Et arbejde som e-commerce manager involverer brug af diverse teknologiske redskaber med det formål at levere værdi til brugerne. Vi kaster her et blik på de forskellige arbejdsopgaver en e-commerce manager står overfor.
jobbeskrivelse for en e-commerce manager
En e-commerce managers væsentligste opgaver omfatter blandt andet:
-
at føre tilsyn med webudvikling
Som e-commerce manager står du i spidsen for udvikling og design af hjemmesider. Din opgave består her i at sørge for, at virksomheden tilbyder en uovertruffen brugerflade og brugeroplevelse for kunderne. Hvis du ikke selv har indblik i webudvikling, så kan du ofte få hjælp af den respektive virksomheds IT-afdeling. Sammen kan I arbejde jer hen imod en hjemmeside, der både er brugervenlig og indbydende. Du skal ligeledes sørge for at der faciliteres hurtig og nem adgang til produkter og transaktioner.
Som e-commerce manager har du ofte content editors, web analytikere, designere og content creators ved din side. Det er her din opgave som e-commerce manager at lede disse teams for at sikre at alle gør deres til at opretholde og forbedre hjemmesidens funktionalitet. Du uddeler opgaver og fører tilsyn med medarbejderne, så alle er opdaterede og ved, hvad de skal.
-
at planlægge marketingskampagner og strategier
Jobbet som e-commerce manager omfatter planlægning af digitale marketingsstrategier for at øge synlighed af virksomhedens produkter og booste dens konverteringsrate. Din marketingplan skal udpege de områder, der kan forbedres og kampagner, som kan booste salg. Du udvikler ligeledes SEO-strategier for at sikre at hjemmesiden opnår en høj rangering, og at din platform får tilstrækkelig med online trafik.
-
at nærstudere firmaets kunder og produkter
Det er altafgørende at have kendskab til dine kunder og produkter. Hvis virksomheden ikke allerede har udviklet personlige køberprofiler, så er det din opgave at skabe dem. Det er også ofte din opgave at skrive produktbeskrivelser, som forklarer kunderne de mange fordele ved produkterne.
-
at forstå e-commerce systemerne
Som e-commerce manager skal du føre tilsyn med SEO, kundeadministrationssystemer og online butikker. Det betyder, at du skal have indsigt i, hvordan systemerne fungerer. Du skal for eksempel have kendskab til, hvordan checkout og betalingssystemerne fungerer for at kunne hjælpe kunderne, når de selv har problemer. Du har også ansvaret for at oplære e-commerce teams i brug af systemet, så de ligeledes kan medvirke til at øge det generelle kundeserviceniveau.