find info om jobbet som e-commerce manager.

Som e-commerce manager er det din opgave at føre tilsyn med en virksomheds online handelsplatforme og sikre, at de fungerer optimalt og er brugervenlige. Du sørger også for at kunderne får den bedste service ved at være på forkant med deres præferencer, ønsker og behov. Lyder et arbejde som e-commerce manager interessant for dig? Så læs med i artiklen, hvor vi stiller skarpt på en e-commerce manageres løn, kvalifikationer og ansvarsområder.

ledige stillinger
1

hvad er en e-commerce manager?

Som e-commerce manager er du ansvarlig for at forbedre en forhandlers online salg. Du kan arbejde i enhver branche, som sælger varer eller ydelser online. Dit arbejde omfatter styring af online-butikker, hvor det er din opgave at sikre en god og effektiv kundeoplevelse. Online butikker har medført nye og skiftende krav til salgsteams. For eksempel skal du konsultere kunder og sikre, at hjemmesiden lever op til kundernes krav og præferencer.

På det digitale område er e-commerce managere blevet afgørende i bestræbelserne på at øge virksomhedens tilstedeværelse online såvel som at forbedre salget. Du hjælper din arbejdsgiver med at udvælge produkter til salg og assisterer ved eventuelle returneringer. Du udvikler og planlægger butikkens udseende, vælger de bedste kollektioner og fungerer som bindeled mellem flere forskellige afdelinger.

Da en e-commerce manager er del af marketing-afdelingen, vil der være fokus på at skabe konverteringer. Det betyder, at dit arbejde består i at tiltrække kunder ved hjælp af kampagner, stærkt content og effektive SEO-strategier.

En e-commerce manager kan arbejde for marketingsfirmaer, tech-firmaer, fabrikanter og detailvirksomheder. Uanset om virksomheden tilbyder e-commerce ydelser eller sælger produkter, så er det din opgave at hjælpe dem med at skabe succes på området. Arbejdet består i at analysere data og information, der skal afdække nye og spændende måder at tiltrække kunder på. Derfor skal du helst være interesseret i data og have et analytisk mindset for at kunne få succes i jobbet som e-commerce manager. 

Kunne du se dig selv i rollen som e-commerce manager, hvor du for alvor får udfoldet dine analytiske evner? Så læs videre og hør hvilke kompetencer og kvalifikationer der kræves for at fungere optimalt i arbejdet som e-commerce manager.

kvinde, der arbejder på et kontor
kvinde, der arbejder på et kontor

find dit næste job via os.

Hos Randstad har vi mange kunder, som har brug for en dygtig e-commerce manager. Registrér dig i vores database og øg dine jobmuligheder.

opret din profil her
2

gennemsnitslønnen for en e-commerce manager

Lønniveauet for en e-commerce manager kan spænde bredt alt afhængigt af din erfaring, kompetencer og ansvar i jobbet. Lønnen forhandles derfor individuelt og spænder over en bred lønramme. Lønrammen for de profiler, som vi rekrutterer ligger typisk på et sted mellem kr. 30.000 - 55.000.

Sådan kan du booste din løn som e-commerce manager

Meget kan spille ind på din løn som e-commerce manager. Nogle af de væsentligste faktorer er den omsætning og det afkast, du genererer fra online salget. Din erhvervserfaring spiller også ind på dit lønniveau. Med mange års erfaring som e-commerce manager vil du oftest generere mere salg og højere konverteringsrater, sammenlignet med en helt ny e-commerce manager i branchen. 

Virksomhedens størrelse spiller også ind på dine lønmuligheder. Hvis du arbejder for en virksomhed med en større digital tilstedeværelse, med større salg, vil du højst sandsynligt tjene en højere løn end nogen som arbejder for mindre e-commerce virksomheder.

find ledige job
3

typer af e-commerce managere

Der findes flere forskellige typer af e-commerce managere. De omfatter blandt andet:

 hold taler i et bestyrelseslokale
 hold taler i et bestyrelseslokale

projektansættelse eller fast job?

