uddannelse og kvalifikationer
som kundeservicemedarbejder
For at blive administrativ medarbejder behøver du ikke en specifik uddannelse. Der er mange veje og uddannelser til et job som administrativ medarbejder eller kontorassistent, og din vej til drømmejobbet vil ofte afhænge af dine interesser og erfaring.
Til gengæld er det afgørende, at du har gode kommunikative evner både på skrift og i tale, er detaljeorienteret og organiseret.
Nedenfor finder du et indblik i nogle af de uddannelsesveje, som kan lede til en stilling som administrativ medarbejder:
EUX kontoruddannelse
Det er muligt at tage en kontoruddannelse som EUX, hvilket er en kombineret erhvervsuddannelse og gymnasial eksamen. Kontoruddannelse har en varighed på 4 år og tager udgangspunkt i løsning af opgaver på et kontor indenfor forskellige specialer.
Uddannelsen giver mulighed for at vælge specialerne administration, advokatsekretær, offentlig administration, revision, spedition og shipping eller økonomi.
Valg af speciale vil afhænge af dit interesseområde og ønske om ansættelse og jobfunktion efterfølgende
administrationsøkonom
Administrationsøkonom-uddannelsen er en 2 årig videregående uddannelse, som kræver en forudgående gymnasial eksamen eller relevant adgangsgivende erhvervsuddannelse.
Som færdiguddannet administrationsøkonom har du mulighed for at arbejde med administration, sagsbehandling, udvikling, kvalitetssikring og personalestyring i både private og offentlige virksomheder og organisationer.
administrationsbachelor
Som administrationsbachelor bliver du uddannet til at løse og udvikle administrative drifts- og udviklingsopgaver i politisk styrede organisationer. Som administrationsbachelor er du typisk ansat i den offentlige sektor, men du kan også få job i private virksomheder, der har brug for dine solide organisatoriske kompetencer.
Uddannelsen til administrationsbachelor er en videregående uddannelse, som tager i alt 3½ år, inklusiv 1 semester med praktik.
Som administrationsbachelor løser du administrative opgaver, udvikler, analyserer nye muligheder og tager vigtige beslutninger inden for den offentlige sektor.
kvaliteter og kompetencer for administrative medarbejdere
Nogle af de færdigheder, du har brug for som administrativ medarbejder, er bl.a:
Som administrativ medarbejder har du brug for grundlæggende IT-færdigheder for at kunne skrive rapporter og udføre dataindtastningsopgaver. Kendskab til tekstbehandling, regneark og databaser er også vigtigt.
- organisatoriske færdigheder:
Arbejdet som kontorassistent indebærer, at du skal jonglere med mange forskellige opgaver. Du er nødt til at prioritere og planlægge opgaverne for at undgå forsinkelser. Du skal også administrere kalendere og skemaer for forskellige ledere, og uden organisatoriske evner vil du hurtigt miste overblikket
- opmærksomhed på detaljer:
Som administrativ medarbejder er det afgørende, at du så vidt muligt udfører dine opgaver uden fejl. Dine skriftlige materialer og rapporter skal f.eks. fremhæve korrekte og nøjagtige data og fakta. Det hjælper dig derfor, hvis du er detaljeorienteret og grundig
- initiativrig og selvkørende:
Du skal kunne forudse udfordringer og løse problemer, før de eskalerer. Derfor skal du være en selvstarter, der kan styre opgaverne godt i mål.