhed bør det også gentænkes, hvordan de faglærte karriereveje præsenteres for de yngre generationer. Her bør der sættes fokus på avanceret produktionsteknologi, automatisering og de langsigtede karrieremuligheder, branchen tilbyder.

Ved at investere i kontinuerlig kompetenceudvikling, kan de opståede kompetencekløfter lukkes med interne ressourcer, samtidig med at medarbejdernes loyalitet styrkes.

gør rekruttering til en konkurrencefordel.

Hastighed i rekrutteringen er helt afgørende på dagens arbejdsmarked. Faglærte specialister modtager ofte flere tilbud på samme tid, og en langsommelig rekrutteringsproces bliver hurtigt en massiv ulempe for jer.

Rekrutteringsprocessen kan gøres  mere smidig ved at forenkle ansøgningsflowet, styrke kommunikationen og skære unødvendige samtalerunder fra. Knivskarpe jobbeskrivelser, der tydeligt afklarer ansvarsområder, lønniveau og udviklingsmuligheder, er også med til at fastholde kandidaternes interesse.

En specialiseret rekrutteringspartner kan styrke processen yderligere ved at bidrage med dyb indsigt i arbejdsmarkedet, identificere de bedst kvalificerede kandidater og understøtte planlægningen af arbejdsstyrken i perioder med svingende efterspørgsel.

Rekrutteringen bør betragtes som starten på medarbejderrejsen frem for afslutningen på en ansættelsesproces. Hurtig respons, gennemsigtige forventninger og en positiv kandidatoplevelse er alt sammen afgørende for, om de faglærte talenter takker ja til et tilbud. Når dette kombineres med langsigtet planlægning af arbejdsstyrken, står man stærkt i kampen om talenterne i dag – og bygger samtidig et solidt fundament for fremtiden.

De produktionsvirksomheder, der konsekvent leverer på de parametre, som faglærte talenter vægter højest – lige fra en konkurrencedygtig løn og jobsikkerhed til karriereudvikling og en stærk arbejdskultur – står markant stærkere, når det gælder om at tiltrække og fastholde de rette medarbejdere på et yderst konkurrencepræget marked.

opbyg en stærkere arbejdsstyrke inden for faglærte fag

bliv klogere på, hvad faglærte specialister vægter højest, og find nye muligheder for at styrke jeres strategi for tiltrækning og fastholdelse

opbyg en stærkere arbejdsstyrke inden for faglærte fag

ofte stillede spørgsmål.

opbyg en stærkere arbejdsstyrke af faglærte

bliv klogere på, hvad faglærte specialister vægter højest, og find nye muligheder for at styrke jeres strategi for tiltrækning og fastholdelse

opbyg en stærkere arbejdsstyrke af faglærte

Klar til at gentænke jeres rekrutteringsstrategi? Udforsk vores skræddersyede workforce-løsninger, eller tag fat i vores specialiserede konsulenter for at tage det første skridt mod at opbygge jeres fremtidige team af faglærte talenter allerede i dag.

hold dig opdateret om de seneste nyheder, trends og tendenser om rekruttering og arbejdsmarkedet.

tilmeld