Mulighederne er mange og valget er dit. Vi kan hjælpe dig uanset, hvad du vælger.

ledige job
4

arbejdet som e-commerce manager

Et arbejde som e-commerce manager involverer brug af diverse teknologiske redskaber med det formål at levere værdi til brugerne. Vi kaster her et blik på de forskellige arbejdsopgaver en e-commerce manager står overfor.

jobbeskrivelse for en e-commerce manager

En e-commerce managers væsentligste opgaver omfatter blandt andet:

  • at føre tilsyn med webudvikling

Som e-commerce manager står du i spidsen for udvikling og design af hjemmesider. Din opgave består her i at sørge for, at virksomheden tilbyder en uovertruffen brugerflade og brugeroplevelse for kunderne. Hvis du ikke selv har indblik i webudvikling, så kan du ofte få hjælp af den respektive virksomheds IT-afdeling. Sammen kan I arbejde jer hen imod en hjemmeside, der både er brugervenlig og indbydende. Du skal ligeledes sørge for at der faciliteres hurtig og nem adgang til produkter og transaktioner.

  • at lede flere teams

Som e-commerce manager har du ofte content editors, web analytikere, designere og content creators ved din side. Det er her din opgave som e-commerce manager at lede disse teams for at sikre at alle gør deres til at opretholde og forbedre hjemmesidens funktionalitet. Du uddeler opgaver og fører tilsyn med medarbejderne, så alle er opdaterede og ved, hvad de skal. 

  • at planlægge marketingskampagner og strategier

Jobbet som e-commerce manager omfatter planlægning af digitale marketingsstrategier for at øge synlighed af virksomhedens produkter og booste dens konverteringsrate. Din marketingplan skal udpege de områder, der kan forbedres og kampagner, som kan booste salg. Du udvikler ligeledes SEO-strategier for at sikre at hjemmesiden opnår en høj rangering, og at din platform får tilstrækkelig med online trafik.

  • at nærstudere firmaets kunder og produkter

Det er altafgørende at have kendskab til dine kunder og produkter. Hvis virksomheden ikke allerede har udviklet personlige køberprofiler, så er det din opgave at skabe dem. Det er også ofte din opgave at skrive produktbeskrivelser, som forklarer kunderne de mange fordele ved produkterne. 

  • at forstå e-commerce systemerne

Som e-commerce manager skal du føre tilsyn med SEO, kundeadministrationssystemer og online butikker. Det betyder, at du skal have indsigt i, hvordan systemerne fungerer. Du skal for eksempel have kendskab til, hvordan checkout og betalingssystemerne fungerer for at kunne hjælpe kunderne, når de selv har problemer. Du har også ansvaret for at oplære e-commerce teams i brug af systemet, så de ligeledes kan medvirke til at øge det generelle kundeserviceniveau.

brug for hjælp til dit CV resumé?

Vi har samlet vores bedste råd til udarbejdelse af et power resumé til dit CV.

få gode råd her
5

arbejdsmiljø og arbejdstider

En e-commerce manager arbejder ofte i en branche, som har med digitale ydelser eller produkter at gøre. Der arbejdes oftest fra et kontor eller et kontormiljø, hvor du bruger det meste af dagen på at administrere salg og andre tjenester online. Mange virksomheder har interaktive kontormiljøer, hvor digitale teams kan brainstorme tanker og idéer. Til tider besvarer du også telefonopkald eller kommunikerer med kunderne via emails og live chat.

Eftersom mange af dine opgaver foregår online, vil du ofte have mulighed for at arbejde meget hjemmefra. Det kan til tider også inkludere forretningsrejser.

arbejdstider

De fleste e-commerce managere er ansat på fuld tid, 37 timer om ugen. Der kan forekomme længere arbejdsdage med overarbejde i perioder med lanceringer eller projektdeadlines. Du skal ligeledes ofte være til rådighed, hvis der opstår en fejl i e-commerce systemet. 

Nogle arbejdsgivere vil give dig mulighed for at arbejde deltid eller på korttidskontrakter. Visse e-commerce managere arbejder også freelance. 

hvem er dine kolleger?

En e-commerce managers kolleger kan være alt lige fra content editors, tekniske skribenter og softwareudviklere. Du vil også ofte arbejde tæt sammen med videografer og grafiske designere såvel som andre specialister, heriblandt projektledere, salgsdirektører, marketingchefer, SEO-specialister og andre folk indenfor digital marketing.

Kvinde der holder møde
Kvinde der holder møde

bliv en del af en god arbejdsplads

Er du klar til nye udfordringer og nye kollegaer?

find dine næste kollegaer her
6

uddannelse og karrieremuligheder

Du kan blive e-commerce manager ved at tage en mellemlang videregående uddannelse inden for e-handel. E-handel uddannelsen er en overbygningsuddannelse, der varer 1,5 år. Der kræves en relevant erhvervsakademi-uddannelse som adgangskrav, for at komme ind på overbygningen. Uddannelsen kan tages på de danske erhvervsakademier i blandt andet Kolding, Skive og Aarhus, på UCN i Aalborg eller på Copenhagen Business Academy i København. 

færdigheder og kompetencer

En e-commerce managers væsentligste færdigheder og kompetencer omfatter: 

  • organisatoriske evner

En e-commerce managers arbejde kræver en hel del multitasking, da arbejdet foregår i en tempofyldt digital verden. Du har derfor brug for både et godt overblik og særligt gode organisatoriske evner.

  • digitale færdigheder

En e-commerce manager skal også have gode IT-færdigheder for at kunne levere en optimal kundeservice. Du skal for eksempel have kendskab til webdesign, SoMe-marketing, lovgivning indenfor e-commerce og kendskab til SEO-arbejde.

  • kreativitet

En e-commerce manager skal også være kreativ for at kunne udvikle nye idéer til at promovere produkter og tjenester. Eftersom alle dine potentielle kunder i forvejen bombarderes med reklamer, så skal du være ekstra kreativ for at kunne fange deres opmærksomhed.

  • stor samarbejdsvillighed

Som e-commerce manager arbejder du ofte sammen med flere forskellige afdelinger. Det betyder, at du skal kunne samarbejde og være en team-player, når det kræves. 

karrieremuligheder

Som e-commerce manager spiller du en vigtig rolle i bestræbelserne på at øge din arbejdsgivers synlighed online og booste dennes omsætning. Foran dig ligger også et væld af forskellige karriereveje, som kan udforskes og områder, hvor du kan optimere dine evner og færdigheder. Du kan for eksempel blive digital marketing manager, hvor du også arbejder med at opbygge virksomhedens brand og awareness. Andre vælger en karriere som SoMe-manager og fokuserer på online salg via sociale medier.

find ledige job
7

fordele ved at finde job via Randstad

Hos Randstad hjælper vi virksomheder og kandidater med at finde det rette jobmatch. Vi rekrutterer e-commerce managere til såvel faste som midlertidige stillinger, ligesom vi formidler kontakt mellem virksomheder og interim ansatte.

  • freelancers

Randstad ejer Europas største freelancer database twago og er eksperter i at identificere de rigtige freelancere til de rigtige projekter både lokalt og globalt.

  • projektansættelse

Randstad har mulighed for at kontraktansætte dig på time- eller månedsbasis alt efter dine og vores kunders ønsker. Vi sikrer dig ordentlige ansættelses-, kontrakt- og forsikringsforhold.

  • fastansættelse

Randstad rekrutterer e-commerce managere til faste stillinger hos mange spændende virksomheder. Vi får løbende nye opgaver ind fra vores kunder i hele landet.

Du har talentet. Virksomhederne har behovet. Vi skaber forbindelsen. Upload dit CV i vores database og lad os hjælpe dig med at finde dit næste job. Se alle vores ledige stillinger her.

Kollegaer holder møde. Og smiler og griner.
Kollegaer holder møde. Og smiler og griner.

hjælp til jobsamtalen?

At blive indkaldt til en jobsamtale bliver af nogen sidestillet med at komme til eksamen. Men hvad kan du egentlig gøre på forhånd, og hvordan forbereder du dig bedst muligt.

få tips til jobsamtalen
8

ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål om e-commerce manager arbejde

thank you for subscribing to your personalised job alerts.